Se Gautama Buddha.
|
||
|
|
||
|
Dét opslåede ord Buddhisme |
Betydning Den religion der blev grundlagt af Gautama Buddha (?) eller rettere udviklede sig af hans lære. Se Gautama Buddha. |
|
|
||
|
||
|
Begær Et fænomen der opstår i følelseslivet hos et menneske når følelserne reagerer overfor et individs selviske vilje. Begærlivet er ofte forbundet med følelser der er styret af de primære drifter i mennesket, som vi deler med dyrene: Selvopholdelse, seksualitet, flokinstinkt og selvhævdelse. Når mennesket som følge af udviklingen responderer på de højere kræfter i sjælen, så kommer de altruistiske "instinkter" til udfoldelse i mennesket. se også astrallegeme og begærelementaler Besættelse Et almindeligt begreb i åndsvidenskaben. Besættelse forekommer, når en diskarneret (ikke i en fysisk krop) sjæl under visse betingelser overtager kontrollen over et inkarneret menneskets fysiske legeme. Den besattes personlighed skubbes derved i baggrunden. Der kan være tale om flere typer af besættelser. Nogle ufrivillige andre frivillige. De ufrivillige besættelser, der kan være permanente eller midlertidige, er oftest meget farlige og smertefulde for den besatte. Der foregår ofte en intens kamp om hvem der bestemmer og har kontrollen over kroppen. De frivillige kan også være farlige specielt hvis de er ubevidste. I forbindelse med spiritistiske trancer ser man ofte dette fænomen. Her opgiver mediet bevidst kontrollen over sin krop, således at en afdød sjæl kan kommunikere gennem sig. Sker dette ubevidst således at mediet ikke kan huske hvad der er sket, så er det en farlig adfærd, for vedkommende kan ikke altid sikre at de "rigtige" kommer igennem. Den bevidste besættelse, hvor mediet hele tiden er medvidende om processen, kan I nogle tilfælde være gavnlige fordi de kan bidrage til at bygge bro mellem den åndelige og fysiske verden. Du kan læse meget mere om besættelse i min bog: .Fra clairvoyance til intuition Bevidsthedsplaner Åndsvidenskaben beskriver virkeligheden som syv bevidsthedsplaner, hvor det fysiske plan er det sidste og tætteste stofplan. Da det store liv, vi kalder Gud, skabte disse bevidstheds- eller eksistensplaner, forgik det indefra og ud, eller oppefra og ned om man vil. Derfor er alle eksistensplanerne udtryk for liv og ånd. H.P. Blavatsky sagde at: ”Stof er ånd i sit laveste aspekt, mens ånd er udtryk for stof i sit højeste aspekt.” Ånden skabte planerne med den hensigt at udvikle kærlighed og visdom til fuldkommenhed. Alle sjæle deltager i denne udviklingsproces. Når de inkarnerer og forædler deres karakter, forædler de samtidig de planer af bevidsthed, de arbejder på. Forædling af følelseslivet er for eksempel med til at forædle (hæve vibrationerne) på det kollektive astralplan osv. Se også planchen De syv planer. Se også astralplan, mentalplan, kausalplan, buddhisk plan, atmisk plan, monadisk plan, logoisk plan. Bhagavad-Gita (Sanskrit) Bhagavad-Gita er et afsnit af det store hinduistiske epos ”Mahabarata” (den store krig). Bhagavad-Gita betyder “herrens sang” eller ”den helliges sang”. Den be-står af en dialog i 18 samtaler mellem Krishna (Vishnus avatar, Ishvara, det højere selv), der her optræder som vognstyrer, og disciplen Arjuna, hærføreren (“den hvide”, mennesket eller det lavere selv). Den indeholder den højeste etiske undervisning, der findes i hinduernes hellige skrifter, og måske den højeste, der overhovedet er skrevet. Den er på en gang en historisk beretning og en overordentlig okkult afhandling, der – ligesom alle andre hellige skrifter - kræver syv nøgler for at kunne læses og forstås i sin fulde betydning. Bhakti (Sanskrit) Bhakti er kærlighed eller hengivenhed. Der er tale om den højeste hengivenhed, idet disciplen forsøger at rendyrke kærlighedsfølelsen ved at søge Gud i alle ting og ethvert væsen. Bhakti marga – se marga. Bodhisattva (Sanskrit) “Den, hvis væsen (sattwa) er blevet intelligens (bodhi)”. I den buddhistiske hierarkiske rækkefølge står en Bodhisattva et trin under en Buddha. I åndsvidenskaben benyttes ordet mest om den nuværende “verdenslærer” – “den, der skal blive Buddha” – den store lærer. Det er et “embede”, som indebærer overopsyn med verdens store religioner, og som fra tid til anden kommer til syne på Jorden for at stifte en ny religion eller forny en gammel. Hver rodrace har sin Bodhisattva, som bliver Buddha (?) i den følgende race. Gautama Buddha var således den 4. rodraces Bodhisattva, mens Herren Maitreya er (vores) den 5. rodraces Bodhisattva. Bodhitræ ”Kundskabens eller visdommens træ”. I botanikken kendes bodhitræet som ficus religiosa, der en nær slægtning af ”gummitræet”. Under dette træ mediterede Gautama i 49 dage, indtil han opnåede den endelige oplysning, som førte til buddhaskab. Bodhitræet betragtes som helligt af buddhisterne, og der er sendt aflæggere af det ud over hele den buddhistiske verden, således at næsten de mere kendte Buddha-templer i Kina, Thailand og Tibet, har plantet et Bodhitræ foran templerne. Brahman (Sanskrit) Brahman er den hinduistiske betegnelse for det absolutte. Det samme som vedantinernes Parabrahman – det ufattelige, evige, alt gennemtrængende princip, hvorfra alt udgår, og hvortil alt vender tilbage. Brahman er upersonlig, uden køn, uden attributter og kaldes derfor DET. Må endelig ikke forveksles med Brahma. Se Se også Brahma. |
Brahmana (Sanskrit) Kommentarer til Vedaerne. Brahmin (Sanskrit) Et menneske der tilhører den (nu) højeste af de fire oprindelige kaster i Indien – præstekasten. Broderskab Inden for mysterielæren har der altid været broderskaber, samfund og loger. Hierarkiet – den store hvide loge – kaldes ofte broderskab med forskellige betegnelser: Himalayas broderskab, det store eller det tibetanske broderskab. Det er også et udtryk for menneskehedens broderskab, hvor alle sjæle uanset race, køn, religion eller nationalitet tjener det ene livs større formål udfra det bevidsthedsniveau man har opnået. Se også hvide broderskab. Buddha (Sanskrit) Buddha er en titel – ikke et navn. Buddha betyder ”den oplyste” og er et embede på den højere indvielsesvej. Buddha er betegnelsen for en bodhisattva, der har nået den endelige “oplysning”. Den første fra menneskeheden, der opnåede buddhaskabet, var Gautama Buddha. Se også: Gautama Buddha. Se også artiklen Kristi og Buddhas betydning. Buddha, Gautama Se Gautama Buddha. Buddhi (Sanskrit) Det næsthøjeste princip i menneskeudviklingen. I åndsvidenskaben tales der om det buddhiske plan (?) og menneskets buddhiske legeme. Det buddhiske legeme er ananda-maya-kosha i Vedanta. Det kaldes “salighedslegemet” eller “sollegemet”, og er det legeme, som den indviede fungerer i, når han/hun har hævet sin bevidsthed til det buddhiske plan. Buddhi er også evnen til visdom og intelligens til forskel fra bodhi, der er selve kundskaben og intelligensen. Se Atma-buddhi-manas Se også planchen De syv planer. Buddhiske plan Det fjerde af syv bevidsthedsplaner. Her eksisterer den rene enhedsbevidsthed, der også kaldes intuition. Kaldes også for kærligheds og visdommens plan. Bevidst kontakt med dette plan medfører at enhver følelse af adskilthed ophører, selvom man fortsat er bevidst om sig selv som selvstændigt væsen. Det er her den guddommelige plan har sit udspring, set fra menneskehedens perspektiv. Se også bevidsthedsplanerne Buddhisme Den religion der blev grundlagt af Gautama Buddha (?) eller rettere udviklede sig af hans lære. Se Gautama Buddha. |
|
|
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å |
||
|
© Artikler fra www.kentaurnet.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse. Kentaur Net, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@kentaurnet.dk web: www.kentaurnet.dk |
||
Kentaur
Nettets esoteriske ordbog| Services |
 |
| Nyhedsbrev info |
 |
| Søg på KentaurNet |
|
|
