bevidsthed, som vi alle lever, røres og har vores væren i. Dette liv kaldes også for Solar Logos o
|
||
|
|
||
|
Dét opslåede ord Den kosmiske kristus |
Betydning Den kosmiske kristus er et udtryk for det kærligheds/visdomsaspekt der er en del af det store livs bevidsthed, som vi alle lever, røres og har vores væren i. Dette liv kaldes også for Solar Logos og ifølge den tidsløse visdomslære så er formålet med dette solsystem at udvikle kærlighed/visdom til perfektion. Alle sjæle i dette solsystem tager del i denne udvikling og altså i udviklingen af den kosmiske kristus bevidsthed. Det gør vi via udviklingen af vores egen iboende kristus og kærlighedsnatur, det kaldes også for udviklingen af sjælskontakt. |
|
|
||
|
||
|
Delpersonlighed Roberto Assagiolis Psykosyntese arbejder med begrebet delpersonligheder ud fra den antagelse at vi rummer en lang række indre psykologiske kræfter, som ofte ligger i modstrid med hinanden. Disse indre kræfter, følelser og tankebilleder, er organiseret som delpersonligheder dvs. selvstændige strukturer der øver indflydelse på os såvel bevidst som ubevidst. Delpersonlighederne kan have mange skikkelser som fx den indre kritiker, ofret, den overansvarlige, det sårede barn, vismanden, præsten osv. Det er et af psykosyntesens primære mål at få identificeret disse skikkelser og integreret dem under styring af det bevidste jeg. Når det sker er der opnået en psykosyntese. Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - en psykologi med sjæl Her kan du læse mere om en: Psykosyntese Coaching Den kosmiske kristus Den kosmiske kristus er et udtryk for det kærligheds/visdomsaspekt der er en del af det store livs bevidsthed, som vi alle lever, røres og har vores væren i. Dette liv kaldes også for Solar Logos og ifølge den tidsløse visdomslære så er formålet med dette solsystem at udvikle kærlighed/visdom til perfektion. Alle sjæle i dette solsystem tager del i denne udvikling og altså i udviklingen af den kosmiske kristus bevidsthed. Det gør vi via udviklingen af vores egen iboende kristus og kærlighedsnatur, det kaldes også for udviklingen af sjælskontakt. Den tidløse visdom Kaldes også visdomslæren, Den evige visdom. Den er en fortolkning af den guddommelige plan umiddelbart før den skal aktualiseres. Det er højt udviklede medier og seere som i nyere tid, fx Bailey, Blavatsky og Cedercrans, der kontakter denne visdom og giver den form. Visdom er forbundet med bevidsthedsaspektet i mennesket og det er i denne evne, at vi kan fortolke og opfatte den guddommelige vilje. Kundskab er at anvende og omsætte visdommen i intelligent handling til gavn for menneskeheden. Den tidløse visdom er kernen i alle de store spirituelle traditioner for de har alle opfattet en del af den guddommelige plan på det tidspunkt traditionen så dagens lys. Se også åndsvidenskab Det dyriske menneske Den del af menneskets bevidsthed der fortsat er identificeret med de begær der udspringer fra solar pleksus og sakral centret. Her især selvhævdelsesinstinktet og seksualdriften kaldes for det dyriske menneske. Så længe et menneske er identificeret med disse kræfter vil det opleve lidelse. Seksualitet og selvhævdelsesinstinkterneskal være under den bevidste kontrol, det sker på indvielsesvejen. Det onde Se ondskab Deva Se devaer (?) Devachan (Sanskrit) Devachan er en subjektiv tilstand mellem to inkarnationer, som indtræder, når sjælen (atma-buddhi-manas) har afkastet sine lavere principper (Astrallegemet og det fysisk/æteriske legeme)og træder ind i den lavere mentalverden. Devachan-tilstanden, hvis længde er afhængig af de erfaringer, som personligheden har samlet under inkarnationen, og som nu skal bearbejdes og integreres af sjælen, før en ny inkarnation kan finde sted. Devachan svarer omtrent til hinduernes svarga, buddhisternes sukhavati, zoroastrianernes, muslimernes, jødernes og de kristnes himmerige eller paradis. Det er kundskaben om devachan, der ligger bag disse forestillinger. Devaer (Sanskrit) Deva betyder “de skinnende”. Ordet oversættes ofte ved “guder”, men anvendes aldrig i den hinduistiske gudelære om de store guder, men altid om alle andre oversanselige væsener. De højeste devaer svarer til de kristnes engle og Ærkeengle. De laveste er rene naturånder. Navnlig benyttes ordet om en udviklingslinie, der løber parallelt med den menneskelige og på visse punkter har eller kan have berøringspunkter med den, og som løber sammen med den på det punkt, der svarer til den højeste indvielse i den menneskelige evolutionslinie. Dhammapada (Pali) Dhammapada er et buddhistisk helligt skrift, som indeholder herren Buddhas morallære. Se også Gautama Buddha. Dharma (Sanskrit) Eller ”dhamma” på pali. Dharma betyder retfærdighed eller lov. Dharma oversættes ofte med pligt – og dermed menes menneskets pligt i evolutionen. Dharma er derfor et udtryk, der spænder over hele menneskets plads i evolutionen og de pligter det medfører mod race, nation, familie etc. Alle de tanker, handlinger og ønsker eller begær, der fremmer et menneskes evolution, siges derfor at være i overensstemmelse med dets dharma, mens de, der forsinker den, er imod dharma. Med andre ord alt, hvad der fremmer et menneskes evolution, er det rigtigt for dette menneske at gøre, selv om det ville være forkert for et menneske, der var mere fremskreden. Ordet benyttes også om Buddhas lære. Discipel En esoterisk og teknisk betegnelse for de mennesker, der er trådt ind på den humanistiske og åndelige vej. Et menneske behøver ikke være religiøs for at være discipel. Det er motivet om at gøre godt, der er afgørende. At blive en mesters accepterede discipel eller chela betyder, at et menneske efter at have nået et vist udviklingsstadium og derefter at have gennemgået en vis prøvetid (i reglen flere liv) knyttes fast til mesteren og som regel lærer ham at kende ansigt til ansigt. Disciplen må derefter gennemgå visse stadier og udvikle bestemte egenskaber, hvilket karakteriseres som discipelskabets vej (?) eller renselsens vej. Sanskritbetegnelserne for disse stadier er følgende: 1. Viveka – evnen til at skelne mellem det virkelige og uvirkelige. 2. Vairagya – ligegyldighed overfor det uvirkelige og forgængelige, dvs. den ydre verden. 3. Shatsampatti – ”Hundredfoldig lykke”, på hvilket stadium der skal udvikles 6 dyder: shama, herredømme over tankerne – dama, herredømme over handlingerne, uparati, fordragelighed, titiksha, udholdenhed, standhaftighed, shraddha, tro, tillid; og sannadhana, ligevægt. 4. Mumuksha – længsel efter frigørelse. Når disse fire stadier er passerede, er disciplen en adhikarin og er rede til den anden Indvielse. Læs også den store artikel: Discipelskabets vej. |
Discipelskab Se discipel Discipelskabets vej Se discipel Disciple Se discipel Diskarnere At forlade det fysiske legeme. Djwhal Khul Djwhal Khul er en af visdommens mestre, som er blevet kendt igennem især Alice Baileys forfatterskab. Han skrev 20 bøger gennem Alice Bailey der fungerede som hans sekretær gennem 30 år fra 1919 til 1949. Du kan læse mere om visdommens mestre i artiklen: Den indre verdensstyrelse. Se også Alice Bailey Djævelen Djævelen eller den onde er blevet personificeret af den kristne kirke og andre verdensreligioner igennem historien. Den tidløse visdomslære betragter mere djævelen som en modstandskraft der udfordrer sjælen på vejen mod fuld oplysning. Djævelen eller modstanskræfterne er derfor en del af den evolutionære plan, der er lagt for denne planet. Det bekræftes i øvrigt af Bibelen da vi her får at vide at Djævelen eller Satan er en af Guds børn. Helt konkret er djævelen den totale sum af bevidsthed der fortsat er domineret af og rettet mod selviske formål. Alle formål der søger at fremme separatisme og selviskhed går i mod den overordnede plan for planeten og det ene livs vilje. Derfor kaldes det for modstandskræfter. Vi er alle kanaler for modstandskræfterne, hvergang vi giver efter for disse drifter - det hører med til udviklingen. Se også den sorte loge. Dualisme Dualisme bygger på det filosofiske eller religiøse synspunkt, at der fra begyndelsen findes to grundprincipper – godt og ondt – ånd og materie – gud og satan. Dualisme er derfor en ”tofoldighedslære”. Den kristne teologi er dualistisk, hvorimod åndsvidenskaben er monistisk. Se monisme. Dyrisk sjæl Det er den del af den inkarnerede sjæl og bevidsthed der fortsat er identificeret med de dyriske (instinktive) kræfter og til fortidig udvikling. Disse kræfter vil med tiden blive løftet op og komme ind under det højere selvs kontrol. Dæmon Stammer fra det græske ”daimonos”. Betød oprindeligt både gode og onde åndevæsener. Sokrates benytter dette udtryk om sit højere jeg, sjælen. Nu er dæmon næsten udelukkende betegnelsen for onde ånder. Dødebogen Dødebogen er et ældgammelt, ritualistisk og okkult egyptisk værk, der tilskrives Thoth-Hermes. Rigtigt oversat hedder den ”Bogen om at træde ind i lyset”. Den findes hyppigt mere eller mindre fuldstændigt i de ældste mumiekister. |
|
|
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å |
||
|
© Artikler fra www.kentaurnet.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse. Kentaur Net, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@kentaurnet.dk web: www.kentaurnet.dk |
||
Kentaur
Nettets esoteriske ordbog| Services |
 |
| Nyhedsbrev info |
 |
| Søg på KentaurNet |
|
|
