|
||
|
|
||
|
Dét opslåede ord Para |
Betydning (Sanskrit) Para er en forstavelse, der betegner “hinsides”, ”udover” eller bagved.” |
|
|
||
|
||
|
Pan (Græsk) Pan er naturens gud i den græske mytologi (heraf panteisme (?)). Pan er personificeringen af naturens skabende krafts maskuline aspekt. Hans navn betyder ALT. Pande chakra Se Ajna center Pandecenter Se ajna center Panteisme (Græsk) Panteisme er en filosofi, der betragter guddommen som uendelig, allestedsnærværende og evig. Guddommen udtrykker sig gennem naturens mange aspekter eller “guder”. I virkeligheden er Pan (?) den ene Gud i sine mangfoldige aspekter. Para (Sanskrit) Para er en forstavelse, der betegner “hinsides”, ”udover” eller bagved.” Parabrahman (Sanskrit) Parabrahman er den vedantinske betegnelse for den eneste og evige virkelighed – selve guddommen – det uendelige, uerkendbare og ufattelige – det absolutte, som er uden attributter – det upersonlige og navnløse universelle princip – DET. Se også Brahma. Pentagram (Græsk) Pentagrammet er en femtakket stjerne. Når den vender spidsen opad, symboliserer den bl.a. det udviklede menneske, hvor sjælen – højere manas – behersker de fire lavere principper. Vender den spidsen nedad, bliver den et symbol for sort magi ligesom alle andre hellige tegn, når de vendes på hovedet. Pentagrammet er desuden symbolet på den stjerne, som ved den store indvielse pludselig stråler frem over kandidatens hoved som et tegn på, at “Den store indvier” usynligt er til stede og har accepteret kandidaten. Pentagrammet kaldes også Salomons segl. Pentakel (Græsk) En figur med magisk symbol. Ordet anvendes om en hvilken som helst geometrisk figur, der anvendes som magisk symbol, specielt om den dobbelte trekant – f.eks. “Salomons segl” eller ”Vishnus tegn”. Permanente atom Det fysiske, astrale og mentale permanente atom er de energicentre, der ved det fysiske, astrale og mentale legemes død bliver tilbage og som en slags chip opbevarer alle karaktertræk ved legemet. Det permanente atom er forbundet ved en magnetisk ”tråd” af buddhisk materie, og det “opbevares”, i kausallegemet indtil sjælen næste gang sender en personlighed i inkarnation. Personlighedens legemer bygges omkring og efter disse atomers vibration. Den nye inkarnation begynder derfor med de samme karaktertræk, som den tidligere inkarnation sluttede med. Plan Plan 1. Den guddommelige plan er planen eller hensigten med universets skabelse og udvikling. Det er samtidig betegnelsen for formålet med det enkelte menneskes liv, idet enhver livsenhed og sjæl har en meningsfuld plads i helheden og spiller sin specifikke rolle i opfyldelsen af den overordnede plan. 2. Plan er også betegnelsen for et eksistensplan eller en bevidsthedstilstand, der karakteriseres af forskellige tætheder og dimensioner af materien. I vores solsy-stem er der syv planer, der hver har syv underplaner. Disse syv planer (eller rettere deres syv atomare (øverste) underplaner), udgør tilsammen det laveste komiske plan og er dettes underplan. De syv planer i solsystemet er: (Se også planchen De syv planer) 1. Det fysiske plan, som er delt i tre rent fysiske og fire æteriske underplaner. 2. Astralplanet. 3. Mentalplanet, som er delt i to hovedafdelinger – den konkrete tænknings pla-ner og den abstrakte tænknings planer (rupaplanet og arupaplanet). 4. Det buddhiske plan. 5. Det atmiske eller nirvaniske plan. 6. Det monadiske plan. 7. Det logoiske plan. På sit nuværende udviklingstrin fungerer menneskeheden primært på de tre lave-ste planer, men skal i denne udviklingsperiode udvikle sig sådan, at den er i stand til at fungere på de fem laveste. De to øverste planer ved vi intet andet om, end at de er selve Sollogos’ og mo-nadernes bevidsthedsområder. At planerne benævnes lavere og højere betyder ikke, at nogle af dem er højere i rum end andre. De ligger ikke ovenpå hinanden som etagerne på en bygning, men gennemtrænger hinanden, sådan at en “be-vægelse” fra det ene plan til det andet ikke behøver at medføre nogen bevæ-gelse i rummet, men er en forandring i bevidstheden. På denne måde bliver mennesket i udviklingens løb i stand til at fornemme finere eller grovere tilstande. Teknisk set adskilles de fra hinanden ved at hvert plan har sine specielle atomer, og det er deres forbindelser, der danner underplanerne og formerne. Det siges, at hvert plan har en dimension mere end det nærmest lavere, sådan at astralplanet har fire dimensioner, mentalplanet har fem etc. – men om dette princip gælder for alle de højere planer, vides endnu ikke. Der er dog sandsynligt, at de højere dimensioner må karakteriseres som en slags bevidsthedsudvidelser. Se også de syv bevidsthedsplaner Planetkæde En udviklingsperiode sker over et system af syv planeter i et solsystem, som på denne måde danner et kædesystem. Den første og sidste klode ligger på samme plan, mens den mellemste, 4. klode er på det laveste plan, som kæden kommer til at berøre. Enhver kæde kan betragtes som en “reinkarnation” af en foregående kæde i et syvfoldigt system, sådan at den midterste, 4. kæde også er den la-veste hvad angår stoffet. Vores planet er den laveste og 4. klode i Jordkæden, mens den nuværende måne er resterne af den fysiske klode i den foregående kæde, der derfor kaldes månekæden. Jordkæden er den laveste i systemet, da den nu har tre kloder på det fysiske plan, to på astralplanet og to på det lavere mentalplan, mens kun to af de andre kæder har én fysisk planet, og de andre slet ingen. Evolutionen foregår successivt i disse kæder og på hver enkelt kædes kloder. Et kredsløb i en kæde, fra første til syvende planet, kaldes en runde, og der er syv runder i hver kæde. Vi har lige passeret midten af 4. runde i Jordkæden. Der er mange kædesystemer i et solsystem. Planetånder Ifølge åndsvidenskaben er en planet som eksempelvis Jorden ikke alene et opholdssted og et udviklingsområde for menneskeheden, men er i sig selv et højt-stående, levende og bevidst væsen, som kaldes en planetånd. Menneskeheden er en integreret del af dette planetvæsens udvikling. Planetånder er også betegnelsen for de syv højeste hierarkier af åndelige væsener eller Dhyanchohaner, som svarende til de kristnes Ærkeengle. Platon (Græsk) Den største af alle græske filosoffer, født år 429, død 347 f.Kr. Han lærte, at alle ting, som vi opfatter med sanserne, kun er forbigående fænomener, mens deres sande væsen er den ide, der ligger bag dem – deres noumenon. Platon var en indviet adept og medlem af det hvide broderskab. I et af sine værker, Timæos, omtaler han Atlantis. Poltergejst En poltergejst er et fysisk fænomen af metafysisk oprindelse. Det kommer ofte til udtryk som usynlige kræfter, der forårsager støj, flytter genstande, ødelægger, sætter ild på etc. Ofte kan fænomenerne forbindes med en bestemt persons ubevidste medvirken. |
Poseidon (Græsk) Se Neptun. Poseidonis (Græsk) Poseidonis er den sidste rest af det store atlantiske fastland – den ø som Platon (?) omtaler. Pralaya (Sanskrit) Pralaya er en hvileperiode mellem to manifestationsperioder (manvantaraer), hvad enten der er tale om en planet, en kæde, et solsystem eller et univers. Prana (Sanskrit) Prana er vitalitet, livskraft eller “livets ånde”. Ordet benyttes især specielt om solpranaen – den livskraft, der udsendes fra solen med lysstrålerne, og som betinger alt liv i solsystemet. Prana er æterisk energi, som skabes ved solens påvirkning af atmosfæren. Når mennesket ånder, tilfører det ikke alene ilt til organismen, men desuden prana, der beliver og oplader det æteriske legeme. De fleste mennesker vil være i stand til at se den i atmosfæren som små lysende punkter. Principper Ifølge åndsvidenskaben har mennesket syv principper: Det fysisk-æteriske, astrale, mentale, buddhiske, atmiske, monadiske og logoiske princip. Progressivt horoskop Det progressive horoskop er en fremskrivning af fødselshoroskopet ud fra forskellige principper (?) som kan være forskellige afhængig af den metode man anvender. Filosofien bag det progressive horoskop er, at der i ethvert horoskop (og menneske) er nedlagt et vækstmønster og udviklingsforløb, som danner individets karakter i løbet af et livsforløb. Dette indre vækstforløb afspejles i det progressive horoskop, således at astrologen kan forudsige bestemte kriser og muligheder, men ikke hvordan individet vælger at forholde sig til disse kriser og muligheder. Det er her det frie valg kommer ind i billedet. Her kan du læse mere om: Astrologi Klik her hvis du har behov for en astrologisk udviklingssamtale Præeksistens Præeksistens betyder “forudtilværelse”. Det er et udtryk, der beskriver, at sjælen eksisterer, før den fødes i et fysisk legeme. Præeksistens er derfor nært knyttet til reinkarnation. Visse af oldtidens kirkefædre, f.eks. Origenes, troede på præeksistensen. Nutidens kristne kirke mener derimod, at sjælen skabes fra ny for hvert menneske, der fødes, eller at den går i arv fra fader til søn – begge dele lige ulogiske og ufilosofiske. Kirken åbner mulighed for en evig fremtid efter døden, men almindelig logik viser, at et ”evighed” nødvendigvis må være uendelig eller ubegrænset til begge sider. Hvis der er en evig fremtid, må der også være en evig fortid – altså præeksistens. Psyke (Græsk) Grækerne kaldte sjælen for psyke. I åndsvidenskaben er psyken det lavere selv – personligheden. Se også Nous. Psykisk Det psykiske er alt, hvad der vedrører det åndelige eller sjælelige i mennesket. Det er et udtryk, der ofte meget overfladisk benyttes som betegnelse for de evner og ting, der ligger over de fysiske – fra det æteriske og opefter. Da det er afledt af psyke, burde det kun anvendes om astrale og mentale evner og fænomener. Psykiske evner Sjælen har en række sanser og psykiske evner, som den anvender som erkendelsesredskaber på de syv bevidsthedsplaner. På det fysiske plan (?) tager sjælen de fem fysiske sanser i anvendelse, men på de indre bevidsthedsplaner, gør den brug af en række oversanselige evner, fx clairvoyance (klarsyn), clairaudiance (klarhørelse), telepati og intuition. Sindets højere funktioner betragtes af åndsvidenskaben som sjælens sjette sans og intuition som den syvende. Ikke alle af sjælens psykiske sanser behøver være oversanselige. Skelneevne og aspiration betragtes også som væsentlige erkendelsesredskaber de fleste åndeligt søgende mennesker anvender. En uddybende forklaring findes i min bog: Fra clairvoyance til intuition. Psykokinese Psykokinese er evnen til at påvirke en genstand uden berøring – altså alene ved hjælp af psykiske kræfter. Psykosyntese Psykosyntesen blev udviklet af den italienske psykiater Roberto Assagioli (se ordbog) og er en del af den transpersonlige psykologi (se ordbog). Psykosyntesen er en af de få psykologier der åbent erkender at mennesket er en sjæl. Psykosyntesen er en helhedsorienteret psykologi der betoner, at mennesket udover sine driftsmæssige instinkter også indeholder højere etiske, æstetiske og spirituelle potentialer. Det er et af psykosyntesens mål at lære mennesker at samle og koordinere deres såvel driftsmæssige som transpersonlige kvaliteter i en helstøbt personlighed. Ofte oplever vi at mennesket er splittet imellem forskellige indre drifter og impulser og at det ofte står næsten viljesløs overfor disse psykologiske kræfter. Psykosyntesen hævder, at vi ved at styrke kontakten til vores sande identitet - det bevidste selv og sjælen - kan opnå en evne til at mestre os selv. Selvet er nemlig defineret som vores indre kerne af "ren bevidsthed og vilje". Psykosyntesen er kendt for sine mange effektive teknikker til at kontakte og forløse de ubevidste komplekser og fortrængninger, såvel som de højere intuitive og kreative potentialer. Først når vi har erkendt og integreret vores skyggesider har vi skabt en frodig bund hvor de højere transpersonlige kvaliteter kan udfolde sig. Denne integration mellem de spirituelle og personlige kvaliteter i den menneskelige psyke (?) kalder man psykosyntese. Her kan du læse en stor artikel om Psykosyntese - en psykologi med sjæl Her kan du læse mere om: Psykosyntese Coaching Puranaer (Sanskrit) Puranaer betyder “de ældgamle”. Puranaerne er en række hinduistiske hellige skrifter, der i mytologiske allegorier og symboler bl.a. indeholder hele kosmologien. De ældste Puranaer er oversættelser til sanskrit fra atlantiske bøger. Pythagoras (Græsk) Den mest berømte af alle mystiske filosoffer født på øen Samos omkring 586 f.Kr. Han rejste over hele den dengang kendte verden og studerede den hemmelige videnskab i Egypten, Kaldæa og Indien, hvor han den dag i dag er kendt under navnet Yavanacharya (den ioniske lærer). Efter sin hjemkomst grundlagde han en skole i Krotona i Italien, der snart blev berømt i alle civiliserede lande. Han underviste bl.a. i reinkarnation og det heliocentriske system, og han var en af de største matematikere, der har levet (“den pythagoræiske læresætning”). Det var ham, der dannede ordet filosof eller philosof af philein – at elske, og sophia visdom, altså “en, der elsker visdommen”. Særlig kendt er hans talsystem, hvor han ud fra tallene forklarede verdens skabelse. |
|
|
a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z æ ø å |
||
|
© Artikler fra www.kentaurnet.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse. Kentaur Net, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@kentaurnet.dk web: www.kentaurnet.dk |
||
Kentaur
Nettets esoteriske ordbog| Services |
 |
| Nyhedsbrev info |
 |
| Søg på KentaurNet |
|
|
