Indvielsesvejen af Lucille Cedercrans

2. DEL Lektion 3

Ret aspiration

Genopbygningen af redskabet

Sjæle partnere

Healingens kunst

I sidste lektion tog vi fat på at betragte Sjælens iboende egenskaber, som de findes udtrykt igennem den højt udviklede form. Vi berørte det første aspekt – guddommelig vilje – og jeg sagde be­rør­te, for der kan skrives en hel bog om hver af disse guddommelige egenskaber. Vi er nu klar til at berøre det andet guddommelige aspekt.

B. Guddommelig kærlighed-visdom: Lad os for klarhedens skyld definere de ord, som er anvendt til at udtrykke dette begreb. Alt, hvad der er guddommeligt, erkender vi som tilhørende eller værende Gud .

Kærlighed, eller mangel herpå, kan bruges til at fastslå kvaliteten i et forhold mellem to eller flere mennesker eller mellem grupper; den kvalitet, som aktiviteten udtrykker, er et resultatet af to eller fleres indbyrdes forhold.

Visdom , som er et aspekt af guddommelig kærlighed, er meget svær at definere, fordi ord i sig selv er så util­strækkelige. Hvor kvaliteten i et forhold er guddommelig kærlighed, er der fuldkommen forståelse; og hvor der er fuldkommen forståelse, er der fuldkommen anvendelse af viden. Visdom er således evnen til at bringe konkret viden ind i intelligent aktivitet, det vil sige viden om, hvordan vi anvender det, vi ved.

Guddommelig kærlighed-visdom beskriver et guddommeligt forhold, i hvilket der er guddommelig forståelse, som resulterer i guddommelig aktivitet.

Navnlig i dette evolutionære system, er guddommelig kærlighed-visdom vigtig, for det er den lektie, der skal læres, den kvalitet, der skal udvikles af alle i dette solsystem; i det redskab, der er fuldkommengjort til tjeneste, finder vi det dominerende i astral legemet. Dette energilegeme, som udgør menneskets emotionelle natur, er en stor formidler af kraft, som kan være – og ofte er – destruktiv af natur. Når kærlighedsaspektet derimod er højt udviklet, er dette legeme en stor healer, en formidler af forvandling, og kraftfaktoren i manifestationsarbejdet. På dette stadie udgør det Sjælens begærlegeme, som igennem de rigtige ønskers kraft tiltrækker alt det, som er nødvendigt i det guddommelige arbejde.

Vi finder først og fremmest dette manifesteret i bevidstheden hos mennesket på prøvestadiets vej som ret aspiration. Dette menneske er, efter en lang periode med erfaringer, utilfreds med det, som det altid har kendt til. Mennesket længes efter noget andet, og da det ikke ved, hvad dette andet er, drives han fra sted til sted, fra religion til religion, fra filosofi til filosofi i sin søgen efter sandheden.

Omsider har han erkendt denne sandhed som noget, der er større end ham selv, eller enhver anden personlighed, for han har erkendt, at personligheden i sig selv ikke har noget formål. Han ser dette andet noget som sit eget Højere Selv , sit virkelige Selv, og det er dét, han aspirerer imod.

Han bestræber sig på at se sig selv, som han virkelig er, som Sjæl , og ved at gøre dette bliver han bevidst om visionen, som i begyndelsen er forvansket af skyerne fra hans egen tænkning, men senere klar og smuk.

Når han har set visionen, om end kun delvis, sætter han sig for at virkeliggøre og manifestere den. Han gennemgår en periode med selvdisciplin, hvor han former sine tanker, sine emotioner og sine fysiske handlinger, så de udtrykker det ideal, han har fundet.

På denne måde genopbygges redskabet helt bogstaveligt. Det mentale liv bliver lidt efter lidt upåvirket af negativitet og af det uvæsentlige. Det emotionelle liv bliver roligt, og det fysiske legeme opildnes til ret handling.

Aspiranten lærer i løbet af denne periode, hvor han renser sit redskab for alt det, som er uønsket, og indbygger det, som er ønsket, at praktisere harmløshed. Han løfter frekvenser i sine legemer ved at praktisere en streng disciplin i sin holdning over for andre. Han bliver harmløs i tanke , ord og handlinger. Først da er han klar til indvielse .

Ved at reorientere sine aktiviteter i forhold til Sjælens liv finder aspiranten dernæst guddommelig kærlighed-visdom, der manifesterer sig som en anerkendelse af andre. Dette er første skridt hen imod menneskehedens fælles mål, etableringen af broderskab . Han anerkender først dem fra sin nærmeste gruppe som sine brødre, og gradvis trænger hele betydningen af denne forbindelse ind i hans bevidsthed. Han oplever den største af alle gaver; Guds kærligheds rigdom og fylde i mennesket.

Et af de meget vigtige skridt hen imod dette mål er at praktisere ubundethed . Vi har allerede berørt dette og vil nu gå mere i detaljer med dette. En virkning af guddommelig kærlighed er en binding til alle tings Sjæl, som resulterer i ubundethed af formen.

Som nævnt før mødes disciple , der i deres personlige liv er bragt sammen for at bringe en del af planen til udførelse sammen og justere deres personlige karma , ofte af store vanskeligheder. Der er forskelligheder i personlighedernes reaktioner og meninger, i deres typer og arbejdsmetoder og i deres strålesammensætninger. Hvis opmærksomheden er fokuseret i formernes verden, skaber dette friktion.

Denne aspirant lærer først og fremmest, at hans broder er en Sjæl og derfor en del af ham selv. Dernæst lærer han kun at tillægge Sjælens enhed betydning, og ikke tillægge personlighedens forskelligheder nogen betydning. Dette er i begyndelsen svært, for når alt kommer til alt, har mennesket været optaget af personlighedens anliggender i mange liv. Derfor er det nødvendigt, at værdier baseres på de uforanderlige, frem for på de skiftende værdier, og på opnåelsen af ret perspektiv.

Aspiranten ønsker at vide hvordan. Hvordan kan dette opnås på dette eksistensplan?

Svaret er naturligvis enkelt; men at anvende det ikke så let. Endnu en gang går vi tilbage til reglerne for disciple, navnlig til det ikke at kritisere. Disciplen må afstå fra at kritisere i tanke, ord og handling. Han når længere, hvis han er i stand til hverken at anerkende personlighedens laster eller dyder. Han flytter sit opmærksomhedsfokus fra personligheden, som faktisk er Sjælens klædning, til Sjælen selv, og dér ser og kender han virkeligheden. Han hverken tiltrækkes eller frastødes af personligheden, men er ét med Sjælen, og således opstår rette relationer på personlighedens plan . Disciplen er nu i stand til at samarbejde i harmoni med alle.

Der er en fare her, som jeg gerne vil tage op for at eliminere en af de største vanskeligheder i grupperelationer.

Lad os først erkende, at al affinitet er resultatet af en transmission af guddommelig kærlighed gennem personlighedens forskellige aspekter. Bevidstheden registrerer energien, fortolker det modtagne ud fra sin forståelse og reagerer i overensstemmelse hermed. Lad os – for at tage to ekstremer – overveje voldtægtsforbryderen og den oprigtige præst, som på sine knæ beder om frelse for sin menighed. De to reagerer på den samme kraft, men fra totalt forskellige bevidsthedsniveauer. Voldtægtsforbryderen reagerer som et dyr, for han er bevidsthedsmæssigt kun lidt mere end et dyr. Præsten reagerer ud fra sin mere oplyste bevidsthed, som en Guds tjener.

I en discipelgruppe er der mange tankeformer, som ligger både under og over bevidsthedstærsklen. Næsten alle mennesker reagerer på den førnævnte kraft ved frem for alt at ønske sig et perfekt forhold, sædvanligvis med en af det modsatte køn. Dette er årsagen til den største illusion af alle, forvanskningen af begrebet sjælepartner. Mennesket ved intuitivt, at et eller andet sted findes der et perfekt parforhold, en perfekt kærlighed, og så udvikler han ideen om en sjælepartner. Når kærlighedens kraft strømmer igennem ham, forstørrer den tankeformen, og derfor vil han uundgåeligt tiltrækkes til et andet menneske med en lignende bevidsthed og en kærlighed, der kommer til udtryk på samme måde som hans. Fordi han er fokuseret i sin personlighed forveksler han relationen - som i sandhed er broderskab – med det at være sjælepartnere. Personlighedens forsøg på at styre den guddommelige kærligheds udtryk, med det formål at tilfredsstille sine behov, resulterer altid i desillusionering. Derfor finder vi ofte at de to søger sjælepartnere andetsteds, og igen og igen indtil bevidstheden oplever fuldkommen kærlighed over for alle.

Jeg fortæller dig dette, min broder, fordi jeg kender den situation, der kan opstå som et resultat af for stor kraft og for ringe forståelse. Jeg forstår din store hunger og de mange omveje, som denne hunger kan lede til, når den ikke anvendes korrekt. Det er denne forvanskning af sandheden, som har miskrediteret så mange organisationer, skabt kaos i så mange liv og forvoldt så megen unødvendig forsinkelse på indvielsesvejen. Det er min bøn for jer alle, at I må modtage kærlighedens kraft sammen med kærlighedens lys og arbejde med forståelse.

Den næste manifestation af guddommelig kærlighed-visdom, som aspiranten opdager, er en voksende evne til at helbrede. I denne sammenhæng vil jeg omtale dette i korte træk. Senere vil vi overveje helbredelse mere detaljeret, da alle disciple før eller siden må lære kunsten at helbrede.

Der er mange aspekter af helbredelse, som vi sjældent tænker over. Handlingen består imidlertid i overvejende grad i at lade guddommelig kærlighed-visdom strømme fra kilden, igennem redskabet, der virker som en kanal, til det sygdomsramte område, hvor den eneste forudsætning er etablering af guddommelig lov og orden.

Den form, helbredelsen tager, kan være af forskellig art: helbredelse af sindet, af følelserne, af den fysiske krop eller af miljøet. Den kan udføres igennem ret brug af talen, ret brug af tanken eller igennem fysisk aktivitet. Lægen, den magnetiske healer, udøveren af kristen videnskab eller den indianske medicinmand – alle kan være kanaler for transmissionen af helbredende energi.

Forudsætningerne for evnen til bevidst at fungere som healer er:

1. Uselviskhed. Evnen til at arbejde uden tanke for sig selv.

2. Harmløshed. Den harm–løs–hed, som kommer fra rette relationer og rene motiver.

3. Ubundethed. Evnen til at kunne adskille selvet fra personligheden og ikke tillade tåbelig bekymring at hæmme arbejdet.

4. Evnen til at etablere og fastholde Sjælskontakt for altid at arbejde under guddommelig vejledning.

5. Evnen til at se og forstå karma og således samarbejde med loven.

6. Viden om typer og energikvaliteter, og visdom til at organisere, koordinere og dirigere disse energier til et specifikt mål.

De første tre hører naturligvis til den trefoldige personlighed, der fungerer som kanal, hvorimod de tre sidste hører til den oplyste bevidsthed, der fungerer som årsag. De sidste tre kan vi ikke gøre noget ved, førend vi har kultiveret og udviklet de tre første som en del af vor udrustning. Derefter vil vi bevidst være i stand til at overføre den helbredende energi. Når vi er blevet en fuldkommen kanal, vil vi igennem iagttagelse af energiens aktivitet lære, hvordan vi dirigerer denne energi.[1]

Guddommelig kærlighed-visdom manifesterer sig naturligvis på mange andre måder, som disciplen med stor glæde opdager og oplever. Imidlertid føler jeg, at jeg indtil videre har givet jer nok at absorbere. Må I alle opleve den guddommelige kærligheds velsignelse, og må I dele denne velsignelse med andre.

[1] Læs også bogen Healing af Lucille Cedercrans