Indvielsesvejen af Lucille Cedercrans

2. DEL Lektion 2

Kontakt til Mesteren

Guddommelig vilje

Tjeneste

Vi er nu klar til at overveje, på hvilken måde sjælen manifesterer sig i form. Meget kan læres ved at studere naturens lavere riger. Manifestationen finder sted i cyklusser; forskellige former træder ind og ud af manifestation i overensstemmelse med cyklisk ebbe og flod. Cyklussens store lov er rytmen i al manifestation, – Sjælens manifestation i form og selve formens aktivitet. Hver gang Sjælen kommer tilbage i inkarnation , vil formen være bygget af et finere stof – have større evne til at udtrykke sig, og derfor mere i stand til at udtrykke Sjælen.

Mennesket kan, ved at søge ind i sin egen ebbe og flods cyklus, opdage, hvordan det genopbygger sit redskab, så det bliver mere anvendeligt. Ved at være opmærksom kan du opdage, hvornår det er den naturlige periode for stor udadvendt aktivitet, og hvornår det er den naturlige periode for tilbagetrukkethed, hvor du samler dine livsenergier, snarere end at sprede dem. Dette må enhver gøre for sig selv, da alle mennesker oplever forskellige cykliske mønstre.

Der er imidlertid visse universelle cyklusser, som alle kan udnytte. Eksempelvis er fuldmånetidspunktet et meget velegnet tidspunkt for hierarkisk aktivitet. Det er det tidspunkt, hvor de studerende har lettest ved at kontakte Mesteren, for det er på dette tidspunkt, hans tanker er rettet udad imod gruppen.

Den studerende kan drage fordel af denne periode ved at stilne den fysiske aktivitet og træde ind i en tilstand af aspiration . For at gennemføre kontakten må den studerendes vibration være i harmoni med den Mesters vibration, som eleven ønsker at kontakte. Dette gøres lettest ved at stilne det fysiske redskab, skabe ro i den emotionelle natur og aspirere med et årvågent sind . Det vil være en stor hjælp for eleven i i hans forsøg på at skabe kontakt til sin Mester , hvis han kan faste eller begrænse sin fødeindtagelse, afstå fra social aktivitet og undgå at involvere sig i følelsesmæssige problemer.

Jeg ønsker, at I forstår, at disse instruktioner ikke er en ordre, men slet og ret et forslag til de, der ønsker at følge dem.

Tidligt om morgenen er et andet tidspunkt, som den studerende bør anvende til meditation . Ved solopgang og tiden derefter vender Sjælen sin opmærksomhed mod sit redskab. Ved at meditere på dette tidspunkt modtager den studerende en strøm af sjælsenergi, som vil gavne ham under alle forhold dagen igennem. Han vil ofte være i stand til skabe kontakt med Sjælen og modtage kommunikation i form af erkendelser. Han vil senere, under meditationens højdepunkter, blive i stand til at blande personlighedens bevidsthed med Sjælens bevidsthed.

Når vi studerer planteriget, finder vi Sjælsenergien udtrykt i dets farveharmoni, størrelsens ensartethed og i dets tjeneste for mennesket.

Når vi sammenligner mennesket med planten, finder vi, at farvens udtryk manifesteres som kvalitet, broderskab og tjeneste for livet i den iboende form.

Det er altid klogt at foretage disse sammenligninger, for ved at gøre dette, lærer vi meget om de love, der styrer manifestationen. Ved at studere naturens veje, begynder vi at få en forståelse af loven om årsag og virkning og kommer dermed tættere på essensen af væren.

Når Sjælen bygger sit redskab, former den det i overensstemmelse med den erfaring, der er brug for, og under loven om tiltrækning, farver det med de kvaliteter, der skal anvendes til at tiltrække de nødvendige erfaringer, og vokser sig således rig på forståelse. Hver efterfølgende form eller redskab er i stand til at udtrykke Sjælen mere og mere, indtil den til slut bygger en form af så højtvibrerende frekvens, at den er i stand til at rumme Sælens fulde bevidsthed og således manifestere fuldkommenhed.

Hvilke karakteregenskaber finder vi i den højt udviklede form? Vi finder naturligvis de iboende karaktertræk i Sjælen, som den søger at manifestere. De kan nævnes og forklares på følgende måde:

A. Guddommelig vilje: Denne må ikke forveksles med det adskilte selvs lille vilje, som er en forvrængning af virkeligheden.

Den Guddommelige vilje manifesterer sig først og fremmest som viljen til det gode og er drivkraften bag alle disciplens aktiviteter.

Vi kan spørge, hvad er en discipel? En discipel er et menneske, som bevidst har erkendt, at han er en Sjæl . Han ser alt omkring sig i Sjælens lys, anerkender Sjælen i alle andre mennesker og identificerer alle som ét væsen. Hans aktiviteter er baseret på den motiverende impuls fra oversjælen, som er udvikling af bevidsthed.

Guddommelig vilje manifesterer sig dernæst som formål. Disciplen er opmærksom på det bestemte formål i de manifesterede forhold omkring ham, og det formål identificeres som tjeneste. Han genkender alle dem, der er omkring ham som Sjæle, med hvem han længe har været forbundet og på en eller anden måde står i gæld til. Han søger at tjene på den bedst mulige måde, han føler sig kaldet til, og han gør det med munterhed uden tanke på sig selv.

Det vil være på sin rette plads her at indskyde, hvad der egentlig menes med tjeneste. En gruppe vil komme med lige så mange forskellige meninger og ideer omkring dette, som der er medlemmer i gruppen, hvilket resulterer i en generel forvrængning i gruppebevidstheden.

1. Tjeneste kommer til udtryk i de manifesterede omgivelser. Det er så at sige ikke nødvendigt at rejse ud i verden for at finde sit særlige tjenesteområde. Din tjeneste vil finde dig, hvor du er, så lad os gøre det af med alle de illusioner og det blændværk, som så ofte blænder aspiranten.

2. Tjeneste er ikke at stikke sin næse i andres affærer eller at censurere eller irettesætte andre for deres moral, det er heller ikke at give råd, når vi ikke er blevet bedt om det.

Disciplen tjener sine omgivelser ved at manifestere det, han er. Han bringer harmoni ind i andres liv ved at være et levende eksempel på harmoni. Han deler sin visdom ved at manifestere den visdom, som han er, og med alle som kontakter ham. Han stimulerer guddommelig kærlighed, fordi han er guddommelig kærlighed.

Tjeneste er at kalde Sjælens fuldkommenhed frem i alle former. Ved at genkende fuldkommenhed hjælper han Sjælen med at bringe fuldkommenheden til sindets opmærksomhed. Ved at kalde fuldkommenhed frem, hjælper han Sjælen med at manifestere et perfekt udtryksmiddel.

Et vigtigt begreb for aspiranten er at forstå, at der i ethvert hjerte, uanset de manifesterede vilkår, er guddommelighed – det som nogen kalder det gode – og ved at koncentrere sig om det, styrker han dets manifestation. En kritisk holdning kendetegner ikke den accepterede discipel, men derimod fuldstændig tolerance.

Den guddommelige viljes tredje manifestation er vedholdenhed, som er et nødvendigt aktiv i enhver discipels liv. Han må lære at arbejde uden at kunne se øjeblikkelige resultater i formens verden, og det er en vanskelig opgave. Disciplen er så entusiastisk, han har fornemmet visionen og forstået en del af den guddommelige plan . I begyndelsen føler han meget ofte en påtrængende nødvendighed, et behov for hastværk. I sit forsøg på at manifestere planen, som han har set den, oplever han en tilsyneladende fiasko – ikke én, men mange gange. Ofte indser han ikke, at der ingen virkelig fiasko er, men at han ud af tilsyneladende fiasko, er kommet succesen et skridt nærmere.

I sine første forsøg begår han dumheder og mange fejltagelser, og ved at betragte dem føler han en vis væmmelse ved sig selv, en manglende evne til at imødekomme tidens behov. Han glemmer, at han hele vejen igennem denne periode med gentagne forsøg bliver iagttaget og trænet og hjulpet, der hvor det er muligt. Han glemmer, at han vil komme ud af denne periode som en trænet arbejder, en pålidelig discipel som Mestrene kan sætte deres lid til i deres forhåbninger for menneskeheden.

Der er en anden faktor her, som bør overvejes, og det er loven om årsag og virkning. Årsag opstår på de indre planer, i tankens verden, og effekten er manifestation af aktivitet i formens verden. Enhver situation er en virkning af en bevidsthedstilstand, og for at forandre situationen er det nødvendigt først at ændre den bevidsthed, som har skabt situationen. Derfor må disciplen lære at arbejde oppefra og ned. Han må lære at udvide sin opmærksomhed til det mentale plan. Han har forstået en del af den guddommelige plan og må arbejde på at etablere den som en tilstand på mentalplanet, et vilkår på astralplanet, og endelig som aktivitet på det fysiske plan.

Der vil meget ofte som et resultat af hans bestræbelser være en periode med tilsyneladende kaos på det fysiske plan, og det er her, begynderen mister modet. Den kloge discipel forstår, at forandring ofte vil manifestere sig på netop denne måde, når karma bliver nedfældet og tilpasset. Han fortsætter sit arbejde, bevarer sin styrke og med Sjælens overbevisning, ved han, at alt er godt. Han fortsætter arbejdet, til målet er nået.