Indvielsesvejen af Lucille Cedercrans

2. DEL Lektion 1

Sjælen

De tre aspekter

Den bevidste inkarnerede sjæl

Evolutionens formål

Vejens regler

I ethvert forsøg på at forstå Sjælen er det klogt først at overveje det, der skaber den. I den okkulte terminologi kendes det som viljens aspekt og den guddommelige intelligens’ princip. I ortodoks religion defineres det som Faderen og Helligånden , medens det videnskabelige sind kender det som den positive og den negative pol. Alle er rigtige, men ingen af dem formår dog at formidle en forståelse. Formålet, kvaliteten og det guddommelige udtryk er langt uden for det menneskelige sinds nuværende forståelse. Mennesket kan ikke fatte så stor en sandhed, men efterhånden som det udvikler sig, vil det gradvist absorbere mere og mere af denne sandhed, indtil det selv bliver sandhed.

Sjælen er en benævnelse, vi giver bevidstheden. Det samspil, der er mellem den positive og negative pol, skaber bevidst opmærksomhed. Guddommelig vilje befrugter substansens intelligens, og Sjælen – eller Sønnens aspekt – opstår; bevidstheden er født.

Denne bevidsthed indeholder guddommelig vilje, som er den impuls, der motiverer evolutionen, viljen til at være, viljen til udvikling; intelligent aktivitet, som er udtrykkets formbyggende aspekt; og guddommelig kærlighed, som er dette udtryks kvalitet.

Sjælen er i realiteten én Sjæl, der manifesterer sig i utallige former. For at være mere nøjagtige kan vi kategorisere disse former som værende mineralriget, planteriget, dyreriget, menneskeriget og det åndelige rige eller riget for den bevidst inkarnerede sjæl.

Denne sidstnævnte kategori er ukendt for mange, så jeg vil bruge denne anledning til at klarlægge den. Når Sjælen over en lang tidsperiode har udviklet sig gennem de tre planer for menneskelig bestræbelse og opnået en bevidst erkendelse af virkeligheden, reinkarnerer den i fysisk form. Den bevarer sit greb om virkeligheden, sin viden om én kilde, og sin evne til at manifestere sine tre iboende egenskaber: Guddommelig vilje, guddommelig kærlighed og guddommelig intelligens. Alle oplyste mennesker træder ind i dette rige, og til sidst vil hele menneskeheden opnå denne strålende fuldbyrdelse. Da vil vi have en race af bevidste, inkarnerede Sjæle, som manifesterer fuldkommenhed i fysisk form.

På grund af formernes forskellighed og den åbenlyse forskel i Sjælens udvikling i forskellige former, er det vanskeligt for den uoplyste at forstå begrebet enhed. Sjælen i alle former, uanset at de forekommer forskellige, er én Sjæl med ét formål og én hensigt. Den bygger mange former; alle skabt med henblik på udvikling og udtryk. Således er enhver form et udtryk for Sjælens manifestation.

Sjælens forskellighed kan forklares på følgende måde. En individuel Sjæl er et atom i Den Ene Sjæls legeme , som har opnået selvbevidsthed. I begyndelsen er den ikke bevidst om et hele, men er på grund af sine iboende karakteregenskaber kommet i inkarnation for at udvikle bevidstheden og for at hjælpe Oversjælen i dens evolution . I al den tid er helheden bevidst om den ny fødsel af bevidsthed og støtter den i dens lange vækstperiode, indtil også den bliver bevidst om helheden.

Formålet med evolutionen er, så vidt den menneskelige forstand har været i stand til at fatte, fuldkommen enhed, kombineret med individualitet .

Jeg kunne tænke mig at benytte lejligheden til at forklare noget for den oprigtige studerende med hensyn til hans forståelse af undervisningen. Jeg er klar over vanskeligheden, navnlig for begynderen, i at forstå det sandhedsbegreb, der projiceres. Dette menneske bliver konfronteret med en forvirrende række af nye og meningsløse udtryk, med begreber der er nye og forbløffende, og med svar på årsagen til dets væren, som det aldrig havde forventet at finde. Hvis mennesket ikke er meget varsom på dette stadie, er det tilbøjeligt til at blive så forvirret i forhold til, hvad der er sandt, at det kan forsinke sin udvikling unødvendigt længe.

Se først og fremmest meget omhyggeligt på dine motiver. Hvad søger du, og hvad er motivet til din søgen? Hvad vil du bruge undervisningen til, når du har forstået den? Tænker du på at forbedre menneskeheden, eller søger du efter selvforherligelse.

Husk, at den bevidste Sjæl er en del af helheden. Hans ønske er udvikling af det, hvori han lever, røres og er. Enhver aktivitet, som Sjælen er engageret i, er tjeneste for sine brødre.

Hvis der er nogen af jer, som søger fuldbyrdelse for at forherlige det separate selv, vil det være bedre for dette menneske at droppe ud og vente, indtil dets motiver er blevet rene. Det vil de blive i takt med, at mennesket igennem smertefuld erfaring oplever tomheden i illusionen om sig selv, forandringernes uundgåelighed og utilfredsstillelsen, når et længe søgt mål endelig nås, og det ikke finder fuldbyrdelse. Alle disse pinefulde erfaringer resulterer i, at mennesket søger fuldbyrdelse gennem tjeneste. Dets motiver bliver rene, og det er omsider rede til at påbegynde den lange klatretur op ad indvielsens bjerg.

Indvielsesvejen er bestrøet med mange hindringer, som grundlæggende set udgør selve menneskets natur. Vi må se os selv, som vi er. Vi må finde og overvinde de negative kvaliteter i os selv, som vi har erhvervet i illusionens verden, og som Sjælens lys afslører. Det kræver stort mod at møde, se og overvinde det, som udgør det separate selv. Det kræver mod at skære den del af det separate selv bort, som adskiller os fra Sjælen, og dét mod fødes af rette motiver.

Den studerende, som ikke tager disse ting i betragtning, som ikke er ærlig over for sig selv, men fortsætter med at motiveres af den lille viljes selviske mål, påfører kun sig selv stor lidelse. For den ærlige studerende er harmløshed nøglen. Se til, at du fremelsker denne kvalitet, hvis du vil undslippe den faldgrube, som fanger så mange.

Der er forskellige regler, som, hvis de følges, vil hjælpe den studerende, som er ærlig over for sig selv, og som oprigtigt ønsker at lære for andres skyld. Jeg vil her nævne dem:

1. En fleksibel bevidsthed – som vi kender som et åbent sind; en holdning, der er af største vigtighed for aspiranten. Det er umuligt at vide alt, hvad der er at vide om ethvert emne. Al sandhed er relativ for et menneske i forhold til dets udviklingsniveau. Hver gang et menneske tror, det er kommet frem til fuld og præcis viden om noget, er det krystalliseret i sin måde at tænke på, og der er intet, der kan gøres for dette menneske. Forestil jer et stort felt af viden, som mennesket endnu aldrig har været i kontakt med, og som ligger bag alle ting, vi opfatter som virkelige.

2. Accepter kun det, der vækker genklang i dit væsens inderste. Forsøg ikke at acceptere noget, som du ikke opfatter som værende sandt; acceptér heller ikke en udtalelse som sand, blot fordi den kommer fra en såkaldt autoritet. Vær ikke blind i din accept, men godtag kun dét, som du ser med dit indre øje og i dit hjerte oplever som sandhed.

3. Se ikke på det, som du ikke kan acceptere, som værende falsk. Husk, at for dit medmenneske kan det være den største sandhed. Lad blot det, som du ikke kan forstå og ikke kan acceptere, passere. Gør ikke en sag ud af det; vent, og senere vil du se det i din egen Sjæls lys og erkende dets plads i helheden.

4. Overføringen af begreber – dette er svært i begyndelsen, og virkelig vigtigt. Husk, at et ord eller en gruppe af ord ikke er det begreb, som det søger at formidle. Det er en dør, som aspiranten kan passere igennem for at nå til større forståelse. Ordet søger at formidle en virkelighed, men er ikke virkeligheden selv. Et abstrakt begreb kan ikke indeholdes i et ord eller en gruppe af ord. Sindet må være ubundet for at kunne passere igennem døren, ind til meningens fylde. Lad derfor ikke sindet fængsle i beskrivelsen. Søg at fornemme meningen, fornemme dybden i denne mening, og nå til en vis forståelse af den. Da vil intuitionen gradvist vækkes, og du vil blive modtagelig for overføring af idéer. Dette vil til sidst afløse behovet for ord.