Sjælens og dens evner

Af Kenneth Sørensen, hentet fra bogen Fra clairvoyance til Intuition

I dette afsnit vil vi beskrive sjælens åndelige evner, det er disse evner alle burde stræbe efter at udvikle. Emnet er særdeles svært fordi der er tale om typer af bevidsthed, som kun ganske få mennesker har realiseret. Dertil kommer at enhver forklaring og beskrivelse altid bliver næsten misvisende fordi sjælens bevidsthed transcenderer ethvert sprog.

Emnet er endvidere gigantisk for der er skrevet utallige avancerede bøger om sjælen , og her vil jeg især fremhæve Alice Baileys og Lucille Cedercrans litteratur.

Ifølge planchen i kapitel I: Psykiske evner og planerne II, der er denne bogs udgangspunkt, så omtaler Alice Bailey tre typer af åndelige evner, som er særligt fremtrædende for sjælen på dens eget plan . På de to øverste underplaner af det mentale plan, smelter sanserne sammen i en syntese og fremkalder på den måde to unikke evner: 1. Åndelig telepati , 2. Respons på gruppevibration. På det tredje underplan er der omtalt en evne hun kalder dømmekraft.

I dette afsnit vil vi berøre de evner der hører sjælen til og som alle mennesker på et tidspunkt må udvikle.

Andre højere åndelige evner

1. Intuitiv respons på ideer.

2. Sensitivitet overfor telepatiske indtryk fra Hierarkiet – især ved fuldmåne.

3. Hurtig respons på virkeligt behov – hjerteviden ikke solar pleksus reaktion.

4. Korrekt iagttagelse af virkeligheden på sjælens plan. Det fører til korrekt mental opfattelse, frihed fra illusion og til oplysning af hjernen .

5. Korrekt håndtering af indstrømmende kraft, det forudsætter skelnen imellem de forskellige typer og anvendelse af dem på de ydre planer.

6. En sand forståelse af tidselementet med dets cykliske ebbe og flod og rette tidspunkter for handling. Kan mestres gennem tålmodighed.

7. Mental polarisering gennem et liv i meditation og gennem kontrol af det emotionelle liv.

Discipelskab i den nye tid I, s. 69-70

Det første punkt betoner udviklingen af intuitionen, der er den altoverskyggende evne, som alle åndeligt stræbende må udvikle. Denne evne er beskrevet i artiklen Hvad er intuition?.

Det andet punkt betoner den telepatiske sensitivitet, som gør os bevidst om de åndelige planer, de oplyste sjæle søger udfoldet i de tre verdener.

Det tredje punkt inddrager hjertets visdom som en klar vejleder, når vi skal afhjælpe nød i vores omgivelser. Her må vi kunne vurdere hvad den rette hjælp er i enhver given situation og sat i forhold til det individ, der skal hjælpes. Lidelse er ikke altid af det onde , selvom vores følelser i solar pleksus området gerne vil give os den opfattelse. Lidelser er en af de væsentligste udviklingsfaktorer, som sjælen uddrager erfaringer gennem. Denne skelnen udspringer fra hjertet der giver dyb indsigt i medmennesket. Der er derfor ikke tale om ligegyldighed overfor andre menneskers lidelser, sådan som nogen fejlagtigt tror.

Det fjerde punkt understreger nødvendigheden af at bygge broen ind til sjælen gennem daglig meditation, studier og samfundsengagement.

Det femte punkt beskriver kravet om at kunne skelne mellem de mange typer af energi, som vores indre sensitive bevidsthed kan registrere og udsættes for.

Det sjette punkt handler om den rette timing. Det er en lang række faktorer der skal være på plads førend vores store projekter kan føres ud i livet. Herunder samlingen af den gruppe der skal stå for arbejdet.

Det syvende punkt er kardinalpunktet for alle i dag. Vi må få kontrol over de emotionelle lidenskaber og ønsker ved at udvikle et oplyst og målrettet sind , samt arbejde på at forædle følelsesnaturen, så den kan afspejle de højere intuitive indsigter.

Alle disse punkter er det særdeles væsentligt at inddrage, når man overvejer hvilke sjælsegenskaber man står for at skulle udvikle. Der er langt fra disse tjenesteorienterede egenskaber til den fænomendyrkelse der ofte i dag er forbundet med omtalen af åndelige evner.

Førend vi giver os i kast med at beskrive de øvrige af sjælens højere åndelige evner, den åndelige telepati og respons på gruppevibration, så er det væsentligt at give en indsigt i sjælens natur og dens andre kvaliteter.

Sjælen som lys og bevidsthed

Ånd, sjæl og personlighed

Mennesket er potentielt set ånd , skabt og en del af det store liv som opbyggede dette solsystem. Åndens dimension er ufattelig og ubeskrivelig, og kan ikke opfattes førend vi har udviklet de erkendelsesredskaber, som kan berøre dette mægtige liv, der er livet i enhver skabning. Det er netop behovet for udviklingen af erkendelsesredskaber, der har fået ånden til drage ned fra sin høje bolig for at søge selverkendelsens lys.

Her er det nok at fastslå, at for menneskets vedkommende manifesterer åndens liv sig gennem en sjæl , der på sin vis udtrykker sig gennem en tredelt personlighed bestående af krop, følelser og tanker. Set i det lys kan man sige, at mennesket er en trefoldig manifestation, der består af følgende enheder:

Ånd også kaldet monaden, kendetegnet af: liv, vilje, hensigt, kraft og formål.

Sjæl, der giver sig til kende som bevidsthed og lys med en lang række kvalitative aspekter som fx visdom, kærlighed, intuition.

Personlighed, der giver sig til kende som tilsynekomst, form, intelligens, sensitivitet, handling. Tanker, følelser og krop er personlighedens redskaber.

Sjælen er lys

Når vi skriver at sjælen er lys, så åbner det nemlig op for en ufattelig abstrakt diskussion, som er umulig at føre til ende, førend vi er fuldkommen sjælsbevidst og kan kigge på de tre verdener med sjælens bevidsthed. Men på trods af disse begrænsninger bør vi alligevel, af hensyn til forståelsen, forsøge at komme en forklaring nærmere, selvom den er ufuldkommen.

De første spørgsmål der melder sig er: Hvad er lys og bevidsthed? For har vi svaret på de spørgsmål så kender vi (teoretisk set) sjælens natur.

Åndsvidenskaben fortæller at lys eksisterer på alle planer. Naturvidenskaben har gennem kvantefysikken nået frem til den erkendelse at det fysiske plan er lys. Denne erkendelse vil også på et senere tidspunkt slå igennem på alle de andre planer for der eksisterer intetsteds et atom eller en mindste enhed, der ikke indeholder et potentielt lys i sin kerne. Hele eksistensen er gennemtrængt af dette lys, der er et aspekt af det man kalder verdenssjælen, summen af sjæle i verden. I Bibelen beskrives dette som "Gud sagde, "Bliv lys" og der blev lys".

Åbenbaring, der er et væsentligt element i et menneskes oplysningsproces handler om åbenbaring af lys. Det er derfor vi kalder det at blive oplyst. Vi skaber lys, vi anvender lys og opdager større lys indtil vi forlader lysets verden og går ind i den verden af liv (ånden), som for os nu er mørke. Der er følgende typer af lys, som sjælen anvender i sin oplysningsproces:

Materiens lys, lyset i alle substansatomer, der udgør det konkrete fysiske plan. Dette lys oplyser den fysiske hjerne , sammen med æterplanets lys. Dette lys har kvantefysikken opdaget.

Æterplanets lys, der er genspejlingen af det forenede lys eftersom det forener personlighedens lys og på et senere tidspunkt sjælens lys. Det afhænger af bevidsthedens udvikling og polarisering. Dette lys bringer alle lysene sammen på det fysiske plan og kunne også kaldes for det transmitterende eller overførende lys.

Instinktets lys, også kaldet astrallyset eller begærets lys. Det er ikke noget lys i sig selv, men en refleksion af enten materiens eller kundskabens lys. Lyset kunne kaldes for det ”flakkende lys der kaster skygger over solens ansigt” og dette navn henviser til de vildveje som lidenskaberne fører mennesket ud i.

Intellektets eller kundskabens lys er sindets mentale lys og personlighedens lys. Kundskabens lys er sjælens laveste lys og udgår fra sjælen, men betragtes som personlighedens lys. Når dette lys blander sig med det lys der er iboende i sindet og det mentale stof, så kommer fornuftens lys til syne. Lyset for evnen til ræsonnement og skelneevne .

Visdommens lys. Når mennesket er nået til den udvikling, at det kan arbejde med sjælens eget lys i dens egen verden, bliver det modtageligt for visdommens lys, der strømmer ud og blander sig med kundskabens lys. Visdommens lys er en forædlet blanding af kundskabens lys indvundet gennem erfaring og motiveret af sjælens kærlighedsnatur. Sjælens visdom er den intuitive opfattelse af sandheden indvundet gennem erfaring i modsætning til den resonerende opfattelse, der hører sindet til. Vi vil senere i dette afsnit definere visdom nærmere.

Intuitionens lys bryder frem når kundskabens lys (personlighedens) og visdommens lys (sjælens) forenes og det større intuitionens lys slukker de andre gennem sin rene udstråling. Intuitionens lys strømmer ind i sjælen fra det buddhiske plan . De tre lys er alle aspekter af det éne lys. Intuitionens lys er en evne til at opfatte helhedsperspektivet i ét nu.

Lad os et kort øjeblik føre lyset ind i erfaringens verden og se hvordan vi i praksis kan anvende lyset. Et oplyst sind er et sind, hvor sindets eget lys er oplyst af visdommens lys, sjælens eget lys. Sjælen og tænkeren kan da anvende det oplyste sind som en lyskaster, der kan gennemskue følelseslivet og opløse det blændværk, der eksisterer i følelsernes verden.

Det er fra det mentale plan at vi kan gennemskue de mange følelsesmæssige mønstre, der holder vores personlighed fængslet i lidenskaber og uvirkelighed. Når sjælen retter sindets søgelys, der reflekterer solens lys (sjælens og visdommens lys), men også udstråler sit eget iboende lys, mod astralplanet tåger og dis vil de forsvinde.

I daglig tale kalder vi denne proces for at kunne gennemskue følelseslivet, og det er nøjagtigt hvad det er. Lyset fra sindet og sjælen gennemlyser de følelsesmæssige tilstande og gennem dette lys opstår klarhed, men ikke nødvendigvis frihed for smerte. Først når de følelsesmæssige lænker er brudt ved at give udtryk for smerten og derefter flytte opmærksomheden hen på positive alternativer, som fx udviklingen af modsatrettede sjælskvaliteter opnår mennesket frihed.

Kundskabens lys åbenbarer de tre verdeners lys for mennesket og alt hvad der eksisterer på de planer. Sjælens lys åbenbarer relationen mellem sjæl og personlighed, samt konflikten mellem det virkelige og uvirkelige. Intuitionens lys åbenbarer Guds natur og helhedens enhed for sjælen i personligheden.

Det er gennem alle disse typer af lys, at sjælen søger oplysning og oplyser. Det er dette lys der skaber viden gennem erfaring. Viden findes alle steder i naturen, de fem sanser bringer viden om den fysiske verden, de lavere psykiske evner bringer viden om det astrale plan, sindet giver intellektuel opfattelse. Disse typer af viden er alle aspekter af kundskabens lys, der udgår fra sjælens ”kundskabsaspekt” og som oplyser legemerne, som led i udviklingsprocessen.

Sjælen er bevidsthed

”Når disciplen har fundet det oplyste centrum i sig selv (sjælslyset) og kan vandre i dets strålende lys, da er han i en position (eller bevidsthedstilstand, hvis I foretrækker det), hvor han bliver bevidst om lyset i alle former og atomer. Den indre virkeligheds verden bliver synlig for ham som lyssubstans (helt forskellig fra den virkelighed, der åbenbares af intuitionen)." Blændværk, s.173

Bevidsthedens lys er stilhedens lys, der fra et uberørt centrum opmærksomt registrerer lysaktiviteten i de tre verdener. Når sjælen inkarnerer sender den en del af sin bevidsthed (lys) ned i de tre legemer, hvor den forankres i området ved hjernens pinealkirtel. Dette indespærrede lys er den erkendende bevidsthed i ethvert menneske, den enhed som tænker, føler og handler, men som ikke er tanker, følelser og handling.

Sjælen er som nævnt tidligere åndens redskab til at opnå selvbevidsthed i de lavere verdener. Sjælen er resultatet af åndens nedstigning i materien. Når liv (ånd) møder stof (materie ) udvikles der som resultat bevidsthed. I starten er den type bevidsthed særdeles begrænset, når den udtrykker sig i mineraler, planter og dyr. Men når ånden har udviklet sig ind i menneskeriget opstår muligheden for selvbevidsthed og mental skelneevne.

Bevidsthedens lys kan også defineres som evnen til at stå i bevidst – oplyst - sensitiv kontakt med andre sensitive enheder. Bevidsthed vedrører mere end noget andet, evnen til opfatte- og at indgå i relationer. Fuldkommen bevidsthed er erkendelse af altings enhed.

Der findes mange typer af bevidsthed, men der findes kun ét liv. Det liv der lever i mineralet, planten, dyret og mennesket og i alle de usynlige manifestationer er det samme liv. Bevidsthed er evnen til at opfatte og i højeste forstand at kunne skelne mellem det der er ånden i dens højeste og laveste aspekter.

Bevidsthed er også den opbyggende evne til at tiltrække og indbygge de forædlede æteriske, astrale og mentale partikler, som muliggør at ånden kan manifestere sit fuldkomne liv gennem personligheden. Men også evnen til at frastøde de uønskede partikler der begrænser ånden.

Det er sjælen, den i legemerne indre indespærrede bevidsthed, som er den indre tilskuer og iagttager til livet. Det lys i os som helt ubundet kan registrere, hvad der sker i tankens, følelsernes og handlingens verden uden at identificere sig med disse sansninger.

Sjælens natur er lys og bevidsthed og gennem dette lys erkender vi. Når lyset er indespærret i de tre former, så sløres og forvrænges lyset af de skygger (eller mindre lys) som lyset åbenbarer. Hvis mennesket identificerer sig med sine skygger i stedet for lyset, opstår lidelse og forvirring, om hvem man er og egentlig selvbevidsthed er udelukket.

I lang tid står kampen mellem de forskellige identifikationsmuligheder - ånd eller legeme - og det er på det kors sjælen er korsfæstet.

Efterhånden som det lykkedes for sjælen at flytte sin bevidsthed op i de højere verdener, får de mindre erfaringscentre (de tre legemer) mindre betydning for sjælen. De anvendes nu i videre udstrækning til tjeneste.

Sjælen er på sit eget plan under hele sin tilværelse bevidsthedsmæssigt orienteret i tre retninger. Mod ånden i de højere verdener (Gudsbevidst), mod gruppen af sjæle på dens egen plan (gruppebevidst) og mod sin skygge i den lavere verden (selvbevidst).

Sjælens visdom

Inspiration

Inspiration svarer til mediumisme, men er en evne der foregår i sjælens verden og dermed på det højere mentalplan . Det er en evne til via sin tænkeevne, at overføre til hjernen det sjælen ved. Sjælen har sendt en del af sin bevidsthed ned i personlighedens tre legemer, sindet, følelserne og kroppen og her er den fængslet af de kræfter der hersker i de legemer. Men gennem karakterudviklingen og meditation er det muligt hæve bevidstheden i personligheden, så kontakt med sjælen på dens eget plan bliver muligt.

Sjælen kan på dens eget plan tune ind på alle de andre sjæle og verdenssjælen og derved blive inspireret, altså den samme procedure som ved mediumisme på astralplanet. Læs mere i næste kapitel i afsnittet om mediumisme.

Inspiration udspringer fra de højere planer – det buddhiske og atmiske plan, som sjælen søger at kontakte gennem sin kontemplative meditation. Det er altså sjælen der bliver inspireret af kilder der strømmer fra højere bevidsthedsplaner end sjælens eget plan. Disse kilder til kontakt kan være medlemmer af Hierarkiet eller endnu højere væsener. Inspiration kan indbefatte telepati, for den oplyste sjæl (diskarneret i dette tilfælde) der formidler inspiration kan gøre tre ting:

a. Overføre tanker til en kanals hjerne (æterisk ), det forudsætter at modtagerens forbindelse mellem sjæl, sind og hjerne er fungerende og koordineret.

b. Tage disciplens legeme i besiddelse – disciplen træder bevidst til side, som mesteren Jesus gjorde i forhold til Kristus .

c. Midlertidig sammensmelte bevidsthederne, således at de to sjæle supplerer hinanden skiftevis. Hvid Magi , s.193-194

Ifølge Alice Bailey er der fire kilder, som udgør de væsentligste kilder til inspiration for det menneske der lever i en fysisk krop:

a. fra sin egen indre guddom - sjælen gennem direkte kontakt som følge af liniering af sjæl, sind og hjerne.

b. Fra mesteren gennem indtryk, som følge af telepatisk sensitivitet.

c. Fra ashrammen, som følge af samarbejde med gruppens planer.

d. Fra monaden og det ene liv gennem bevidsthedsbroen sjæl-sind-hjerne, som følge af identifikation.

Til disse åndelige former for inspiration må tilføjes de mindre former, som de mentale indtryk der modtages telepatisk fra et væld af tænkere og sind, der enten arbejder alene eller i grupper. Læs mere om disse typer af telepatisk kontakt i artiklen Telepati

Kilde til ovenstående: Discipleship in the New Age, bind II, s. 30-31

Åndelig telepati

Vi er nu klædt på til at gå i dybden med beskrivelsen af de to evner som afslutter vores gennemgang af de højere psykiske evner, således som de er beskrevet i planchen: Sanserne og de højere psykiske genparter.

Artiklen om åndelig telepati finder du her: http://www.kentaurnet.dk/a-75/

Dømmekraft