 |
Fuldmånemeditation - introduktion for begyndere |
Fuldmånemeditation
Det er dog ikke Månen, der er væsentlig for den meditative praksis ved fuldmåne, men derimod Solen. Solen har i alle kulturer været genstand for dybe filosofiske spekulationer og religiøs tilbedelse, fordi den er blevet opfattet som livets opretholder og lyset kilde, og som et synligt udtryk for det guddommelige. Den esoteriske tradition bekræfter, at den gyldne solskive er en levende manifestation af guddommeligheden i vores nærkosmos (kaldet Sollogos), og et symbolsk udtryk for den altomfattende intelligens, der skabte verden. Gennem Solen strømmer åndelige kræfter fra kosmos ind i dette solsystem og beliver enhver del - fra det mindste atom , til mennesker og de største planetvæsener. På visse tidspunkter er indstrømningen stærkest, og i disse perioder har man altid haft meditative metoder, som giver et fuldt udbytte af disse gunstige energier.
Sol-indstrømningen kulminerer på bestemte tidspunkter af året, dels er de tolv årlige fuldmåneperioder helt centrale, men årets otte solhøjtider (solhverv, jævndøgn og kvartalsdage) er også væsentlige. Overalt på Jorden samles mennesker ved fuldmånetidspunktet for bevidst at tilføre menneskeheden de indstrømmende solenergier. Ad meditativ vej skaber de en telepatisk kanal fra menneskeheden til de åndelige planer og tager derved del i et direkte samarbejde mellem det guddommelige og menneskeheden. Som gruppe kan vi på denne vis forankre lysets og kærlighedens kræfter i den kollektive bevidsthed, lokalt såvel som globalt, ved at gå sammen i et meditativt fællesskab.
Månen reflekterer sollyset
Den inspirative kulmination skyldes, at Jorden ved fuldmånetid, over en periode af 5 dage, tilføres mere åndeligt sollys end på noget andet tidspunkt af måneden. Månens overflade er fuldt belyst af Solens lys og reflekterer det fra hele sin overflade til Jorden.
Den engelske esoteriker, Alice A. Bailey, fortæller at det vældige væsen, som holder hele jordkloden i sin bevidsthed (af esoterikere kaldt Jordlogos), har sin mest intense meditation på fuldmånetidspunktet. Da vi er celler i dette væsens bevidsthed, får vi del i dette meditative højdepunkt. Det mentale arbejde lettes herved og vi bliver i stand til at meditere med større fremgang og opnå inspiration med større lethed.
|