 |
Alice Bailey; om blændværk i Det Teosofiske Samfund |
En ny lære
Vi vil nu afslutte dette studie i anvendt psykisme, ved at kigge nærmere på hvad det er for en ny lære, Tibetaneren taler om. Det er væsentligt endnu engang at pointere, at ovenstående fremstilling ikke bør opfattes som sandhed, medmindre citaterne og konklusionerne bekræftes af intuitionen og den sunde fornuft. Jeg vil understrege dette udgangspunkt med Tibetanerens ord:
“De grundlæggende læresætninger i den tidløse visdom erkendes over hele verden, og således som de kommer til udtryk i mine bøger, udgør de den grundlæggende undervisning i Arkanskolen. Det er ikke, fordi de beskrives i mine bøger, men fordi de er en del af kontinuiteten af den tidløse visdom , og fordi de udgør den seneste frigivelse af den tidløse visdom fra Hierarkiet . De må ikke blive til en bibel for en sekt, således som det har været tilfældet med Den hemmelige lære og Det Teosofiske Samfund. Dette har faktisk været en dyb skuffelse for Hierarkiet. A.A.B. må ikke gøres til en okkult autoritet. De, der er knyttet til Den store hvide loge, foretrækker den menneskelige sjæls frihed - ikke bibler eller autoriteter. Det er læren, der er vigtig, ikke kilden eller formen.” Discipelship In the New Age II, s. 87-88
Det er en kontant udmelding af Tibetaneren, der beskriver Det Teosofiske Samfund som en sekt, der har gjort Den hemmelige lære til en bibel. Men advarslen er måske passende, hvis det er med det formål at ville understrege behovet for frie grupper, der ikke låser deres medlemmer fast i en ny dogmatik.
Behovet for en ny lære
De mange ovenstående citater af Tibetaneren, der stiller sig kritisk overfor en stor del af den teosofiske fremstilling var formentlig årsagen til, at en ny lære blev givet gennem Alice Bailey fra og med 1919. Den skulle afløse de gamle metoder som havde bragt så meget blændværk med sig. Tibetaneren fortæller følgende:
”Okkulte og esoteriske grupper er i vor tid de mest forblændede af alle verdens grupper; enhver discipels arbejde i sådan en gruppe er dømt til at være destruktiv i de tidlige faser. De nuværende okkulte grupper, som opstod før 1919, vil alle forsvinde til sidst; de medlemmer som er sande og sunde, frisindede og fornuftige, rigtigt orienterede og pligtopfyldende, vil finde vej ind i esoteriske grupper som er fri for dogmatik og doktriner og som er modtagere af hierarkisk liv.” Hierarkiets Fremtræden, s. 566
Her bliver der klart sagt, at de grupper der er opstået før 1919 vil forsvinde (hvis ikke de forandrer sig) og det er en naturlig konsekvens af at Hierarkiet har trukket sin energi tilbage fra Samfundet og vel også alle andre grupper der arbejder med de gamle metoder. I en af sine sidste bøger opsummerer han hvad han mener med den nye lære:
“Jeg beder jer huske, at den lære, jeg har givet nu, er et mellemled, ligesom den lære, H.P.B. gav under min vejledning, var forberedende. Den lære, som Hierarkiet har planlagt skal gå forud for og betinge den nye tidsalder, Vandbærerens tidsalder , falder i tre dele:
1. Forberedende, givet 1875-1890 nedskrevet af H.P. B. 2. Mellemled givet 1919-1949 nedskrevet af A.A.B. 3. Åbenbarende, vil komme efter 1975 og vil blive givet globalt over radioen.
I begyndelsen af det næste århundrede vil en indviet dukke op og fortsætte denne undervisning.” Strålerne og Indvielserne, s. 266-267
Dette citat kommer umiddelbart efter hans kommentar om C.W.L.s bog og hans påpegning af, at det er nødvendigt at beskytte hans egne bøger. Citatet blev bragt ovenfor. Det fastslår at disse to forfatterskaber, set med Tibetanerens øjne, er ”sikre” udlægninger af den nye lære. Men naturligvis ikke de eneste. Jeg forstår ovenstående således at retningslinierne bliver givet i disse bøger, men at andre inspirerede forfatterskaber sagtens kan uddybe og tilføje nye aspekter, så længe de holder sig til de nye metoder. Et forfatterskab som jeg selv vurderer som værende af samme høje kvalitet som Alice Baileys er Lucille Cedercran's bøger. Lad os nu endnu engang høre hvilke nye metoder Tibetaneren tænker på. Jeg har kun udvalgt dem der hører til vores emne:
”Læren om det nye discipelskab . Den er revolutionerende i forhold til de gamle okkulte skoler. Læren omfatter: a. En præsentation af mestrenes nye holdning til deres disciple , hvilket skyldes den hurtige udvikling af tankeprincippet og væksten af den »frie vilje«. Denne ændrede fremgangsmåde ophæver de gamle holdninger, som blev skildret i den teosofiske litteratur, og H.P.B. måtte beklage, da hun erkendte, hvor vanskeligt det var at korrigere det forkerte billede, der var givet, i en af sine meddelelser til datidens esoteriske sektion, at hun nogensinde havde nævnt mestrenes navne. Denne første fremstilling var nyttig, men har nu tjent sit formål. Hvis ikke de skoler, der er baseret på de gamle metoder, ændrer deres fremgangsmåder og deres tilnærmelse til sandheden, vil de forsvinde. c. En præsentation af den nye type meditation , som lægger vægt på visualisering og på anvendelse af den skabende imagination . Jeg har præsenteret et meditationssystem, som udelukker den opmærksomhed, der hidtil har været på personlige problemer, og den intense fokusering, der før var på relationen mellem disciplen og mesteren. Nøgleordet i den nye meditationsform er gruppefusion og gruppetjeneste, og ikke den kraftige understregning af disciplens personlige relation til mesteren, og af det, den enkelte aspirant kan opnå. Det degenererede til en form for åndelig selviskhed og separatisme. …” Strålerne og Indvielserne, s. 263-264
Konklusioner på den nye lære
Lad os nu lave de afsluttende konklusioner på det sidste afsnit.
1. Der er kommet en ny lære fra Hierarkiet, som H.B. Blavatskys og Alice Baileys forfatterskab er eksponenter for. De er, efter min vurdering, vejledende målestok; for de nye metoder, og når andre forfatterskaber lever op til disse standarder, er der mulighed for at kilden er god.
2. En lære der skal forhindre dogmatik, krænkelse af ytringsfrihed og sjælens frie valg.
3. Ingen forfattere og heller ikke Alice Bailey, bør gøres til åndelige autoriteter. Det er alene ordenes vægt der bør være vejledende. Hele dette kapitels autoritet står og falder på hver enkelt læsers egen vurdering og ikke på kildehenvisningerne.
4. De gamle organisationer fra før 1919 vil forsvinde med mindre de ”ændrer deres fremgangsmåder” og ”tilnærmelse til sandheden”. De sunde medlemmer vil søge hen i nye organisationer uden doktriner og dogmatik.
5. H.P. Blavatsky indledte den nye lære med sit forfatterskab, men ”læren blev misopfattet af de senere teosofiske lærere” der åbenbart gled tilbage til de gamle metoder, som det ellers fra H.P.B.s tid blev forsøgt undgået.
I alle de ovenstående konklusioner kan vi, hvis vi tager udgangspunkt i Tibetanerens citater, finde retningslinier for hvorledes vi kan forholde os til de mange psykiske fænomener, vi er vidne til i vores tid.
Fodnote 1.) Læs fx Leadbeater’s artikel The Aura, der er genoptrykt i E.S.T. publikationen: “Some fundamental Teachings by C.W. Leadbeater, O.H.”, Adyar, Madras, India1937, udgivet af O.H. C. Jinarajadasa. Kilde: http://www.theosophy.com/theos-talk/200107/tt00344.html
|