Hvorfor har vi svært ved at finde varige kærlighedsforhold, gode venner, et meningsfuldt arbejde og
en god økonomi? Hvorfor går livet i ring?

Når livet går i ring

Hvorfor har vi svært ved at finde varige kærlighedsforhold, gode venner, et meningsfuldt arbejde og en god økonomi? Hvorfor går livet i ring?

Niveau : Begynder
Du er her : Psykosyntese » Psykosyntese - en psykologi med en sjæl. (oversigt)

Relaterede artikler :
Roberto Assagioli: Glædens Budbringer (Begynder) Psykosyntese - en psykologi med en sjæl (Begynder)

Andre kategorier :
Dynamisk meditation, Psykosyntese, Spirituel Politik, Esoterisk livsfilosofi, Astrologi, English Articles, Kristne dogmer - debat, Gruppemeditation, Esoterisk religion, Clairvoyance & psykiske evner

Når livet går i ring

Af Kenneth Sørensen
Vi kender det formentlig alle, fornemmelsen af at lande i de samme situationer igen og igen, uden rigtig at være klar over, hvorfor vores liv gentager sig selv. Forhåbentlig bliver vi bedre til at håndtere situationen men det er på den anden side slet ikke sikkert, at vi har vundet den indsigt der gør det muligt at ændre adfærdsmønster. Hvorfor har vi svært ved at finde varige kærlighedsforhold, gode venner, et meningsfuldt arbejde og en god økonomi?
Vi mangler egentlig ikke kvalificerede svar på de spørgsmål, for Buddha behandlede emnet om vejen til sand lykke for 2500 år siden:

”Vores liv skabes af vores sind , vi bliver som vi tænker: Lidelse følger en ond tanke som et hjul på en kærre følger efter en okse der trækker den.
Vores liv skabes af vores sind, vi bliver som vi tænker: Glæde følger en ren tanke som en skygge der aldrig forsvinder.”

Buddha i Dhammapada

Et andet forfatterskab der tager dette spørgsmål op er Lucille Cedercrans’ og især i hendes bog Creative Thinking, der kommer ind på min top ti liste over dybtgående visdomslitteratur. (Er netop bogaktuel med Sjælens Natur - se bogomtale).
Jeg vil i det følgende præsentere nogle tanker, som tager udgangspunkt i Creative Thinking og som understøttes af mange andre psykologiske tænkere, og iblandt dem vil jeg især fremhæve Roberto Assagiolis psykosyntese .

Tanker styrer følelser

Der er en grundantagelse i Cedercrans’ forfatterskab vedrørende følelseslivet, som også er udgangspunktet for denne artikel:

”Emotioner er følelser der ikke bare opleves af os tilfældigt. Vi skaber dem enten bevidst eller ubevidst, når vi som børn eller voksne reagerer på situationer, mennesker og ting. Vi reagerer med en bestemt følelse fordi vi på et tidspunkt med vores vilje skabte en tankeform i vores sind, som nu dirigerer vores følelsesliv ad bestemte baner.”

Cedercrans hævder på linie med Buddha, at det er tanken eller tankeformer, som styrer vores liv. At det er viljen i tanken, som dirigerer vores følelsesliv ad bestemte baner, eller sagt anderledes: skaber vores automatiske reaktionsmønstre. Lad os udforske dette udsagn.
Det er meget svært at adskille tanker og følelser i praksis, da de som oftest virker i tæt forbindelse med hinanden, men der er dog en forskel. Det vi kan sige om tankeformer er, at de overfører et menneskes vilje i en eller anden given retning. Det er derfor at energi følger tanken, og: en tanke der gentages bliver til vane, som skaber en karakter og dermed høstes en skæbne. Det er via sindets evne til at fortolke situationer ud fra holdninger, træffe valg og lægge planer, og forfølge dem at viljen kommer til udtryk i vores liv. Men kun hvis tankeformen er noget vi føler for.
Tankeformen må nemlig accepteres af individets følelsesliv bevidst eller ubevidst for ellers kan den ikke manifestere sig. Det er nemt nok med sin vilje at beslutte sig for at tabe 10 kilo, men hvis ikke vi kan skabe emotionel begejstring for projektet, så bliver det ikke til noget. Vi vil nemlig stå overfor den gamle tankeform der er blevet accepteret i den automatiske reaktionsmekanisme. Den siger måske: ”jeg vil give mig lov til at spise, hvad jeg har lyst til.”
Tanken må have følelsesmæssig appel, hvis den skal omsættes til handling af ”mennesket og bevidstheden i hjernen”, for følelserne leverer kraftaspektet til tanken. Det er med andre ord følelserne der flytter os. Det uddybes senere.

Når vi lever andre menneskers liv

Det er ofte sådan, at de tankeformer der lever i vores ubevidste og som styrer vores liv er tankeformer, som vi har internaliseret via vores opvækst gennem barnets imiterende vilje. Vores forældre og omgivelser har så at sige gennem deres opdragelse og indirekte påvirkning af os, leveret en række tankeformer, som vi gennem efterligning har gjort til vores egne. Vi er derfor i den situation, at vi i vid udstrækning er styret af den vilje, der lever eller har levet i andre menneskers tankeformer. Det er et kendt fænomen , at børn forsøger at leve op til deres forældres og samfundets normer og holdninger om det gode liv. Dermed reproducerer de familiemønstret og bliver offer for den sociale arv. Det er bemærkelsesværdigt når Cedercrans hævder, at barnet internaliserer miljøets tankeformer uden at de udtrykkes direkte. Samlivet med andre mennesker er derfor nok til at man bliver påvirket af ”atmosfæren”. Psykologiske lidelser, der er baseret på disse internaliserede tankeformer, kan derfor ikke afdækkes via en psykoterapeutisk praksis, der går efter begivenhedsudløsende årsager. Der findes nemlig ingen konkrete årsager. Et menneske som oplever en grundlæggende følelse af synd og mindreværd behøver ikke at have været udsat for direkte fysiske krænkelser. Hvis forældrene fx har været dogmatisk kristne og overbevidst om deres egen syndighed, så overføres denne holdning på børnene via barnets imiterende vilje og indbygges i selvbilledet og barnets automatiske reaktionsmekanisme. Denne syndsforestilling vil styre dette menneskes automatiske reaktioner på livet. De vil naturligt afvise deres højere menneskelige potentialer som godhed, visdom og glæde og dermed har de med deres imiterende vilje forudbestemt deres tunge og lidelsesfyldte skæbne.

De automatiske reaktionsmønstre

Lad os nu grave et spadestik dybere i denne korte introduktion til følelseslivets mysterier. Hvad er det helt konkret der sker i hjernen , når vi reagerer?
Et automatisk reaktionsmønster er et tankemønster, som vi kalder en tankeform. Denne tankeform dikterer følelsesreaktionen i en given situation. Følelsesreaktionen dikterer handlingen, medmindre den bliver forhindret at en anden tankeform, der siger: ”Nej, nej – dette er ikke acceptabel adfærd.”
Tankeformen i hjernen er normalt ubevidst, da den er grundlagt i vores barndom gennem imitation. Den har direkte adgang til Thalamus (den store nerve der ender ved toppen af rygraden) og påvirker den direkte med en emotionel reaktion, der udføres i handling af vores nervesystem uden at vi tænker over det bevidst.
Det er en fantastisk mekanisme, som naturen har udstyret os med, for den gør det muligt for os at udføre en mængde handlinger uden at skulle ofre opmærksomhed på det, når vi først har lært det. Vi cykler, kører bil, tager tøj på og reagerer på andre mennesker uden at tænke nærmere over det, og på den måde, bliver vores bevidsthed frigjort til hele tiden at fokusere på nye opgaver, der skal læres. Problemet melder sig først, når vi har internaliseret vaner der ikke længere er formålstjenlige.

Da Karen følte sig svigtet

Cedercrans giver et eksempel, som jeg har forkortet:
Karen glæder sig til at komme i teatret om aftenen med Erik, som aftalt. Lige før de skal af sted, ringer Erik fra arbejdet og fortæller han er blevet forhindret og ikke kan komme. Denne nyhed overbringes til hendes hjerne af nogle små elektriske signaler, som udløser et automatisk reaktionsmønster inde i hovedet på Karen, der siger: ”Det er ikke fair at love mig noget og så ikke holde det. Når jeg bliver svigtet, så bliver jeg såret og vred”.
Hvis Karen er uden forsvarsmekanismer på dette punkt vil hun øjeblikkelig fortælle om sin skuffelse og vrede. Med mindre en endnu stærkere tankeform tager over og fortæller hende, at det er uværdigt at reagere med vrede og skuffelse. I det tilfælde vil hun stille og roligt i telefonen acceptere situationen. Men reaktionen fra den første tankeform vil nu søge afløb et andet sted i nervesystemet og det kan være som hovedpine eller fx ledbetændelse. Karen vil på overfladen tilgive Erik, men et skår er slået i deres forhold, som kan bryde ud ved en senere, lignende situation.

Spørgsmålet er nu: Hvordan kunne Karen have ændret dette reaktionsmønster?
Ved at evaluere sine reaktionsmønstre i tanken og forberede sig på disse situationer førend de indtræffer, og ved at indbygge et nyt reaktionsmønster, som er mere hensigtsmæssigt. På den ene side er Karens vredesreaktion retfærdiggjort fordi man ikke bør bryde sine løfter, men hun formår heller ikke, at se Eriks skuffelse i denne situation.
Ifølge Cedercrans er det første vi må gøre, at indbygge en pauseknap i vores reaktionsmønster, så vi får tid til at tænke os om. Enhver voldelig eller overekstatisk følelse er uhensigtsmæssig, og vi må lære at stoppe dem inden de løber af med os. På den anden side fører hæmning af reaktionen uden anden bearbejdning til sygdom et andet sted i systemet. I det følgende vil jeg beskrive en øvelse som Cedercrans anbefaler.

Forvandlingen af ubevidste reaktionsmønstre

For at kunne kontrollere og dirigere vores automatiske reaktionsmønstre må vi følge nogle bestemte fremgangsmåder:

1. Vi må opdage tankeformen inden for den mentale del af hjernen, som dikterer den emotionelle respons.

2. Vi må fjerne den via fornuft og reevaluering.

3. Vi må erstatte den med et nyt mønster af bevidst reaktion.

Disse tre regler udføres således:

Trin 1. Opdag tankeformen i hjernen.
Vi har allerede diskuteret, at vi ikke er bevidste om alt det vi tænker i bestemte situationer. De fleste af vores tanker foregår under det bevidste niveau. Der er bestemte metoder til at opdage de forskellige tankeformer, der er internaliseret i hjernen som sandhed.

a. Skriv tankemønstret ud. Dette er en simpel måde at afdække sine ubevidste tankemønstre. Først tænker man på en situation man normalt reagerer uhensigtsmæssig på for derefter at skrive alt det ned der umiddelbart dukker op. Denne metode bør anvendes som den første. Øvelsen fortsætter indtil man ikke har flere tankeassociationer forbundet dertil.

b. Automatisk association fra følelse til tanke. Dernæst tænker man på en given følelse – f.eks. skuffelse – og forestiller sig derefter alle mulige tankemønstre, der udløses i forbindelse med den følelse, og som kan udløse skuffelsen. Ved at associere fra følelse til tanker, før man forestiller sig situationer, kan man gå bag om eventuelle blokeringer i forhold til de konkrete oplevelser.

c. Studie af de nationale karaktertræk (Janteloven fx). Gennem dette studie forsøger man at finde ud af i hvilken grad de er indbygget i ens eget system. Det kan være alle mulige nationale fordomme af enhver slags, der ofte bliver betragtet som noget naturgivet. Emner kan være livet efter døden, forholdet mellem Gud og menneske osv.. Dernæst skriver man en liste over alle de nationale karaktertræk man kan komme i tanke om og som har påvirket ens egne tankebaner. Hvad er holdningen til rige, fattige, jøder, sorte, kinesere og amerikanere?

Trin 2. Fjernelse af tankeformen via fornuft og reevaluering.
Alternative strategier udtænkes og overvejes og en mere hensigtsmæssig adfærd planlægges, der er i overensstemmelse med de idealer og værdier man har for sit liv og som er realistiske at praktisere gennem øvelse.

Trin 3. Erstatning af det gamle mønster med et mønster der dirigerer følelserne ad nye baner.
Den nye vane indarbejdes ved at beslutte sig for at koncentrere og meditere på den. Det gøres ved at danne et billede af den nye handling og ved hjælp af forestillingsevnen se sig selv handle ”som om”. Eller som et slogan siger: ”Fake it till you make it.” I denne fase koncentrerer man sig på den nye tankeform 3-4 minutter dagligt indtil det gamle reaktionsmønster ikke længere eksisterer. I hverdagen arbejder man på at praktisere sin mentale holdning.

Refleksioner over metoden

Det kan lyde nemt i teorien, men langt de færreste mennesker har disciplinen og koncentrationsevnen til at gøre dette selv. Vores sind er normalt fyldt med tonsvis af viden, der ikke omsættes i handling. Derfor anvender mange mennesker terapeuter og konsulenter til at støtte i processen med at ændre sine negative reaktionsmønstre. Det er også min erfaring, at mange forsvarsmekanismer ganske enkelt er så dybt rodfæstede, at det er meget svært at gennemføre Cedercrans’ forslag under pkt. 1. Dermed får man slet ikke øje på at de eksisterer.
En af de forsvarsmekanismer som jeg selv har haft særdeles svært ved at trænge igennem alene er træthed. Når jeg oplever noget følelsesudløsende det være sig et gammelt had, en fordom eller en anden sort skyggeside, så udløser det ofte en nærmest dødlignende træthed hos mig. Denne træthed producerer automatisk tanker som: ”Åh nej, jeg orker ikke. Jeg gider ikke rode rundt i al det slam …”. Det er som en art forsvarsgift, der lammer den indtrængende bevidsthed, så den bliver konfus og trækker sig tilbage. Desværre er det meget vanskeligt at være bevidst om denne ”gift”. Det er en meget subtil proces, der foregår under overfladen, således at jeg end ikke mærker at jeg er blevet ført på afveje.
Derfor kan det være vigtigt at have en vejleder eller terapeut med i processen, der lærer at tyde forsvarsmønstrene og holde fast når ”forsvarsgiften” forsøger at aflede opmærksomheden.
Et andet problem som også kræver stor opmærksomhed er faren for hæmning og fortrængning af de gamle følelsesmønstre, mens processen kører. Som omtalt i eksemplet med Karen, så nytter det intet at hæmme en følelse, det forsvinder den ikke af. I praksis må enhver smertefuld følelse integreres gennem identifikation og accept. Den proces beskriver jeg dybtgående i en tidligere artikel i VisdomsMagasinet: ”På udkig efter mig selv” og den kan læses på www.psykosyntese.dk under navnet: Psykosyntesen som udviklingsredskab.
Ovenstående vanskeligheder betyder dog ikke, at man bør afholde sig fra metoden. Den er effektiv og baserer sig i øvrigt også på Raja Yoga filosofien, så den er afprøvet i praksis i tusinder af år. Mit forslag er altså at kombinere den meditative fremgangsmåde med den terapeutiske, hvis man virkelig ønsker hurtig og effektiv forvandling i en periode af sit liv.
Vi har alle uhensigtsmæssige reaktionsmønstre som dem jeg har beskrevet her. Jeg ønsker dig derfor held og lykke med dit arbejde med dine personlige mønstre!

© Artikler fra www.kentaurnet.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.

Kentaur Net, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@kentaurnet.dk web: www.kentaurnet.dk

Services