Skelneevne - Sindets kronjuvel

Af Kenneth Sørensen
Artiklen er hentet fra bogen: Fra Clairvoyance til Intuition - Kap. III 

 
(Tip: ønsker du at udprinte så benyt printerikonet i højremenuen.)

Vi lever i en individualiseret tid, hvor ethvert individ selv må tage stilling til store dele af deres liv. Vi kan ikke længere, som for blot 50 år siden stole på at traditionen og de forrige generationer har svarene. Det betyder dog ikke, at der ikke er overleveret visdom fra fortidens oplyste, som vi kan reflektere over og hente indsigt fra. Det er der og selvom udviklingen går så hurtigt i dag, at ingen nok så oplyst har måttet håndtere de samme vilkår, som vi står overfor, så gælder de åndelige principper fortsat. Loven om årsag og virkning er virksom og fungerer under hensynstagen til den overordnede evolutionære udvikling, der vil føre enhver sjæl frem til fuldkommenhed. På denne vej er skelneevnen en uvurderlig kronjuvel. Skelneevnen er en af de mangfoldige psykiske kræfter, som sjælen tager i anvendelse på vejen mod oplysning. Denne tanke uddyber jeg i min bog: Fra clairvoyance til intuition, hvor denne artikel er hentet fra.
Skelneevnen er et udtryk for sjælens ”smagssans” på det mentale plan eller sagt på anden vis: Skelneevne er sindets evne til at ”smage” forskel på skidt og kanel. Smagssansen er en underafdeling af følesansen, der giver indsigt gennem berøring og føling. Gennem berøring (via tungen eller sindet) af forskellige typer af former (fx mad) bevidsthed og udstråling skabes der indsigt i den kvalitet, som en hver form udstråler og som er et udtryk for sjælen i formen. Når vi vurderer om en frugt smager godt, så vurderer vi dens kvalitative aspekt, dens udvikling så at sige. Det samme er tilfældet når vi skal vurdere en tanke, et udsagn eller en holdning, så anvender vi blot sindets smagssans.
Hvad enten vi taler om et mineral, en plante, et dyr eller et menneske, så har de alle et kvalitativt aspekt, der giver sig til kende gennem farve, udseende, smag, lugt, astral og mental udstråling. Det er gennem kontakt og berøring med alle disse kvalitative aspekter, at mennesket udvikler skelneevne og derigennem kan kende forskel på de mangfoldige typer af kvalitative udtryk, der eksisterer i de syv verdener. Der findes ikke to mennesker der er ens - alle vil have en række bestemte særpræg, som er den individuelle sjæls særlige kendetegn når den er inkarneret.

Alice Bailey siger følgende om smag (mine parenteser):

”Smag. Mennesket smager og lærer på den måde at skelne, for det er den store sans , der begynder at komme frem under den diskriminationsproces, som finder sted, når stoffets illusoriske karakter gennemskues. Skelneevnen er det uddannelsesredskab, selvet (sjælen) bruger, når det udvikler intuitionen den evne hvormed selvet opfatter sin egen essens i og bag alle former. Skelneevnen vedrører naturens dualitet, selvet og ikke-selvet, og er det middel hvormed de adskilles under tilbagetrækningsprocessen (udvikling af højere bevidsthed). Intuitionen vedrører enhed og er selvets evne til at kontakte andre selv. Det er ikke en evne, hvormed ikke-selvet kontaktes. I vore dage er den sjælden på grund af egoets intense individualisme og identifikation med formen - en nødvendig identifikation i denne fase. Efterhånden som smagssansen udvikles på de højere planer, leder den én frem mod stadig finere sondringer, indtil man til sidst føres igennem formen og helt ind til kernen af sin egen natur.” Kosmisk Ild s. 212-213

Det oplyste sind udvikles gennem anvendelse af sindets oplysende egenskaber, herunder skelneevnen. Sindet er sjælens lyskaster på det lavere mentale og konkrete plan. Sjælen kan gennem dette »søgelys« afsøge de områder i de tre verdener, som lyset (opmærksomheden og bevidstheden) sættes ind på. Gennem dette lys kan skelneevnen udvikles og valg foretages.
Det er ikke normalt at betragte skelneevne som en psykisk evne, men som du vil kunne læse herunder, så kræver den udviklede skelneevne dyb åndelig indsigt.