Skelneevne - Sindets kronjuvel

Mental skelneevne er en af de vigtigste evner vi bør udvikle efter at traditionerne er brudt mere eller mindre sammen og hvert individ i høj grad selv må definere deres sandhed.Skelneevnen gør det muligt for hver enkelt af os at finde og vælge sin vej til oplysning.

Af Kenneth Sørensen
Artiklen er hentet fra bogen: Fra Clairvoyance til Intuition - Kap. III 

 
(Tip: ønsker du at udprinte så benyt printerikonet i højremenuen.)

Vi lever i en individualiseret tid, hvor ethvert individ selv må tage stilling til store dele af deres liv. Vi kan ikke længere, som for blot 50 år siden stole på at traditionen og de forrige generationer har svarene. Det betyder dog ikke, at der ikke er overleveret visdom fra fortidens oplyste, som vi kan reflektere over og hente indsigt fra. Det er der og selvom udviklingen går så hurtigt i dag, at ingen nok så oplyst har måttet håndtere de samme vilkår, som vi står overfor, så gælder de åndelige principper fortsat. Loven om årsag og virkning er virksom og fungerer under hensynstagen til den overordnede evolutionære udvikling, der vil føre enhver sjæl frem til fuldkommenhed. På denne vej er skelneevnen en uvurderlig kronjuvel. Skelneevnen er en af de mangfoldige psykiske kræfter, som sjælen tager i anvendelse på vejen mod oplysning. Denne tanke uddyber jeg i min bog: Fra clairvoyance til intuition, hvor denne artikel er hentet fra.
Skelneevnen er et udtryk for sjælens ”smagssans” på det mentale plan eller sagt på anden vis: Skelneevne er sindets evne til at ”smage” forskel på skidt og kanel. Smagssansen er en underafdeling af følesansen, der giver indsigt gennem berøring og føling. Gennem berøring (via tungen eller sindet) af forskellige typer af former (fx mad) bevidsthed og udstråling skabes der indsigt i den kvalitet, som en hver form udstråler og som er et udtryk for sjælen i formen. Når vi vurderer om en frugt smager godt, så vurderer vi dens kvalitative aspekt, dens udvikling så at sige. Det samme er tilfældet når vi skal vurdere en tanke, et udsagn eller en holdning, så anvender vi blot sindets smagssans.
Hvad enten vi taler om et mineral, en plante, et dyr eller et menneske, så har de alle et kvalitativt aspekt, der giver sig til kende gennem farve, udseende, smag, lugt, astral og mental udstråling. Det er gennem kontakt og berøring med alle disse kvalitative aspekter, at mennesket udvikler skelneevne og derigennem kan kende forskel på de mangfoldige typer af kvalitative udtryk, der eksisterer i de syv verdener. Der findes ikke to mennesker der er ens - alle vil have en række bestemte særpræg, som er den individuelle sjæls særlige kendetegn når den er inkarneret.

Alice Bailey siger følgende om smag (mine parenteser):

”Smag. Mennesket smager og lærer på den måde at skelne, for det er den store sans , der begynder at komme frem under den diskriminationsproces, som finder sted, når stoffets illusoriske karakter gennemskues. Skelneevnen er det uddannelsesredskab, selvet (sjælen) bruger, når det udvikler intuitionen den evne hvormed selvet opfatter sin egen essens i og bag alle former. Skelneevnen vedrører naturens dualitet, selvet og ikke-selvet, og er det middel hvormed de adskilles under tilbagetrækningsprocessen (udvikling af højere bevidsthed). Intuitionen vedrører enhed og er selvets evne til at kontakte andre selv. Det er ikke en evne, hvormed ikke-selvet kontaktes. I vore dage er den sjælden på grund af egoets intense individualisme og identifikation med formen - en nødvendig identifikation i denne fase. Efterhånden som smagssansen udvikles på de højere planer, leder den én frem mod stadig finere sondringer, indtil man til sidst føres igennem formen og helt ind til kernen af sin egen natur.” Kosmisk Ild s. 212-213

Det oplyste sind udvikles gennem anvendelse af sindets oplysende egenskaber, herunder skelneevnen. Sindet er sjælens lyskaster på det lavere mentale og konkrete plan. Sjælen kan gennem dette »søgelys« afsøge de områder i de tre verdener, som lyset (opmærksomheden og bevidstheden) sættes ind på. Gennem dette lys kan skelneevnen udvikles og valg foretages.
Det er ikke normalt at betragte skelneevne som en psykisk evne, men som du vil kunne læse herunder, så kræver den udviklede skelneevne dyb åndelig indsigt.

Udvikling af skelneevne

Ret og uret
Godt og ondt
Lys og mørke i åndelig forstand
Kærlighed og had

Disse modsætningernes par eksisterer der et uendeligt antal af og de er tydelige for ethvert barn, der vokser op i et moderne samfund, hvor de grundliggende humanitære værdier er indeholdt i undervisningen.
At kunne foretage skelnen mellem disse modsætninger forudsætter nemlig en række værdier, som man tager sit udgangspunkt i og vurderer ud fra. Det er dog også skelneevnen, der fører til udviklingen af nye og højere værdier idet sindets koncentration på etiske problemstillinger kan afføde væsentlige indsigter i sjælens og de højere værdiers verden. Dermed kontaktes guddommelige ideer der kan afsløre nye principper og værdier for menneskelig adfærd.
Det første mennesket lærer er, at praktisere skelneevne intellektuelt og teoretisk, således at man godt ved, hvad man burde gøre, men ikke nødvendigvis gør det. Den moderne debat og kritiske sans er her af stor værdi fordi det er de første indledende øvelser i skelneevnens kunst.
Dernæst følger den eksperimenterende fase, hvor man forsøger, først i det små, at praktisere den indsigt som skelneevnen har ført frem til. Det leder til det stadie hvor sjælen anvender skelneevnen til at vælge de rette værdier at leve efter.
Skelneevnen udvikler et klart blik for, hvad essensen i ens dybere natur er, og hvordan man kan udtrykke den natur gennem valg af rette værdier.
Skelneevnen vil give mennesket valgmuligheder og derigennem udviklingen af åndelige værdier. Falske og sande målestokke vil bryde frem og de vil lægge fundamentet for en ny adfærd. Derfor kan man opsummerende sige at udviklingen af skelneevne sker gennem teori, eksperiment, fejltagelser, succes, forståelse og evne til rette valg.

Skelneevnens nuancer

”De lektier, som alle disciple må lære (før de kan udøve stor indflydelse i verden), kan udtrykkes som det nødvendige i at lære at skelne:

1. Mellem primære og sekundære principper , dvs. mellem to principper, der er lige rigtige:

a. Det der er rigtigt set i stort perspektiv og i lille perspektiv.
b. Det som er rigtigt for dig, men som ikke nødvendigvis er rigtigt for andre.

2. Mellem et menneskes personlige dharma , forpligtelser og individuelle opgaver og hans gruppeansvar og grupperelationer. (Familie, arbejdsgrupper, nationen, indre grupper, menneskeheden)
3. Mellem de behov, som gruppearbejde indebærer, og den enkeltes behov.
4. Mellem væsentligt og uvæsentligt.” Discipelskab i den nye tid I, s. 333-334

Det er den svære skelnen mellem det der er rigtigt i en absolut forstand og det som er rigtig i en konkret forstand, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende. Vi ved alle, at vi ikke skal udøve ondt mod vores næste, at vi skal vende den anden kind til hvis vi bliver slået. Men i nogle situationer kan magt der fører til død være det kærligste svar på en vanskelig situation. Det så vi tydeligt under anden verdenskrig og det er vel også kærlighed at forsvare sig selv eller et andet menneske mod voldeligt overfald også selvom det kan gå ud over udøveren af vold.

Den subtile skelneevne

”Det er ikke nogen let eller smigrende opgave at udforske sig selv og at opdage, at muligvis har selv den tjeneste, vi har udført og vor længsel efter at studere og arbejde, haft en fundamental selvisk oprindelse og har hvilet på et ønske efter frigørelse eller på modvilje over for hverdagspligternes ensformighed. Den, der forsøger at adlyde impulserne fra sjælen, må opdyrke en korrekt bedømmelse af sig selv med en ærlighed, som virkelig er sjælden i vore dage. Han må sige til sig selv, ”jeg skal være sand mod mit eget selv”, og han må i livets stille stunder og i sin meditation , der tilhører ham alene, ikke besmykke en eneste fejl eller undskylde sig selv på nogen som helst måde. Han må lære at bedømme sine egne ord, handlinger og motiver og at kalde tingene ved deres rette navn. Kun således kan han opøve åndelig skelneevne og lære at erkende sandhed i alle ting. Kun således kan han nå frem til virkeligheden og lære det sande selv at kende.” Hvid Magi , s. 592

Og andetsteds siger hun:

”Det menneske, der uberettiget tror, det kan klare alt på sin vej, der farer vildt frem i situationer, hvor de mere kloge holder sig tilbage, der opfatter sin egen kapacitet som særdeles omfattende, der ihærdigt men uden forstand prøver at løse problemer vedrørende tjeneste, det menneske spilder sine kræfter. Det tjener intet andet end sine egne ønsker og handler ofte destruktivt, hvorved de store og víse må anvende ekstra tid på at rette dets velmente fejltagelser. Belønningen for gode hensigter kunne blive dette menneskes, men den går ofte tabt som følge af tåbelige handlinger. Det menneske, der anvender skelneevnen i sin tjeneste, erkender klogt, hvilken niche, stor eller lille, det skal udfylde i den generelle plan . Det foretager en nøgtern bedømmelse af sin mentale og intellektuelle kapacitet, sin emotionelle kvalitet og sine fysiske ressourcer, og derefter ud fra en samlet vurdering bestræber det sig for at udfylde sin niche.
Det menneske, der anvender skelneevnen i sin tjeneste, bedømmer med sit højere selv og mesterens hjælp, hvilke typer af problemer, der skal løses, og hvilket omfang de har, og lader sig ikke vejlede af sine medtjeneres velmenende, men ofte uoverlagte forslag, råd og krav.
Det menneske, der anvender skelneevnen i sin tjeneste, erkender, at begrebet tid må inddrages ved planlægning og indser, at hver dag kun har fireogtyve timer, og at dets kapacitet kun råder over en bestemt mængde kraft og ikke mere. Det tilpasser derfor klogt sin kapacitet til den tid, der er til rådighed.” Okkult Meditation s. 325-326

Buddhas betoning af skelneevne

”Trældommens tilstand overvindes gennem perfektioneret anvendelse af skelneevnen.
… (Den åndeligt stræbende) søger at oparbejde en bevidsthed om det virkelige og en fornægtelse af det uvirkelige i alle hverdagens praktiske forhold, hvad enten det er hans relationer til andre eller hans praktiske gøremål. Ved ihærdigt og uafbrudt at øve sig i praksis vænner han sig til at skelne mellem selvet og ikke-selvet og til at beskæftige sig med åndens anliggender og ikke med de anliggender, der hører til den store maya , eller formernes verden. Til at begynde med er denne sondring teoretisk og der efter intellektuel, men den tager senere form af virkelighed og indgår i den emotionelle og fysiske verdens hændelser. Anvendelsen af denne metode resulterer til sidst i aspirantens indtræden i en helt ny dimension og i hans identifikation med et liv og en verden adskilt fra den menneskelige stræbens tre verdener. …” Sjælens Lys s. 153

Vi vil nu på de efterfølgende sider kort fordybe os i det der er sindets natur og opgave, så vi forstår hvad det er for et særdeles vigtigt redskab, vi har til vores rådighed. Det er hele menneskehedens opgave at løfte deres bevidsthed ind i tankens og sindets verden.
Afsnittet kan sine steder være svært tilgængeligt, men det bør ikke afholde de mennesker, der ønsker at udvikle deres tænkeevne fra at fordybe sig.

Sindets natur og funktion

Sindets tre aspekter

Skelneevne forekommer på alle plan

Det mentale stofs primære kendetegn

a. Skelneevne
b. Evnen til ordnet aktivitet gennem intelligent hensigt
c. Tilpasningsevne

Skelneevne
Er skelnen mellem:

1. Jeg-bevidstheden og den ydre verden. Altså skelnen mellem sig selv og alle andre ydre former. Denne evne er højt udviklet i dag blandt alle mennesker. Det er et separationsinstinkt der udvikler selvoptagethed og er børnestadiet for skelneevnen.
2. Sjælen og personligheden. Det er en indre subjektiv skelnen mellem tænkeren og det der tænkes, føles og handles med. Det er en avanceret skelnen som en stor gruppe af mennesker i dag lever ud fra. Denne skelneevne forudsætter, at man har lært at vende det konkrete tankesinds naturlige udadrettede tendens i en abstrakt (indad og opad) retning.
3. Skelnen mellem ånd og sjæl .  Her identificerer tænkeren sig med sjælsgruppen og dens formål og planer, der er åndens bidrag til sjælen. Denne skelnen er det kun få mennesker der er i besiddelse af. Vi vil senere studere de mange andre former for skelnen, men ovenstående er nok til det foreløbige overblik.

Ordnet aktivitet gennem intelligent hensigt.
Gennem sindet får vi evnen til at opstille mål for vores liv og gennem målsætning kan vi strukturere vores liv i forhold til hvor vi vil hen. Det fører til ordnet aktivitet gennem intelligent hensigt (bevidst formuleret målsætning). Det er denne mentale evne, der muliggør bevidst udvikling mod et erkendt mål. Uden sindets styring ledes mennesket af sine umiddelbare drifter og behov og udviklingsrytmen foregår umådelig langsomt eftersom behovet for instinktiv tryghed er fremherskende. Når sindet udvikles erstattes tryghed med behovet for selvstændighed og målrettet vækst, det sker i starten for at indfri personlige ambitioner.
Senere vil individets udvikling altid når den er sjælsinspireret ske gennem gruppearbejde. Når denne evne anvendes i større målestok af grupper, så sker det ved organisation i mellem familier, grupper og nationer. Det fører til lov, orden og rette menneskelige relationer, hvor grupperne er styret af målbevidst, ordnet, intelligent aktivitet, der er motiveret af kærlighed og visdom .

Tilpasningsevne
Tilpasningsevne, er sindets og det mentale stofs tredje primære kendetegn. Det er evnen til at tilpasse stofaspektet åndsaspektet. Eller sagt enklere, det er evnen til at tilpasse livet i de tre verdener, så det afspejler formålet i åndens verden. Denne evne er forudsætningen for al udvikling og vil gennem reinkarnationens mange cykler føre til fuldkomne mennesker, samfund og nationer.

Sindet er redskab for vilje, selverkendelse og oplysning