 |
Skelneevne - Sindets kronjuvel |
Skelneevnens nuancer
De store modsætningernes par bliver hurtigt for grove målestokke at udvikle skelneevnen efter for livets skole kræver en langt højere grad af nuancering mellem en lang række af svære valg. Alice Bailey udtrykker det således:
”De lektier, som alle disciple må lære (før de kan udøve stor indflydelse i verden), kan udtrykkes som det nødvendige i at lære at skelne:
1. Mellem primære og sekundære principper , dvs. mellem to principper, der er lige rigtige:
a. Det der er rigtigt set i stort perspektiv og i lille perspektiv. b. Det som er rigtigt for dig, men som ikke nødvendigvis er rigtigt for andre.
2. Mellem et menneskes personlige dharma , forpligtelser og individuelle opgaver og hans gruppeansvar og grupperelationer. (Familie, arbejdsgrupper, nationen, indre grupper, menneskeheden) 3. Mellem de behov, som gruppearbejde indebærer, og den enkeltes behov. 4. Mellem væsentligt og uvæsentligt.” Discipelskab i den nye tid I, s. 333-334
Det er den svære skelnen mellem det der er rigtigt i en absolut forstand og det som er rigtig i en konkret forstand, der ikke nødvendigvis er sammenfaldende. Vi ved alle, at vi ikke skal udøve ondt mod vores næste, at vi skal vende den anden kind til hvis vi bliver slået. Men i nogle situationer kan magt der fører til død være det kærligste svar på en vanskelig situation. Det så vi tydeligt under anden verdenskrig og det er vel også kærlighed at forsvare sig selv eller et andet menneske mod voldeligt overfald også selvom det kan gå ud over udøveren af vold.
Den subtile skelneevne
Det var den gyldne middelvej mellem modsætningernes par, som Buddha anbefalede for at nå til oplysning. Skelnen mellem de store modsætninger fører ikke til lyset, de er for indlysende og grove til at kunne lede nogen veje for det moderne menneske. Det er skelnen mellem de subtile modsætninger der udvikler mennesket, som fx hvad er rigtig og forkert: tale, tavshed, handling, passivitet og aktivitet? Hvad er forskellen mellem rigtig og mere rigtig, mellem høj og højere, mellem et menneskets handling og mennesket selv? At udvikle skelneevnen er en lang proces, der kræver fuldkommen ærlighed for at kunne udvikles til fuldkommenhed. I starten skal vi lære at vælge mellem selvisk og uselvisk – mellem egne behov og gruppens behov, mellem sandhed, delvis sandhed og usandhed. Senere kommer endnu sværere typer af skelnen mellem vibrationerne fra henholdsvis: sjælen , personligheden, de forskellige grupper man tilhører, mesteren, planen. Denne sidste type skelnen vil kun opnås når intuitionen afløser tankesindets skelnen, som følge af den udvikling mental skelnen har forårsaget. Alice Bailey siger følgende om ærlighed og skelneevne:
”Det er ikke nogen let eller smigrende opgave at udforske sig selv og at opdage, at muligvis har selv den tjeneste, vi har udført og vor længsel efter at studere og arbejde, haft en fundamental selvisk oprindelse og har hvilet på et ønske efter frigørelse eller på modvilje over for hverdagspligternes ensformighed. Den, der forsøger at adlyde impulserne fra sjælen, må opdyrke en korrekt bedømmelse af sig selv med en ærlighed, som virkelig er sjælden i vore dage. Han må sige til sig selv, ”jeg skal være sand mod mit eget selv”, og han må i livets stille stunder og i sin meditation , der tilhører ham alene, ikke besmykke en eneste fejl eller undskylde sig selv på nogen som helst måde. Han må lære at bedømme sine egne ord, handlinger og motiver og at kalde tingene ved deres rette navn. Kun således kan han opøve åndelig skelneevne og lære at erkende sandhed i alle ting. Kun således kan han nå frem til virkeligheden og lære det sande selv at kende.” Hvid Magi , s. 592
Og andetsteds siger hun:
”Det menneske, der uberettiget tror, det kan klare alt på sin vej, der farer vildt frem i situationer, hvor de mere kloge holder sig tilbage, der opfatter sin egen kapacitet som særdeles omfattende, der ihærdigt men uden forstand prøver at løse problemer vedrørende tjeneste, det menneske spilder sine kræfter. Det tjener intet andet end sine egne ønsker og handler ofte destruktivt, hvorved de store og víse må anvende ekstra tid på at rette dets velmente fejltagelser. Belønningen for gode hensigter kunne blive dette menneskes, men den går ofte tabt som følge af tåbelige handlinger. Det menneske, der anvender skelneevnen i sin tjeneste, erkender klogt, hvilken niche, stor eller lille, det skal udfylde i den generelle plan . Det foretager en nøgtern bedømmelse af sin mentale og intellektuelle kapacitet, sin emotionelle kvalitet og sine fysiske ressourcer, og derefter ud fra en samlet vurdering bestræber det sig for at udfylde sin niche. Det menneske, der anvender skelneevnen i sin tjeneste, bedømmer med sit højere selv og mesterens hjælp, hvilke typer af problemer, der skal løses, og hvilket omfang de har, og lader sig ikke vejlede af sine medtjeneres velmenende, men ofte uoverlagte forslag, råd og krav. Det menneske, der anvender skelneevnen i sin tjeneste, erkender, at begrebet tid må inddrages ved planlægning og indser, at hver dag kun har fireogtyve timer, og at dets kapacitet kun råder over en bestemt mængde kraft og ikke mere. Det tilpasser derfor klogt sin kapacitet til den tid, der er til rådighed.” Okkult Meditation s. 325-326
|