Clairvoyant forskning - et redskab for fremtiden
Findes psykiske evner? Er clairvoyance en mulig kilde til objektiv viden? Kan man bruge clairvoyance i videnskabelig forskning? Spørgsmålene er mere relevante end nogensinde i en tid, hvor vi bombarderes med informationer om paranormale fænomener og psykisk sensitive personer.
(Tip: ønsker du at udprinte så benyt printerikonet i højremenuen.)
Søren Hauge - er magister i idéhistorie og filosofi, forfatter og underviser. Er formand for Teosofisk Forening Århus. www.sophiaundervisning.dk
Ældgamle nyheder
Eksistensen af psykiske evner , ESP (Extra Sensory Perception) eller »højere sanseopfattelse«, som det undertiden kaldes, er ingen nyhed. Oplevelser af PSI (psykiske fænomener) er heller ikke en moderne opfindelse. I verdens forskellige kulturer og spirituelle traditioner er der en overvældende mængde af vidnesbyrd om sansemuligheder, der ligger ud over hverdagens »almindelige« opfattelser. Vidnesbyrd om paranormale erfaringer er lige så gamle som menneskeheden selv og lige så vidt udbredte som kunst, landbrug eller håndværk. Oldtidens vestalinder, de bibelske profeter, druide- ovaterne fra De Britiske Øer, de mange former for shamaner, medicinmænd og seere vidner alle om at kunsten at »skue« med »åndens øje« er ældgammel og vidt udbredt.Det er faktisk først i nyere tid at vi har stillet kritiske spørgsmål omkring evner af denne slags. I en teknologisk kultur, som har fortrængt metafysik, myter og religion, bliver såkaldt »irrationelle« aspekter af tilværelsen til besværlige »anomalier «, afvigelser, som hurtigt og effektivt bortforklares. Men i vores postmoderne tid har det psykiske, paranormale og esoteriske fået et overvældende comeback. Der tales nu omtrent lige så naturligt om clairvoyance , karma og nærdødsoplevelser, som om miljø, madlavning og sport. Det psykiske og metafysiske er atter i fokus.
Fup eller fakta?
Man kan selvfølgelig ikke udlede at clairvoyance og andre psykiske sansninger (fx klarhørelse og klarfølelse, telepati , psykometri osv.) er ægte egenskaber, blot fordi fænomenerne erfares. Jorden er som bekendt ikke flad, fordi den ser sådan ud for det blotte øje, regnbuen lander ikke noget bestemt sted og Månen er ikke en ost, bare fordi den måske ligner. På samme måde kan man hævde at såkaldt ESP eller psykisk sansning kun skyldes kemiske ubalancer, midlertidig iltmangel til hjernen eller epileptiske tilbøjeligheder hos visse mennesker. Man kunne generelt og bekvemt kalde det for »visuelle fantasier«, »hallucinationer«, »vågne dagdrømme«, »kompensatoriske visualiseringer« eller slet og ret sindsforvirring, når mennesker hævder at kunne se afdøde personer og auriske farver omkring levende væsener eller fortælle om tidligere liv eller begivenheder i fjerne egne, som de aldrig har besøgt.Parapsykologien er en gren indenfor den naturvidenskabelige forskning, som nu i mere end 100 år har foretaget indgående undersøgelser af paranormale fænomener eller PSI (poltergeist, bilokation, telekinese , materialisationsfænomener osv.) og psykiske sansemuligheder eller ESP (klarsyn , klarhørelse, klarfølelse, telepati, prækognition, psykometri osv.). Selvom resultaterne til tider har været forbløffende og de anvendte metoder ubeklagelige, har parapsykologien til stadighed været betragtet som naturvidenskabens sorte får.
Uden mindste tvivl
En af de pionerer, som har bidraget til at gennembryde lydmuren for fordomme og uvidenhed, er professor i parapsykologi og leder af Consciousness Research Laboratory ved University ofNevada i Las Vegas, Dr. Dean Radin, der i 1997 skrev bestselleren »The Conscious Universe«.
Bogen er en mursten, som indgående dokumenterer parapsykologiens indiskutable succes og klare resultater på en række områder. Og konklusionerne er klare: Spørgsmålet er ikke længere om psykiske fænomener og evner eksisterer. De er kendsgerninger i lige så høj grad som eksistensen af flagermus, tidevand og hovedpine. Spørgsmålet er ikke længere om de findes, men hvad de er!
Dean Radin redegør med grundighed for de uhyre mængder af data, som findes i dag. Blandt eksempler kan nævnes at der fra 1880 til 1940 blev foretaget 3,6 millioner korteksperimenter i forbindelse med telepati , og fra 1935 til 1987 blev der foretaget næsten 2 millioner prækognitions-tests (undersøgelser af forudviden, evnen til at opleve begivenheder før de fysisk finder sted).
Konklusionerne er uafviselige: Telepati er en realitet. Clairvoyance findes. Forudviden er en kendsgerning. Og som Dean Radin siger det:
»Indtil videre har vi lært at de effekter, der er blevet observerede i tusinder af psi-eksperimenter, ikke skyldes tilfældigheder, selektive rapporter, svingende kvalitet i eksperimenterne eller tilrettelægningsmæssige mangler. De er blevet uafhængigt gentaget af kompetente, konventionelt trænede forskere ved velkendte akademiske, industrielle og regeringsstøttede laboratorier verden rundt i mere end ét århundrede. Resultaterne er i overensstemmelse med menneskelige erfaringer, der er blevet rapporteret gennem historien og i alle kulturer.« (p. 275)
Spirer til fremtidigt samarbejde
De færreste er klare over at en række personer allerede har indledt de første lovende aktiviteter til en ny æra for den videnskabelige forskning. Det er sket på flere måder. For de personers vedkommende, som nævnes i det følgende, blev de clairvoyante studier forsøgt foretaget i overensstemmelse med naturvidenskabelige kriterier. Visse kriterier betragtes som centrale til opnåelse af velafprøvet viden. Det må eksempelvis være muligt at be- eller afkræfte en opstillet hypotese. Det nytter som bekendt ikke at hævde at der lever regnbuefarvede flagermus på Sirius, hvis ikke vi har mulighed for at undersøge og efterkontrollere det. Ofte vil man kræve at flere forskere, uafhængigt af hinanden, skal kunne nå frem til de samme resultater. Det kan rumme store vanskeligheder at opfylde dette krav, hvis der kun på det givne tidspunkt er én iagttager til rådighed. Kravet er imidlertid ikke afgørende, hvis observationerne kan efterkontrolleres. Indenfor den moderne videnskab kræver man også ofte at der skal være såkaldt reproducerbarhed, hvilket vil sige at det må være muligt gentagne gange at nå frem til de samme resultater. Dette skal naturligvis kombineres med at der er tale om identiske forsøgsopstillinger, der følger en række fælles kriterier eller retningslinjer.
De clairvoyante iagttagere, som omtales i det følgende, har alle været vidende om disse grundbetingelser for videnskabelig praksis, og det har været tilstræbt at opfylde så mange af kriterierne som muligt. Nogle af observatørerne gennemførte eksperimentelle sessioner med etablerede forskere, og andre indgik direkte i forsøg ledet af sådanne forskere. Der er ikke tale om et væld af forsøg i stor skala, men om små pilotprojekter, der ikke desto mindre har vakt de involverede forskeres seriøse interesse og har aftvunget respekt og ønsker om yderligere research. Som det vil blive klart i det følgende, har der været tale om observationer og forsøg af den forskelligste slags. Hermed kan der antydes strømpile til nogle af de mange områder, som i fremtiden kan blive aktuelle i samarbejdet mellem konventionelle forskere og clairvoyante observatører.
A. Atomfysik og kemi
Et af de enestående eksempler på iagttagelser, der er søgt udført efter videnskabelige kriterier i videst muligt omfang, blev gjort af de to clairvoyante iagttagere Annie Besant og Charles W. Leadbeater som i tidsrummet mellem 1895 og 1930 foretog systematiske observationer af subatomare partikler og grundstoffer. Resultaterne blev udgivet i deres klassiske værk, »Occult Chemistry« (Okkult Kemi), som udkom første gang i 1909 og senere i 1919 og 1932 med tilføjede kapitler, efterhånden som forskningen skred frem. Man foretog indgående beskrivelser af de atomare partiklers udseende og bevægelser, ligesom man beskrev grundstoffernes opbygning i komplekse diagrammer med nøje angivelser af partikelstrukturerne. I processen blev der gjort opdagelser af grundstoffer og isotoper, som Dr. Dean Radin ved en konference i Las Vegas, Nevada 14 først år senere blev opdaget af fysikerne, ligesom beskrivelser af partiklernes bevægelsesmønstre foregreb opdagelser gjort flere årtier senere. En interessant detalje er, at Besants og Leadbeaters observationer af den mindste fysiske partikel i stor udstrækning svarer til et diagram, som fremkom i bogen »Principles of Light and Colour« af Edwin Babbitt fra 1878. 
Babbitt hævdede således cirka 30 år før Besants og Leadbeaters bog at have udviklet en form for vision, som gjorde det muligt for ham at beskrive atomernes natur. Senere i det 20. århundrede inddrog en gruppe forskere under ledelse af Dr. David D. Lyness den clairvoyante Geoffrey Hodson i yderligere studier af atomernes struktur, som uafhængigt viste sig at bekræfte visse Leadbeaters og Besants iagttagelser. Besant og Leadbeater godtog kun informationer, når de begge kom frem til samme resultater, og undertiden inddrog de andre clairvoyante observatører, som kunne undersøge visse del-elementer af den omfattende research. Arbejdet forløb over en længere årrække og nye opdagelser blev løbende tilføjet de allerede registrerede. Undersøgelserne skete gennem en særlig form for clairvoyance , hvor iagttagerens bevidsthed projiceres ned i mikrostørrelse for at observere fænomener, som det blotte øje ikke kan iagttage. Metoden er beskrevet i Patanjalis ældgamle værk »Yoga Sutraer« og er derfor velkendt i den årtusindgamle yogatradition.
I Besants og Leadbeaters levetid tog ingen forskere øjensynligt notits af det bemærkelsesværdige arbejde. De usædvanlige sessioner blev først for alvor taget seriøst i slutningen af 1970erne, da den engelske fysiker Stephen M. Phillips gennemgik resultaterne i lyset af resultaterne fra den nyeste kvantefysik. Gennem indgående analyser var han i stand til at sandsynliggøre at iagttagelserne burde tages seriøst og han offentliggjorde sin research i bogen »Extra-Sensory Perception of Quarks« fra 1980 og i efterfølgende bøger, blandt andet » ESP of Quarks and Superstrings« fra 1999.
Dette enestående researcharbejde, som fortsætter den dag i dag og har fortsat aktualitet, fortjener en selvstændig beskrivelse i en fremtidig artikel. Visse personer er også ved at få øjnene op for arbejdets betydning. Dr. Raja Ramanna, den tidligere formand for atomenergi-kommisionen i Indien, har således skrevet forord til Stephens Phillips seneste bog. Han konkluderer blandt andet:
»Nu, hundrede år efter at deres arbejde først blev udgivet, kan vi stadig undre os over, hvordan de kunne gøre hvad de gjorde. Det er åbenbart at disse folk besad en særlig form for intuitiv evne. Vore ældgamle bøger fortæller os at sådanne intuitive evner er noget, der kan udvikles gennem dyb koncentration eller meditation . Selve den kendsgerning at så megen information blev tilvejebragt om atomare strukturer af Besant og Leadbeater i en tid, hvor atomfysikkens studier var på barnestadiet, bliver et vigtigt videnskabeligt forskningsområde, især nu hvor studiet af selve bevidstheden er blevet accepteret som et respektabelt område for videnskabelige undersøgelser.«
B. Sygdomsdiagnose, medicin og psykologi
Et andet eksempel, som fortjener omtale her og efterfølgende behandling i en selvstændig artikel, er det arbejde som fandt sted i kraft af de clairvoyante observatører Dora Kunz (1904- 1999) og Phoebe D. Bendit, der begge arbejdede med clairvoyant forskning i sygdomsdiagnose. I tilfældet med Dora Kunz fandt arbejdet sted i tæt kontakt med bl.a. den amerikanske læge Dr. Otelia Bengtson, der havde praksis i New York, og den ungarske neurolog Shafica Karagulla, der blev kendt med bestselleren Edvin Babbitt (1867-1939) Geoffrey Hodson (1886-1983) Annie Besant Charles W Leadbeater (1847-1933) (1854-1934) Stephen M. Phillips 15 »Det kreative sind«, og som sammen med Dora Kunz skrev bogen: »Chakras and the Human Energy Fields: Correlations between Medical Science and Clairvoyant Observation«. Her blev klinisk sygdomsdiagnose sammenlignet med uafhængig clairvoyant sygdomsdiagnose og de detaljerede resultater blev fremlagt. Samarbejdet med Dr. Otelia Bengtson resulterede i bogen »The Personal Aura«, hvor sygdomsbilledet i den astrale og æteriske aura sammenstilles med lægens observationer og med supplerende illustrationer af den astrale auras tilstande hos omkring 20 patienter. 
Det eksempel på clairvoyant forskning og samarbejde med etablerede naturvidenskabelige forskere, som er udvalgt til fremhævelse i denne artikel, er imidlertid det enestående virke, som Geoffrey Hodson (1886- 1983) udfoldede i sit næsten 97årige liv. Geoffrey Hodson er et af det tyvende århundredes mest bemærkelsesværdige clairvoyante begavelser, og hans arbejde udmærker sig ved at han havde tilbagevendende samarbejde med en række forskere indenfor en række forskellige felter. Samarbejdet med naturvidenskabeligt trænede personer begyndte tidligt. I 1920erne eksperimenterede Hodson med clairvoyant sygdomsdiagnose i London, hvor han samarbejdede med læger omkring farvebehandling og anvendelse af psykosomatisk medicin til patienter. I april 1931 påbegyndtes et særligt eksperiment under ledelse af Dr. I medicin, W. M. Davisdon. På et afsidesliggende sted nær Michigansøen i Amerika. En gruppe interesserede læger deltog i en periode på 5 uger med undersøgelser af patienter med kroniske sygdomme, som Hodson blev bedt om at scanne på det fysiske, æteriske, astrale og mentale niveau. Opgaven gik også ud på at eftersøge karmiske årsager til sygdomme og at foretage studier af elektromagnetisk og homøopatisk behandling af patienter. I forbindelse med sidstnævnte fortalte Dr. Davidson senere:
»Eksistensen af clairvoyance blev på ny demonstreret til overmål, for Hr. Hodson, som tydeligvis havde et yderst beskedent kendskab til disse midler, opdagede igen og igen de forelagte prøvers korrekte egenskaber og fastslog deres allerede kendte virkning med en hurtighed, der var forbløffende. Han beskrev de forskellige udstrålinger, deres farve, form, periodicitet, affinitet m.v. og afslørede deres virkning på de forskellige legemer.«
På det diagnosticeringsmæssige område konstaterede Hodson sygdommenes natur, ligesom han beskrev de karmiske årsagers natur. Diagnoserne var fuldstændigt korrekte, selvom Hodson intet anede om de implicerede. Årsagsbeskrivelserne kunne naturligvis ikke verificeres, når det konstateredes at fx sukkersyge i et tilfælde var karmiske virkninger af bitterhed og skuffelser efter nederlag i tidligere liv , eller at tuberkulose skyldtes ensidig åndelig stræben og ignorering af kroppen. Men selve resultaterne talte for sig selv, nemlig at sygdommene blev påvist, og Hodson gav oveni dette en karakteristik af de involverede personer. Også her vakte hans resultater forbløffelse og Davidson konkluderede at den clairvoyante forskning har »umådelige muligheder«, til trods for at undersøgelserne var relativt fragmentariske. I forbindelse med de psykologiske beskrivelser, kommenterede Davidson med ordene:
»I de fleste tilfælde, hvor jeg havde et intimt kendskab til patienterne (Hodson kendte absolut intet til dem, før de sad overfor ham) var hans evne til at erkende og forstå nogle af deres mest subtile kendetegn nok til at gøre enhver psykoanalytiker misundelig. Med den almindelige psykologis »associationsteknik« kommer disse træk først frem efter en langvarig og anstrengende proces, hvis de overhovedet kommer frem. Her gjorde tilstedeværelsen af den højere bevidsthed dem tilgængelige på få øjeblikke.«
C. Astronomiske planetpositioner
I årenes løb samarbejdede Hodson fortsat med eksperter på forskellige områder, og der blev gjort iagttagelser og undersøgelser på vidt forskellige områder. I december 1928 blev der foretaget et eksperiment, hvor Hodson – uden hjælp, og uden mulighed for at orientere sig – blev bedt om at udpege aktuelle planetpositioner i vores solsystem. En af deltagerne, G. E. Sutcliffe, skriver om forsøgene:
»Mange lejligheder bød sig for forskningsgruppen til at teste denne iagttagelsesmåde, som ikke efterlod nogen huller med usikkerhed. Disse observationer bestod for det meste i at udforske solsystemet og iagttage planetpositionerne og deres relative afstande fra Solen. Før mødet blev en plan over solsystemet tegnet af en af os i form af et ur, hvor solens position blev kaldt middag (kl. 12) og Jordens position klokken 6. Planeternes heliocentriske positioner blev da fordelt på 16 timerne fra sø-almanakken, der gjaldt for dagens møde.«
Forholdene var af en sådan karakter at Hodson ikke fik informationer om noget før eksperimentet. Selve de rumlige positioner blev heller ikke afsløret. Med Sutcliffes egne ord:
»Dette blev ikke vist iagttageren (Geoffrey Hodson), men tilbageholdt af en af os. Iagttageren udforskede så solsystemet med magnetisk syn og placerede planeterne på urets nærmeste timer, idet der samtidig blev givet en indikation af afstanden. I intet enkelttilfælde fandt vi en alvorlig fejl i de anviste positioner.«
Talrige gange blev eksperimentet gentaget med samme resultat. Undersøgelserne gav naturligvis ingen ny astronomisk viden. Forsøgenes mål var langt mere beskedent, nemlig blot at påvise at det er muligt med det indre syn at konstatere planeternes positioner i solsystemet og at give dem en tilnærmelsesvis afstandsbeskrivelse. Ved at sandsynliggøre en sådan basis for observationer, åbnes der imidlertid for videregående perspektiver, hvis astronomiske studier blev suppleret af clairvoyante iagttagelser af særligt trænede observatører.
D. Vævsprøver og anatomiske studier
I årene 1956-59 havde Hodson et nært samarbejde med Dr. David D. Lyness. En lang række sessioner, som blev optaget på bånd, foregik i Vasanta House i Auckland, på New Zealand, hvor Hodson var bosiddende. Formålet med forsøgene var at undersøge fysiske væv og foretage bestemmelser af de æteriske strømmes bevægelser i den menneskelige organisme under forskellige forhold. Som et indledende testforsøg fik Hodson tilsendt 16 anonyme vævsprøver, der var udskåret i skiver til mikroskopi. Hodson skulle svare på hvilke af vævsprøverne, som var ondartede, d.v.s. angrebet af brystcancer. Hodson konstaterede at der var kaotiske subatomare udstrålinger fra 7 vævspræver. Alle 7 var korrekt identificerede. Ud af de 9 resterende var én angrebet af cancer , som Hodson ikke registrerede. Som Dr. Lyness konstaterede det, så var Hodsons resultater statistisk set i forholdet 1 til 18.000, og det må tilføjes at før studiet var vævene blevet fikseret i formalin, nedfrosset, affedtede, lagt i voks, farvet og sat i objektglas med Canada-balsam. Det medfører at alle cellernes astrale og æteriske energier udraderes og der er kun de faste, fysiske molekylers udstråling tilbage at vurdere ud fra. En lang række interessante undersøgelser blev gjort af Hodson på dette felt med hensyn til praniske strømme (vitalenergien) og organernes æteriske funktioner. Afgørende opdagelser kan finde sted og anvendelsesmulighedernes rækkevidde synes nærmest uden ende. David Lyness konkluderede i en opsummerende udtalelse om Hodsons virke, som han gav i september 1981:
»Jeg er ikke i ringeste tvivl om, at Geoffrey er i besiddelse af meget fremragende oversanselige opfattelsesevner, og at han altid brugte dem med den største hensyntagen til nøjagtighed i forbindelse med sine iagttagelser og sine beskrivelser af dem... Ved alle disse lejligheder var han et mønster på videnskabelig forsigtighed, og han gjorde sig den største umage for at hindre, at hans udsagn blev vildledende.«
E. Udforskning af lyd, musik og embryologi
Så tidligt som i første halvdel af 1930erne påbegyndte Hodson en række indgående studier af lydens og musikkens virkninger på de ikke-fysiske plan . Det resulterede i flere skrifter i årenes løb og især bøgerne »Music Forms« fra 1976 og »Clairvoyant Investigations«, der udkom i 1984. Der er tale om indgående studier af lydens indvirkning på det æteriske og astro-mentale plan, specielt med henblik på udvalgte musikstykker og deres frembringelse af former og vibrationer i de indre verdener. Vi har ikke her plads til at uddybe denne uhyre interessante forskning, som fortjener selvstændig behandling andetsteds. Men forskningen, som blandt andet skete i samarbejde med Dr. Gordon Kingsley, skete på Kingsleys opfordring, og Hodson skrev selv beskedent i indledningen til »Musik Forms«:»Hverken Dr. Kingsley eller jeg selv har ønsket at overbevise nogen om eksistensen af klarsynsevnen, om min egen begrænsede besiddelse af den, at fysiske lyde frembringer bevægelser, farver og former i astrale og mentale stofformer. Vi har heller ikke ønsket at den fremlagte information skulle have nogen praktisk værdi, udover den interesse, som det kan frembringe. Vi ønskede blot sammen at undersøge disse muligheder i form af et forskningsemne.«
Ikke desto mindre indeholder »Music Forms« og »Clairvoyant Investigations« et væld af iagttagelser, som lægger op til nye perspektiver i lydforskning og studier af lyd og musik i forbindelse med den menneskelige psyke , sundhed og helbredelse.
Et andet aspekt af Hodsons forskning, som involverede studiet af lyd, var undersøgelser af menneskefostrets udvikling, især fra fjerde måned og frem til efter fødslen. Dette resulterede blandt andet i den lille bog: »Fødslens mirakel«. Fostrets udvikling er nøje forbundet med lyd, som i sidste ende udgår fra den inkarnerende sjæl , og som kommer til udtryk i energicentrenes og auraernes strukturer. Der ligger en lang række interessante perspektiver i fremtidens fødselskultur, når dybere forståelse af inkarnationsprocessen tilvejebringes gennem clairvoyante studier, som samordnes med den naturvidenskabelige ekspertise. Hodson har også her sat en forbilledlig standard og vist et eksempel til fremtidig efterfølgelse.
F. Palæontologi – studier af fossilerede knoglerester
Det sidste eksempel, som skal fremhæves i rækken af eksempler på clairvoyant forskning, er specielt, fordi det drejede sig om en usædvanlig undersøgelse af flere millioner år gamle fossilerede knoglerester, som Hodson blev bedt om at identificere uden foregående informationer. Forsøget fandt sted i marts 1960 i Sydafrika og involverede den anerkendte og senere berømte palæontolog, professor John T. Robinson og Margaret Donnelley, der agerede sekretær. De faktiske undersøgelser fandt sted i Sterkfontein, en nedlagt kalkmine cirka 12 kilometer nord for Krugersdorp, 40 kilometer nordvest for Johannesburg. Undersøgelserne strakte sig over syv dage fordelt over marts måned.
Man ankom til hulen og steg ned i dens kølige mørke. Her lagde Hodson sig på ryggen på et blødt underlag. Robinson placerede sig nogle meter borte fra ham i føddernes retning og Donnelly sad halvanden meter bag hans hoved med en båndoptager. Hodson faldt til ro og gik ind i en meditativ tilstand. Når han var klar efter nogle minutters forløb, gav han signal, og Robinson lagde da forsigtigt en anonym fossil rest på hans pande. Hodson indstillede da sin psykiske sansning, og begyndte at beskrive sine indtryk, når de kom. Når han ikke kunne sige mere, blev fossilet fjernet og erstattet af et andet, og således kunne beskrivelserne stå på i 2-3 timer ad gangen. Undervejs stillede Robinson lejlighedsvise spørgsmål, eller bad om uddybelser, når det skønnedes relevant. Robinson og Donnelly tog en række forholdsregler for at sikre, at arbejdet fandt sted under kontrollerede forhold. Nogle af disse var: 1) Hodson fik intet at vide om de fossile prøver. 2) Man kommenterede ikke undersøgelserne, før de alle var afsluttede. 3) Robinson bevarede prøverne udenfor Hodsons rækkevidde. 4) Hodson var med lukkede øjne, imens han beskrev prøverne.
Alle de mange timers eksperimenter med fossile knogle-rester blev omhyggeligt optaget på bånd, katalogiseret og analyseret. Der blev anvendt fossileret materiale, som stammede fra forskellige tidsperioder og næsten alle var fra S t e r k - fonteinområdet. Prøverne var små forstenede benrester- og sten. Det drejede sig om en hjørnetand, en kindtand, et stykke underkæbe og et stykke hjerneskal. De tre undersøgte arter var menneskelignende, opretstående »aber«, de såkaldte australopithecus og de lidt senere homo erectus, der levede for mellem 3 og 1/2 millioner år siden. Desuden blev der anvendt benrester fra et redskab og spaltede stenstykker fra andre benredskaber.
Det lykkedes Hodson at give detaljerede beskrivelser af de undersøgte individer. Der var tale om nuanceringer, som kunne identificere de involverede prøver. Uden at vide noget om de enkelte arter kunne han klart skelne og beskrive, også til trods for at fossilerne blev anbragt på hans pande i tilfældig rækkefølge og uden supplerende oplysninger. Detaljer, der kunne efterprøves ved at blive sammenholdt med direkte videnskabelige bevismaterialer, kunne dreje sig om skikkelsens generelle fremtoning, hovedets, kraniets og issens rumindhold og form, pandens, øjnenes, næsens og tændernes udseende, mund og læber, hænder og fødder, detaljerede spisevaner, gangart, handlemønstre, alder og køn. Resultatet var uden undtagelse at Hodson identificerede prøverne og gav et væld af rammende beskrivelser. Den videnskabelige analyse var derfor entydigt positiv i konklusionerne.
Robinson sammenfattede i 1981, hvad han mente om samarbejdet med Hodson:
»Analysen viste, at hvert eneste af hans udsagn, som det var muligt at efterprøve ved sammenligning med kendte levn, var absolut nøjagtigt, og at det meste af det, der ikke kunne bekræftes, var i nøje overensstemmelse med det, man anså for at være rigtigt… Jeg var imponeret over den store umage, han gjorde sig for at være så nøjagtig og klar som muligt i sine iagttagelser og i sine skildringer af dem og over hans bestræbelser for at mindske risikoen for, at hans ord kunne blive misforstået… Han tog aldrig fejl af dem (prøverne) eller fremkom med indbyrdes modstridende udsagn om et levn, han havde fået forelagt mere end én gang. Så vidt jeg kunne afgøre, var hans oplysninger altid nøjagtige, og han gav mig et stærkt indtryk af at være absolut pålidelig.«
Fremtidens muligheder
Hvor bringer nu de mange eksempler os? Hvis ikke andet, så viser de at optrænede og højt specialiserede psykiske evner kan frembringe ganske usædvanlige resultater, som har vakt videnskabelige forskeres oprigtige interesse, og som går i retning af fremtidig anvendelse også i videnskabens tjeneste. Det stiller store krav til den etiske faktor, fordi misbrug af sådanne evner kan få katastrofale følger, fx ved brug i spionage, krigsførelse eller suggestiv manipulation og sofistikeret hjernevask. Men det åbner også for helt nye muligheder for indsigter, der på et åndeligt fundament kan berige vores forståelse af verden og muligheder for at gøre Jorden til et endnu bedre sted at være. Det er frem for noget andet det centrale motiv til at tjene alle levende væseners bedste og forståelsen af de involverede energier og metoder, som er det eneste bæredygtige fundament for en sund udvikling. Alt andet vil føre på vildspor. Vi oplever i disse år en fremkomst af clairvoyanceskoler, som optræner psykisk sensitivitet hos interesserede. Der hviler et stort ansvar på alle implicerede i at sikre at det er uselviske motiver og kvalificeret viden, som er de bærende grundpiller, og ikke skjulte ønsker om selvpromovering, nysgerrighed eller jagten på spændende oplevelser. Anvendte psykiske evner i menneskehedens tjeneste er et redskab for fremtidens mennesker og samfund, men kun i den grad arbejdet hviler på et helstøbt spirituelt fundament.
Udvalgt litteratur:
Edwin D. Babbitt: The Principles of Light and Colour, Sun Books, 1878.
Phoebe D. Bendit & Laurence L. Bendit: Etheric Body of Man: The Bridge of Consciousness, Theosophical Publishing House, 1977
Phoebe D. Bendit & Laurence L. Bendit: Our Psychic Sense: A Clairvoyant & a Psychiatrist Explain How it Develops, Theosophical Publishing House, 1967
Red. H. Tudor Edmunds: Fossiler bliver levende - en psykometrisk undersøgelse af et kapitel i primaternes udvikling, fra Psychism and the Unconscious Mind, bragt i Teosofia, november 1982, oversat af Anne Bildsøe.
Geoffrey Hodson: The Science of Seership, Reprinted by Health Research, 1985.
Geoffrey Hodson: Kundalini - it´s value in physical and superphysical research, foredrag holdt den 4. maj 1982.
Geoffrey Hodson: Music Forms, Theosophical Publishing House, 1976.
Geoffrey Hodson: Clairvoyant Investigations, Theosophical Publishing House, 1984.
Geoffrey Hodson: Fødslens mirakel, Forlaget Sophia , 2001.
Shafica Karagulla & Dora Van Gelder Kunz: Chakras and the Human Energy Fields: Correlations between Medical Science and Clairvoyant Observation”, Theosophical Publishing House, 1989.
Dora Kunz: The Personal Aura, The Theosophical Publishing House, 1991.
Charles W. Leadbeater: Clairvoyance , Teosofisk Samfunds Danske Forlag, 1925.
Charles W. Leadbeater & Annie Besant: Occult Chemistry – Investigations by Clairvoyant Magnification into the Structure of the Atoms of the periodic Table and Some Compounds, Reprint by Kessinger Publishing Company.
Stephen M. Phillips: Extra-Sensory Perception of Quarks, The Theosophical Publishing House, 1980.
Stephen M. Phillips: ESP of Quarks and Superstrings, New Age International (P) Limited, Publishers, 1999.
Dean Radin: The Conscious Universe, HarperEdge, 1997.
John T. Robinson: Identifikationer og analyse af resultater - en sydafrikansk række af clairvoyante undersøgelser, internt forskningspapir for den sydafrikanske teosofiske forskningsgruppe, 1960. Oversat af Sigrid Møller.
Dr. J. T. Robinson and Mrs. M. E. Donnelly: An investigation of clairvoyance as applied to the study of a chapter in Primate Evolution , Science Group Journal, oct-nov. 1960, Science Group of the Theosophical Research Centre , The Theosophical Society in England.
Kenneth Sørensen: “Fra clairvoyance til intuition”, Kentaur Forlag 2003
© Artikler fra www.kentaurnet.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.
Kentaur Net, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@kentaurnet.dk web: www.kentaurnet.dk