Clairvoyant forskning - et redskab for fremtiden

C. Astronomiske planetpositioner

»Mange lejligheder bød sig for forskningsgruppen til at teste denne iagttagelsesmåde, som ikke efterlod nogen huller med usikkerhed. Disse observationer bestod for det meste i at udforske solsystemet og iagttage planetpositionerne og deres relative afstande fra Solen. Før mødet blev en plan over solsystemet tegnet af en af os i form af et ur, hvor solens position blev kaldt middag (kl. 12) og Jordens position klokken 6. Planeternes heliocentriske positioner blev da fordelt på 16 timerne fra sø-almanakken, der gjaldt for dagens møde.«

Forholdene var af en sådan karakter at Hodson ikke fik informationer om noget før eksperimentet. Selve de rumlige positioner blev heller ikke afsløret. Med Sutcliffes egne ord:

»Dette blev ikke vist iagttageren (Geoffrey Hodson), men tilbageholdt af en af os. Iagttageren udforskede så solsystemet med magnetisk syn og placerede planeterne på urets nærmeste timer, idet der samtidig blev givet en indikation af afstanden. I intet enkelttilfælde fandt vi en alvorlig fejl i de anviste positioner.«

Talrige gange blev eksperimentet gentaget med samme resultat. Undersøgelserne gav naturligvis ingen ny astronomisk viden. Forsøgenes mål var langt mere beskedent, nemlig blot at påvise at det er muligt med det indre syn at konstatere planeternes positioner i solsystemet og at give dem en tilnærmelsesvis afstandsbeskrivelse. Ved at sandsynliggøre en sådan basis for observationer, åbnes der imidlertid for videregående perspektiver, hvis astronomiske studier blev suppleret af clairvoyante iagttagelser af særligt trænede observatører.