Clairvoyant forskning - et redskab for fremtiden

B. Sygdomsdiagnose, medicin og psykologi

På det diagnosticeringsmæssige område konstaterede Hodson sygdommenes natur, ligesom han beskrev de karmiske årsagers natur. Diagnoserne var fuldstændigt korrekte, selvom Hodson intet anede om de implicerede. Årsagsbeskrivelserne kunne naturligvis ikke verificeres, når det konstateredes at fx sukkersyge i et tilfælde var karmiske virkninger af bitterhed og skuffelser efter nederlag i tidligere liv , eller at tuberkulose skyldtes ensidig åndelig stræben og ignorering af kroppen. Men selve resultaterne talte for sig selv, nemlig at sygdommene blev påvist, og Hodson gav oveni dette en karakteristik af de involverede personer. Også her vakte hans resultater forbløffelse og Davidson konkluderede at den clairvoyante forskning har »umådelige muligheder«, til trods for at undersøgelserne var relativt fragmentariske. I forbindelse med de psykologiske beskrivelser, kommenterede Davidson med ordene:
»I de fleste tilfælde, hvor jeg havde et intimt kendskab til patienterne (Hodson kendte absolut intet til dem, før de sad overfor ham) var hans evne til at erkende og forstå nogle af deres mest subtile kendetegn nok til at gøre enhver psykoanalytiker misundelig. Med den almindelige psykologis »associationsteknik« kommer disse træk først frem efter en langvarig og anstrengende proces, hvis de overhovedet kommer frem. Her gjorde tilstedeværelsen af den højere bevidsthed dem tilgængelige på få øjeblikke.«