Undervisning i den nye tidsalder

Af Kenneth Sørensen, bragt i Teosofia nr. 4. 2001
Vi står på overgangen til en ny tidsalder, hvor Fiskenes sjette stråle kvaliteter afløses af Vandbærerens syvende stråle. I den forbindelse gøres der utallige forsøg på, at beskrive de omvæltninger og forandringer vi kan imødese, inden for alle livets områder, når vi selv, og menneskeheden som helhed, begynder at respondere på de indstrømmende energier.
Undervisningssystemet vil også undergå forandringer i takt med at psykologien uddyber sin forståelse af, hvad et menneske er, og de sociologiske strømninger skaber nye visioner for samfundsudviklingen. Der bliver dog ikke tale om virkelige fremskridt førend mennesket sættes ind i sin kosmologiske sammenhæng, men derom senere.
Undervisningens formål har i traditionel, såvel som i esoterisk forstand, til opgave at udvikle bevidstheden hos de børn og unge der er genstand for undervisningen. Dertil fordres en række antagelser, som er dannelsens mål - en klarhed på hvilke aspekter af bevidsthedslivet man søger at udvikle. I den forbindelse kan der rettes en række kritik punkter mod de gamle metoder, og her tænkes først og fremmest på de vestlige samfunds undervisningssystemer.
Disse undervisningssystemer er typisk et udtryk for det sekulariserede, humanistiske og rationalistiske samfundssyn. Det er der kommet meget godt ud af, men også en række ubalancer, som fremtidens undervisningssystemer må gøre op med. De gamle undervisningssystemer har betonet:

• Individualismen:  at gøre mennesket til en selvstændig borger, og sætte mennesket i centrum, men ofte på bekostning af naturen, og hele skabelsesværket.
  
  
• Frihed: personlige rettigheder er i front, pligter og ansvar for helheden er trådt i baggrunden.
  
  
• Den konkrete tænkeevne: især hukommelsestræning på bekostning af sociale og etiske færdigheder og intuition .
  
  
• Konkurrenceånden: der via "karakterræs" er udviklet på bekostning af samarbejdsevner.
  
  
• Materialismen: der er holdt op som ideal på bekostning af åndelige værdier og indre oplysning.
  
  
• Nationalismen: er blevet romantiseret på bekostning af ideen om verdensborgerskab.
  Aggressivitet: fortidens og nationens krigeriske bedrifter er blevet idealiseret på bekostning af en indføring i de ideer, der har ført menneskeslægten fremad.