Undervisning i den nye tidsalder

Fremtidens undervisningssystemer vil forberede, træne og instruere de studerende i at skabe kontakt til deres sjæl og intuition og de højere åndelige verdener som intuitionen åbenbarer.

Af Kenneth Sørensen, bragt i Teosofia nr. 4. 2001
Vi står på overgangen til en ny tidsalder, hvor Fiskenes sjette stråle kvaliteter afløses af Vandbærerens syvende stråle. I den forbindelse gøres der utallige forsøg på, at beskrive de omvæltninger og forandringer vi kan imødese, inden for alle livets områder, når vi selv, og menneskeheden som helhed, begynder at respondere på de indstrømmende energier.
Undervisningssystemet vil også undergå forandringer i takt med at psykologien uddyber sin forståelse af, hvad et menneske er, og de sociologiske strømninger skaber nye visioner for samfundsudviklingen. Der bliver dog ikke tale om virkelige fremskridt førend mennesket sættes ind i sin kosmologiske sammenhæng, men derom senere.
Undervisningens formål har i traditionel, såvel som i esoterisk forstand, til opgave at udvikle bevidstheden hos de børn og unge der er genstand for undervisningen. Dertil fordres en række antagelser, som er dannelsens mål - en klarhed på hvilke aspekter af bevidsthedslivet man søger at udvikle. I den forbindelse kan der rettes en række kritik punkter mod de gamle metoder, og her tænkes først og fremmest på de vestlige samfunds undervisningssystemer.
Disse undervisningssystemer er typisk et udtryk for det sekulariserede, humanistiske og rationalistiske samfundssyn. Det er der kommet meget godt ud af, men også en række ubalancer, som fremtidens undervisningssystemer må gøre op med. De gamle undervisningssystemer har betonet:

• Individualismen:  at gøre mennesket til en selvstændig borger, og sætte mennesket i centrum, men ofte på bekostning af naturen, og hele skabelsesværket.
  
  
• Frihed: personlige rettigheder er i front, pligter og ansvar for helheden er trådt i baggrunden.
  
  
• Den konkrete tænkeevne: især hukommelsestræning på bekostning af sociale og etiske færdigheder og intuition .
  
  
• Konkurrenceånden: der via "karakterræs" er udviklet på bekostning af samarbejdsevner.
  
  
• Materialismen: der er holdt op som ideal på bekostning af åndelige værdier og indre oplysning.
  
  
• Nationalismen: er blevet romantiseret på bekostning af ideen om verdensborgerskab.
  Aggressivitet: fortidens og nationens krigeriske bedrifter er blevet idealiseret på bekostning af en indføring i de ideer, der har ført menneskeslægten fremad.

Fremtidens undervisning rettes mod sjælskontakt

I følge Alice Bailey vil fremtidens undervisning forsøge at slå bro mellem det bedste i de østlige og vestlige undervisningssystemer. Østen har altid betonet det indre liv højere end det ydre. Den har nedtonet egoets betydning, understreget den ydre verdens illusion og sat åndelig oplysning som det højeste mål. Vesten har historisk set understreget betydningen af de tilsyneladende stik modsatte mål: individualisme og materialisme. Men begge holdninger rummer sande åndelige værdier. Og specielt i de næste 2000 år, hvor den syvende stråle vil gøre sin indflydelse gældende, vil behovet for en undervisning, der søger balance mellem ånd og stof blive tilkendegivet. Det ophøjede mål for fremtidens undervisning og dannelse, er mennesker der skaber kontakt til sin indre guddom, sjælen i hjertet, og anvender denne kontakt i et skabende samfundsengagement.
Fremtidens undervisning vil basere sine grundantagelser på forestillingen om:

• Mennesket som et åndeligt væsen, der udtrykker sig gennem tre redskaber, det mentale-, emotionelle- og fysiske legeme .

• Menneskeheden er én familie og verdensborgerskab et muligt mål. Det universelle vil blive fremhævet i al undervisning og menneskehedens store erkendelser vil blive understreget.
 
• Vi deler alle ét fælles liv, som pulserer gennem hele skabelsen . Dette liv kan erkendes i meditation .

Civilisation, kultur og enhed
I bogen "Undervisning i den nye tidsalder" beskriver Alice Bailey en række forslag til fremtidens undervisning. Jeg vil i det følgende gennemgå de overordnede ideer, for derefter at beskrive nogle af de specifikke dannelsesmål fra barndom til voksenalder.
De nye undervisningssystemer vil have til opgave at fremkalde en ny civilisation, en ophøjet kultur og føre menneskeheden frem til enhed.

Civilisation, defineres som de brede befolkningsgruppers idealistiske reaktion på de grundliggende ideer, der indeholder formålet med en bestemt historisk periode. Civilisationen udvikles derfor (som alt andet) indefra og ud. De oplyste sjæle, dem man i den teosofiske litteratur kalder visdommens mestre , har til opgave at udvikle bevidstheden i menneskeheden og de underliggende riger. Det gør de ved at sende idé-strømme ind i den kollektive bevidsthed, der svarer til den fremherskende stråleindflydelse i den pågældende epoke. Menneskehedens respons på disse ideer, oplyst eller forvrænget, udtrykkes gennem det vi kalder civilisation og kultur.

Kultur, vedrører det enkelte menneske i sit indre åndelige aspekt. Et kulturelt menneske, får vi at vide, er en intelligent borger i de to verdener - sjælens og personlighedens - en klog mor og far og en behersket og målrettet personlighed.

Enhed; er et realistisk mål, når alle verdens børn fra den tidligste barndom lærer to centrale værdier: Værdien af det enkelte menneske og den ene menneskehed.

De tre undervisningsstadier

Undervisningen vil blive målrettet tre undervisningsstadier, hvor man vil forsøge at føre barnet og den unge frem til de tre ovenstående mål, så vidt deres evolutionsstade muliggør det.

Den elementære undervisning
Den vil foregå i perioden 4-12 år. Her er det skolens opgave at gennemføre civilisationsprocessen, der har til opgave at retlede barnets instinkter i den rigtige retning. Der er tale om at selvopholdelsesdriften, seksualdriften, flokinstinktet, selvhævdelsesinstinktet og forskerinstinktet skal ledes mod evnen til at indgå i gode menneskelige relationer. Samfundsborgerskab vil betones, og barnet vil forstå, at alt hvad det lærer er med henblik på, at det skal komme andre til gavn.
Det vil få et indgående kendskab til de grupperelationer, den indgår i: familien, nationen og menneskeheden og vil lære, at disse gruppetilhørsforhold er styret af karma og reinkarnation . Derved opnås en forståelse for den opgave og det ansvar ethvert menneske har i forhold til disse grupper. Der opnås også en forståelse for, at menneskehedens mange fx religiøse forskelle ofte kun er et spørgsmål om, hvor man er født i dette liv.
Om man er katolik, buddhist, jøde eller hindu er overvejende en kulturel faktor, der lægges over det indre menneske. Men folkeskolen har også til opgave at indføre barnet i den ”folkegenetiske” arv og særlige nationale bevidsthed, som individet er inkarneret i, for på den måde at trække det bedste frem fra nationens bevidsthedsmæssige skatkammer. For menneskehedens enhed må aldrig føre til ensartethed. Enhed i mangfoldighed er målet.
Der vil også blive undervist i de elementære discipliner: læsning, skrivning, regning, historie (med vægt på verdenshistorie), geografi og poesi. Folkeskolen vil lære barnet de fundamentale kendsgerninger om livet.

Den videregående undervisning
Den foregår i perioden fra det 12-18 år. Det er de videregående uddannelsers opgave at give en forståelse for de større værdier, der udtrykker sig i livet og gennem historien, der er den beskrevne registrering af menneskehedens bevidsthedsmæssige udvikling.
 
Tænkning over etik og moral vil fremhæves og de virkelige værdiers verden, ideernes rige, vil nøje beskrives og metoder til tapning af disse bevidsthedsaspekter vil blive introduceret. Det er den indre verdens forbindelse med den ydre, der er målet i denne periode. Derfor introduceres esoterisk psykologi i 17 års-alderen og der vil blive undervist i sjælens natur. I samme periode introduceres meditation , ikke nødvendigvis af religiøs art. Det kan være dyb gennemtænkning af matematik eller biologi, der fører den tænkende i kontakt med det liv, der besjæler disse kundskabsområder. Undervisningen i denne periode skal gøre mennesket (sjælen ) til en bevidst besidder af sine redskaber. Læs mere under Dynamisk meditation - Intro.

Den højere uddannelse
Den foregår i perioden fra det 18-25 år. Universiteterne og fremtidens højere læreanstalter vil blive vogtere af de metoder, der kan forbinde et menneske med sjælenes verden, med gudsriget. Dette er ikke nødvendigvis en opgave for præster, men varetages af højtudviklede mennesker inden for alle de store discipliner.
Det store globale perspektiv, verdensborgerskab, menneskehedens fremtid er studier på disse niveauer. Her bliver mennesket sat ind i en større kosmologisk sammenhæng, og vil opfatte alt hvad der sker i den ydre verden, som et resultat af et indre energetisk samspil, der knytter alt sammen i en levende helhed.
Universiteterne vil give alt, hvad der hidtil er undervist i en større mening og formål ved at lære de studerende at tage del i den store tænkers (Guds) skabelsesværk. Planen for menneskeheden, og hvorledes den kontaktes ved gruppetænkning, og dens implementering i samfundslivet gennem politik, undervisning, økonomi, kunst, psykologi og religion bliver et væsentligt anliggende.

Sjælens integration med personligheden

I fremtidens undervisningssystemer vil man også have forståelse for de aldersfaser, hvor sjælen bevidst søger at beherske sine legemer. Sjælen er altid tilstede som liv og bevidsthed i de tre legemer: krop-følelser-sind, når den er inkarneret. Da sjælen under inkarnations processen skabte sine tre redskaber, så skete det ved at den udsendte en del af sig selv - liv og bevidsthed - og via disse aspekter skabte den legemerne.
Under opvækstfasen er dette liv og denne bevidsthed indespærret i de legemer den udtrykker sig gennem, således at den har mistet kontakten med det liv og den bevidsthed, der befinder sig på sjælens eget plan . Hele uddannelsesprocessen går ud på, om evolutionstrinet tillader det, at genskabe den tabte kontakt til sjælenes rige.
Det foregår ved at sjælen (bevidstheden) først forsøger at få bevidst kontrol over det fysiske legeme , dernæst det emotionelle- og senere det mentale legeme.

Den fysiske integration
Den første fase, fra det 1-7 år, kaldes den fysisk - æteriske integration. Her er målet, at sjælen i barnet lærer at behandle sine sanseindtryk intelligent ved at koordinere sine nervesystemer med den bagvedliggende elektromagnetiske energistruktur, der kaldes æterlegemet. Sjælen lærer i denne fase at høre, se, skabe kontakt til det sansede, anvende dømmekraft, omsætte via sine hænder, det den har sanset til konkrete udtryk. Derved lægges grunden til kunst, håndværk, tegning og musik.

Den emotionelle integration
Den anden fase, fra det 7-14 år, kaldes den fysisk-emotionelle integration. I denne fase udtrykker den inkarnerede sjæl sig primært gennem sit emotionelle legeme. Børn (sjæle) op til 14 år er følelsesmæssigt polariseret og har brug for at føle skønhed, visdom og styrke. Man kan ikke forvente at børn før det tidspunkt skal reagere fornuftsbetonet på oplevelser. De første 14 år må der gives mulighed for at eksperimentere på mange områder. Erhvervsmæssige valg skal først betones derefter. Om denne fase siger Alice Bailey i Esoterisk Psykologi II: "Udviklingen af fantasien og skolingen af børn til det at kunne vælge ..., vil være to af de førende idealer for den nye uddannelse".
 
Udviklingen af fantasien er særdeles vigtig fordi den aktiverer forestillingsevnen, opfattelsen af skønhed og de indre verdener. Denne evne får sjælen brug for senere, når en bevidst kontakt med sjælen på dens eget plan søges opnået. Fantasien giver følelsesnaturen konstruktive udfoldelsesmuligheder. Men fantasien må afbalanceres af sindets evne til at vælge ud fra et bevidst valg og et erkendt mål. Det vil, hvis de højere værdier betones, betyde at barnets aspiration styrkes. Aspiration mod det skønne, sande og gode er målet for hele udviklingsfasen i denne periode.

Den mentale integration
Den tredje fase, fra det 14-21 år, kaldes den fysisk, emotionelle og mentale integration.
I denne fase søger sjælen at integrere de tre legemer til en sammentømret enhed, ved hjælp af tænkeevnen. Tænkeevnen udvikles så den bliver dominerende. Eleven (sjælen) lærer at skelne mellem hukommelsestræning og tænkning. I fremtiden vil man træne unge i at skelne mellem deres sinds tre aspekter:

a. Det konkrete tankesind også kaldet det receptive sind . Denne lavere tænkeevne omfatter hukommelsesaspektet, det diskriminerende og adskillende aspekt, den analytiske funktion og evnen til at formulere konkrete ideer, baseret på materiel iagttagelse, materielle begær og materielle formål.

b. Sjælen   det intuitive tankesind. Sjælens erfaringer gennem mange liv eksisterer som intelligent kærlighed og visdom og registreres i bevidstheden, som sjælens indre stemme, der er en intuitiv erkendelse af sandhed.

c. Det højere abstrakte tankesind også kaldet det oplysende sind. Dette er ideernes verden, som oplyser det konkrete tankesind når det "holdes i lyset" ved meditation over fx et nøgleord – (vilje, skønhed, balance etc.).

Antahkaranavidenskaben

Vi er nu nået til afslutningen af denne artikel og til opsummeringen af det, der er undervisningens egentlige mål - at føre mennesket ind i sjælenes verden eller gudsriget. Denne proces kaldes også for antahkaranavidenskaben. I 17-års-alderen introduceres som tidligere nævnt meditation . Formålet med denne meditation er ved hjælp af den målrettede tænkning, at vække intuitionen. Det er udviklingen af intuitionen, der burde være universiteternes primære opgave.
Alice Bailey fortæller :"At uddybe bevidsthedsstrømmen til sjælen og fremkalde sjælsegenskaber i personligheden udgør målet for al fremtidig undervisning." 

"Den nye undervisning vil hovedsagelig beskæftige sig med den videnskabelige og bevidste brobygning mellem de forskellige aspekter af det menneskelige væsen".
 
Disse er personlighedens integration; personlighedens integration med sjælen, hvilket forudsætter, brobygning mellem sindets tre aspekter.

Denne brobygning er en bevidsthedsbro, der primært bygges gennem meditation, selvom samfundsengagement og åndelige studier også spiller en stor rolle i denne proces. Bevidsthedsbroen forener mennesket med sin sjæl og på de sidste stadier med Faderen i himlen. Når uddannelsesprocessen er ført til ende – gennem mange inkarnationer - kan vi som Kristus træde frem for menneskeheden og sige: Jeg og faderen er ét.

Litteratur:
Undervisning i den nye tidsalder;
Menneskehedens problemer;
Esoterisk Psykologi II,

alle af Alice A. Bailey. Udgivet på Esoterisk Center Forlag.