 |
Månen - dit indre barn? |
(Tip: ønsker du at udprinte så benyt printerikonet i højremenuen.)
Af Kenneth Sørensen: Bragt i VisdomsMagasinet nr. 1, 2003
Den udviklingsorienterede astrologi betragter månens placering i horoskopet , som et symbol på vores fortid og livets trygge havn. Men også som en væsentlig forhindring for bevidstgørelse og udvikling af vores individuelle natur, der repræsenteres af solens placering i horoskopet. I ethvert horoskop er der, set i det perspektiv, en bevidsthedsmæssig udvikling og rejse, som går fra de kvaliteter der kommer til udtryk gennem månens placering i tegn og hus til Solens. Månen er et udtryk for de instinktive og ubevidste drifter i os, der fastholder os i kendte og trygge adfærdsmønstre, således som vi indlærte dem i vores tidlige opvækst. Månen er med andre ord vores sociale arv og den følelsesmæssige bagage, vi har taget med os. Månen er det indre barn, du altid bærer med dig og som gennem stærke følelsesmæssige bindinger og ytringer, styrer din adfærd gennem følelser af utryghed og tryghed. Vi har alle brug for tryghed, men skal vi udvikle os, bliver vi nødt til at kende vores indre barn, og tage det i hånden på vejen mod større frihed og selvstændighed. Det er ofte en smertefuld proces, for det indre barn rummer store dybder af sårbarhed, der uerkendt forhindrer os i at blive den vi er. Kender du din månes placering i tegn, så har du en vigtig nøgle til at forstå nogle af dine væsentligste følelsesmæssige behov, der på den ene side skal tilgodeses, men som samtidig må løftes op i bevidsthedens klare lys. Det er nemlig dig som selvstændig individualitet , der skal bestemme din adfærd og ikke dine ubevidste reaktioner, der ofte er baseret på barnets tidlige overlevelsesstrategier. Nedenstående er en række meget korte, kontante, humoristiske men også meget ufuldstændige beskrivelser af det indre barns naturlige reaktionsmønstre, når månen befinder sig i forskellige astrologiske tegn. Jeg har bevidst valgt at fokusere på de vanskelige aspekter, for der ligger udfordringen og venter. Men husk, at intet barn nogensinde udvikler sig gennem fordømmelse og kritik. Kærlighed, forståelse, humor og en god portion tålmodighed bør altid være den holdning, der bærer en bestræbelse på at ændre et barns uhensigtsmæssige adfærd.
|