 |
Når en vred Gud skræmmer menigheden væk |
kirkens egne vender sig mod den dobbelte udgang
Men kære venner argumenterne holder ikke, dette dogme er simpelthen så hamrende uretfærdigt, at alle humanistisk orienterede mennesker vender sig bort fra det. Og det gør kirkens folk også - i stort antal endda. Jeg har mødt flere kristne, som i stilhed tager afstand fra dette dogme og det er også min opfattelse at helvedesprædikanterne har trange kår i dag. Og dog eksisterer dogmet og troen på det sniger sig ind forkyndelserne, selvom man undgår at tale for højt om helvede og de evige pinsler. Men hvornår tager kirkens folk det endelige opgør og officielt sletter det af den folkekirkelige forkyndelse?
Jeg er klar over, at et sådant skridt vil bringe kirken i konflikt med centrale skriftsteder i evangelierne herunder budskabet om verdensdommen. (Matt. 25,31-46) For hvadenten man kan lide det eller ej, så er der belæg i evangelierne for at tale om domsfældelse og helvede. Men kirken har i dag allerede bevæget sig væk fra den opfattelse, at man begår hor ved at gifte sig med en fraskilt kvinde, selvom Jesus udtrykkelig siger det. (Matt. 5,32)
Ja kirken giver endda sin velsignelse til disse forhold. På samme måde har kirken fornuftigt bevæget sig væk fra de kønsdiskriminerende holdninger som Paulus gør sig til talsmand for. Jeg ser ikke andre muligheder for kirken, hvis den skal forkynde vejen til frelse uden at inddrage ovenstående dogme, at den i højere grad må betone kærlighedens frelsende virkning.
Kærligheden frelser
Kristus fortalte os: "Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden." (Joh. 13,34) Det er kærligheden i vores liv der gør os til sande kristne, ikke om vi tror på det ene eller andet dogme. Kaster troen ikke frugter af sig, så er det frugtesløst at tro og man kan stille sig selv det spørgsmål, om det er den rette tro man har? Jeg er klar over, at jeg træder ind på farlig grund, for hele den Lutherske retfærdiggørelseslære står som et bolværk mod de gode gerningers betydning for frelsen.
Men hvis ikke kirken tager de nye generationers individualisme alvorligt og anerkender det behov som mange unge har for autentiske mennesker, der er et levende eksempel på deres tro. Så mister vi dem til dekadente rockstjerner, der er skabt af markedsføringsindustrien for at udfylde behovet for forbilleder og score kassen derpå. Der er behov for en ny radikalitet, hvor mennesker i praksis viser, hvad det betyder at tage Kristi mange bud på sig. Kirken må ikke mindst tage et opgør med den verdslighed, der har sneget sig ind dens liv og i stedet samle sig skatte i himlen.
Den må anvise individuelle veje, der åbner op for den mystiske dimension i hjertet. "Krisus i jer herlighedens håb" er en længsel som mange mennesker bærer rundt på uden at vide, hvordan de skal realisere den. Bøn og meditation oplever mange mennesker som et indefra kommende behov - ønsker kirken at spille en rolle her?
Jeg blev nødt til selv at gå udenfor kirken, til Alice Baileys åndsvidenskab med rødder i teosofien før jeg fandt et grundlag, jeg kunne tilslutte mig. Dette grundlag er fremlagt i min bog: Fuldmånemeditation - på tærsklen til en ny verdensreligion. Men hvad gør de mange andre religiøst søgende, skal de søge andre græsgange? Har kirken et budskab der er levende, tidssvarende og virkelighedsnær? 1. Ifølge Kristeligt Dagblad fredag den 7.1.99
|