 |
Meditation og sjælens forskellige udviklingsstadier |
Den åndelige sjæl
På det sidste stadie i den inkarnerende sjæls udvikling er det åbningen af hovedcentrene (pande og kronecenter) og her i sær hovedcentret der er i fokus. Sjælen bliver i denne fase en virkelig skaber på det fysiske plan , fordi det nu bliver muligt at kontakte de guddommelige ideer og dermed tage del i aktualiseringen af den guddommelige plan.
Store abstrakte spørgsmål som livets formål og mening optager sjælen. Bevidsthedens orientering er rettet mod vedvarende refleksion over livets dybere aspekter, menneskehedens og samfundets fremtidige mål og arbejdet på at realisere de intuitive ide-strømme, som sjælen er modtagelig for gennem hovedcentret.
Der bliver også en tiltagende forståelse af, at man er en del af et større liv og tager del i en højere viljes ønsker. Kristi erkendelse i Getshemane have: ”ske ikke min vilje men din”, afspejler dette stadie godt. Det menneske der fungerer gennem et åbent hovedcenter lever ikke længere for sin egen skyld og for opfyldelsen af sine egne behov, der er en fuldstændig indtuning med livets og evolutionens højere formål. Dette stadie kalder man for den åndelige sjæls periode og det kulminerer med de tre højere indvielser.
Jeg vil i den næste artikel: Meditation & Sjælens og personlighedens møde uddybe, hvorledes vi bygger bro mellem den inkarnerede sjæl i personligheden og sjælen på dens eget plan gennem samfundsengagement, studier og dynamisk meditation . Jeg vil også beskrive nogle af de udfordringer, vi står overfor i den proces.
|