(Tip: ønsker du at udprinte så benyt printerikonet i højremenuen.)
Kviklinks til artiklens overskrifter:
Kristendom og karmaloven Direkte eksempler på karmaloven i evangelierne Citater der ifølge kristne skulle afvise karmaloven
Karmaloven i evangelierne
Karma betyder handling og hentyder til den lovmæssighed i naturen, at ethvert menneske altid vil møde konsekvenserne af sine handlinger, hvad enten det er handling i tankens, følelsernes eller på det fysiske plan . Denne lovmæssighed sikrer, at vi som individ, gruppe og nation altid holder skæbnen i vores egne hænder. Du kan her læse en stor artikel om Karma og Kærlighed.
Det er en kendsgerning, at karmaloven er opstået i Østen og et velkendt begreb i såvel hinduisme og buddhisme . Men det er knap så kendt, at den også er en integreret del af evangelierne, så derfor skal det belyses i nedenstående.
I evangelierne er der nemlig en lang række skriftsteder, hvor Kristus underviser os i karmaloven. Kristus siger bl.a.: "Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne." (Matt. 7,12) Ligeledes fortæller han: "Tilgiv, så skal I få tilgivelse, giv så skal der gives jer" (Luk. 6,37) "Thi alle, som griber til sværd, skal falde for sværd" (Matt. 26,52). Disse skriftsteder viser blandt mange andre, at Kristus selvfølgelig var klar over, at loven om årsag og virkning var en lovmæssighed, vi må indordne os under. Evangelierne er gennemsyret af dette konsekvensprincip, der sikrer, at vi møder virkningerne af vores handlinger, og at der altid ligger en årsag bag enhver virkning. Det vil jeg dokumentere i den nedenstående citatsamling.
Kristendom og karmaloven
Læren om karma er et af de punkter, hvor Østens og Vestens religioner tilsyneladende adskiller sig afgørende. Det er spørgsmålet, om der eksisterer en lovmæssighed i universet, et princip der sikrer, at vi altid mærker konsekvenserne af vores handlinger, eller formuleret på anden vis, at vi høster som vi sår. Karmaloven er behandlet udførligt andetsteds.
Kirken har altid betonet syndernes forladelse og læren om, at Kristus ved sin død sonede alle vores synder. At vi gennem troen på ham kunne få tilgivelse for alle vores såvel fortidige som fremtidige synder. Set ud fra den lære har der ikke været behov for en karmalære, for frelsen lå ikke i individets selvudvikling, men gennem troen på Kristus.
Det er et stort spørgsmål, om der er dækning for forsoningslæren i evangelierne, det er nok yderst tvivlsomt, eftersom Kristus ikke en eneste gang taler om forsoning med Faderen. Ingen af de steder, hvor han forudsiger sin egen død, taler han om forsoning. Der kan højst være tale om indirekte tolkninger af enkelte Jesu-udsagn, men de står over for massive tilkendegivelser i evangelierne, som afgjort tyder på, at karmaloven er en integreret del af evangelierne og dermed Kristi lære.
Disse evangelieudsagn er samlet her i det følgende for at tilkendegive, at også på dette punkt er der overensstemmelse mellem Vestens og Østens lære. Man kan direkte udlede karmalovens eksistens i evangelierne ved at fremhæve de citater, hvor konsekvens-princippet er en integreret del i Kristi lære, nemlig at enhver handling, god såvel som ond, forårsager en tilsvarende respons. Vi kan indirekte påvise karmaloven de steder, hvor Kristus taler om, at visse sygdomme (fx lammelse) forekommer pga. af begåede synder.
Teologiske indvendinger
Ofte indvender teologer, at disse konsekvenscitater ikke kan tages til indtægt for karmalæren, fordi de vedrører gengældelsen ved opstandelsen og ikke er knyttet til en lære om reinkarnation . Til det kan anføres, at hvad enten gengældelsen sker som følge af en opstandelse eller reinkarnation, så viser det under alle omstændigheder, at der er et konsekvensprincip til stede, som griber afgørende ind i frelsen.
Derudover kan det anføres, at selvom man tror på reinkarnation, så betyder det ikke at opstandelsen er udelukket. Den esoteriske lære hævder, at hver eneste gang et individ dør, oplever det en opstandelse og dom. Ofte kaldes denne opstandelse og dom for sjælslyset og tilbageblikket. Det er (meget kort fortalt) en fase i dødsprocessen, hvor individet kigger tilbage på livets højdepunkter og kritiske faser i lyset af sin sjæl og vejledere, samt overvejer hvilke konsekvenser det skal have for næste liv.
Denne udlægning bliver ofte kritiseret af teologer, fordi evangelierne taler om en dommedag forstået som et tidspunkt ved verdens ende.
Denne sidste dag, dommedag, forklarer Alice A. Bailey er et tidspunkt i en meget fjern fremtid (millioner af år), hvor en mindre del af menneskeheden , som fortsat er bundet af materielle begær , ikke længere får lov at inkarnere blandt den øvrige åndeligt orienterede menneskehed. De bliver i stedet overført til en anden eksistens, hvor de kan gennemleve deres, efter eget valg, langsommere udviklingsforløb. Denne begivenhed vil være ledsaget af et sidste opgør mellem "lysets sønner" og "mørkets brødre", der vil resultere i en verdensomspændende krise. Men evangelierne taler om to former for opstandelse, en fremtidig dommens dag og en øjeblikkelig efter døden.
Den angrende røver, der døde på korset sammen med Jesus , opstod til paradis samme dag:
"Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige." v43 Og Jesus sagde til ham: "Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis." Luk. 23,43
Direkte eksempler på karmaloven i evangelierne
"Døm ikke, for at I ikke skal dømmes; thi den dom, I dømmer med, med den skal I selv dømmes, og det mål i måler med, med det skal I selv få tilmålt". Matt. 7.1-2
"Det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med, ja I skal få i overmål. For den der har, til ham skal der gives; og den, der ikke har, fra ham skal selv det tages som han har." Mark. 4,24-25
Kommentar: Den, der giver meget, får meget. Dem, der intet giver, får det taget fra sig, som de har, fordi de gengældes på deres handlinger, og på den måde skal de lære at give alt og få alt.
Om at dømme andre Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Giv, så skal der gives jer. Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med." Luk. 6,37-38
Den gyldne regel: "Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem; thi sådan er Loven og profeterne. Matt. 7,12-23
Kommentar: Loven er karmaloven
"Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på Jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på Jorden, skal være løst i himlen." Matt. 18,18
Kommentar: Hvad vi løser på Jorden, er løst i himlen, og omvendt; karmalovens klare princip.
"Thi Menneskesønnen skal komme i sin Faderes herlighed med sine engle; og da skal han gengælde enhver hans gerning". Matt. 16,27
Verdensdommen. Matt. 25,31-46
Kommentar: Denne lignelse viser, at det er på gerningerne, at vi frelses. Ikke på vores tro.
"Menneskene skal gøre regnskab på dommens dag, for hvert unyttigt ord, de taler. Thi ud fra dine ord skal du frikendes, og ud fra dine ord skal du fordømmes". Matt. 12,36-37
"Salige er de barmhjertige, thi dem skal der vises barmhjertighed". Matt. 5,7
"Thi alle, som griber til sværd, skal falde for sværd". Matt. 26,52
"Tilgiv, så skal I få tilgivelse, giv så skal der gives jer". Luk. 6,37
"For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer. v15 Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres Fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser." Matt. 6,14-15
Kommentar: Det er altså ikke nok at tro på Faderen. Vi må aktivt tilgive, hvis vi vil have tilgivelse. Se Mark. 11,25. Her siges det, at Faderen ikke kan tilgive os, med mindre vi selv tilgiver. Det betyder ikke, at Faderen ikke tilgiver os, for det gør han altid, men for at vi kan opleve og få del i tilgivelsen, må vi selv åbne vores hjerte for denne kvalitet. Den ubetingede tilgivelse eksisterer ikke. Derfor lyder det i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
Kvinden i Farisæerens hjem "Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt." Luk. 7,47
Kommentar: Det er vores sindelagsskifte, der opløser karma .
Lignelsen om den gældbundne tjener Matt.18,23-35
Kommentar: Denne lignelse viser, at Kristus tilgiver os alt, hvis også vi tilgiver. Ellers bliver denne tilgivelse taget bort fra os igen. På linie med karmaloven er der her ingen ubetinget tilgivelse. Tilgivelsen fordrer altid et sindelagsskifte.
Lignelsen om de betroede talenter. Matt. 25,14-30. Luk. 19,11-27
Kommentar: Vi får belønning efter de frugter, som vi giver. Dem, der bærer stor frugt, får stor løn. Dem, der bærer lille frugt, får lille løn. Dem, der ingen frugt bærer, får taget det, de ejer, fra dem. Det betyder at de, der har, til dem skal der gives, og til de, der ikke har, fra dem skal det tages, som de har.
Opstandelsestale "Og han sagde til dem: "Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag" Luk. 24,46-47
Kommentar: Vi får syndernes forladelse, når vi omvender os. Det er helt i tråd med karmaloven. Hans budskab er opløsning af karma.
"Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg også kendes ved over for min Fader, som er i himlene. Men den, der fornægter mig over for mennesker, vil jeg også fornægte over for min Fader, som er i himlene. Og den, der ikke tager sit kors op og følger mig, er mig ikke værd." Matt.10,32-39
Om efterfølgelse "For den, der skammer sig ved mig og mine ord, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin og Faderens og de hellige engles herlighed." Luk. 9,26
"Den, som tager imod en profet, fordi han er en profet, skal få en profets løn; og den, som tager imod en retfærdig, fordi han er en retfærdig, skal få en retfærdigs løn". Matt. 10,41
Årvågne tjenere "Den tjener, som kender sin herres vilje og alligevel ikke har gjort noget rede eller handlet efter hans vilje, han skal have mange hug". "Den tjener, som kender sin herres vilje, men ikke har forberedt eller gjort noget efter hans vilje, han skal have mange prygl. v48 Men den, som ikke kender den, og som har gjort noget, han fortjener straf for, han skal have få prygl. Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af." Luk.12,47
Kommentar: Denne lektie er i overensstemmelse med karmaloven, som virker hårdere overfor de, der bevidst forsynder sig.
Indirekte bekræftelser på karmaloven
Den syge ved Betesda dam "Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog op til Jerusalem. Ved Fåreporten i Jerusalem er der en dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem søjlegange. I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme bevægelse i vandet. Til tider fór Herrens engel nemlig ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev rask, hvilken sygdom han end led af. Dér lå der en mand, som havde været syg i 38 år. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde været der i lang tid, sagde han til ham: "Vil du være rask?" Den syge svarede: "Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens jeg er på vej, når en anden i før mig." Jesus sagde til ham: "Rejs dig, tag din båre og gå!" Straks blev manden rask, og han tog sin båre og gik omkring. ... Senere mødte Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: "Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske dig noget værre." Joh. 5,1
Kommentar: Hans lammelse skyldes synder og selvom han blev helbredt, så ville en fortsættelse af synd medføre værre ting - et meget klart eksempel på karmaloven i aktivitet.
Citater der ifølge kristne skulle afvise karmaloven
De dræbte galilæere og det sammenstyrtede tårn På den tid kom nogle og fortalte ham om de galilæere, hvis blod Pilatus havde blandet med blodet fra deres offerdyr. Og han sagde til dem: "Mener I, at de var større syndere end alle andre galilæere, siden det gik dem sådan? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Eller de atten, som tårnet i Siloa styrtede ned over og dræbte mener I, at de var mere skyldige end alle andre i Jerusalem? Nej, siger jeg, men hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de." Luk. 13,1-5
Kommentar: Dette citat er formentlig det bedste citat, som tilsyneladende afviser karmalovens tanke om at negative hændelser skyldes synd (uhensigstmæssig adfærd). De dræbte var tilsyneladende ikke mere syndige end andre galilæere, så deres ulykke måtte bero på andre omstændigheder.
Denne mulighed kan dog sagtens inkluderes i karmalovs-perspektiv. Det er en særdeles begrænset udlægning af karmaloven at betragte alle ulykker som "dårlig karma". Set ud fra en forestilling om at vi kun lever en gang, så er døden en katastrofe. Men fra et reinkarnationsperpektiv er døden blot en ny mulighed. Alle ulykker bør ikke betragtes som det onde , de kan være et udtryk for, at sjælen ikke længere ser yderligere udviklingsmuligheder under de omstændigheder, som mennesket lever i. Dermed ikke sagt, at alle ulykker med dødelige udgang er af det gode. Ovenstående dødsfald kunne dog være et sådant tilfælde, at en hel gruppe af sjæle tager kollektivt herfra, fordi nye muligheder har vist sig andre steder. Episoden udelukker derfor ikke karmalovens aktivitet, men er måske netop et udtryk for nye karmiske muligheder.
Det er også en misforstået og diskriminerende holdning, at fx handicappede skulle være mere syndige end andre mennesker. Et fysisk eller psykisk handicap er en begrænsning, som rummer en meningskerne og en mulighed for vækst i en særlig retning. Det siger intet om dette menneskes moralske eller udviklingsmæssige status. Et handicap er ikke nødvendigvis et onde, man behøver at begræde. Handicappede har nøjagtigt samme muligheder for et godt og meningsfyldt liv, når de lærer at fungere indenfor rammerne af deres handicap. Det er selvsagt ingen sammenhæng mellem lykke og fuld fysisk førlighed, i så fald burde alle raske være lykkelige.
Den blindfødte "Hverken han selv eller hans forældre har syndet, men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares på ham". Joh. 9,3
Kommentar: Dette citat afviser ikke karmaloven, men den konkrete skæbne tjente åbenbart et højere formål. Men der ligger implicit i spørgsmålet en mulighed for, at medfødt blindhed skyldes fortidige synder i en tidligere tilværelse.
Helbredelsen af den lamme i Kapernaum "Og Jesus gik om bord i en båd og satte over til sin egen by. Og se, der kom nogle til ham med en lam, der lå på en seng. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: "Vær frimodig, søn, dine synder tilgives dig." Men nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Han spotter Gud ." Jesus så, hvad de tænkte, og sagde: "Hvorfor tænker I ondt i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed på Jorden til at tilgive synder" da siger han til den lamme: "Rejs dig, tag din seng og gå hjem!" Og han rejste sig og gik hjem. Da folkeskarerne så det, blev de grebet af frygt og priste Gud, der havde givet mennesker en sådan myndighed." Matt. 9,1
Kommentar: Jesus kan tilsyneladende gribe ind i karma . Det kan skyldes, at Jesu nærværelse, hans kærlige udstråling, skaber et sindelagsskifte i den ramte og giver dermed mulighed for helbredelse. Citatet er også en indirekte bekræftelse på, at karmaloven eksisterer, for den lamme var tilsyneladende blevet lam fordi han havde syndet.
© Artikler fra www.kentaurnet.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.
Kentaur Net, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@kentaurnet.dk web: www.kentaurnet.dk
|