 |
Karma og Kærlighed |
Hvad er karma ?
Karma er et sanskritord, der betyder "handling". Karmaloven eller loven om årsag og virkning tager udgangspunkt i den antagelse, at man høster i dette eller kommende liv, som man har sået i dette og tidligere liv .
Platon , der også troede på reinkarnation , betoner karmatanken i "Staten" på følgende vis: "Godheden er sin egen herre; alt efter om den æres eller vrages, skal man få mere eller mindre af den. Skylden bærer den, som har valgt: uskyldig er Gud". (10, 617e)
Enhver tanke , følelse og fysisk handling skaber en reaktion, der svarer til den udsendte impuls. Det er dog i højere grad motivet og intentionen bag ved en handling, som fremkalder en reaktion, end det er handlingen i sig selv. Derfor skaber et ubevidst barn stort set ingen karmiske virkninger af sine handlinger. På samme vis skaber tilsyneladende gode handlinger, med et egoistisk motiv, kun få gavnlige virkninger. Og en politibetjent, der slår et menneske ihjel, for at redde et offer for en voldelig forbrydelse, får stort set ingen negative virkninger af sin handling. Krishna, fortæller i det hellige indiske skrift Bhagavad Gita: "Han, som arbejder (handler) uden binding, idet han overgiver sine handlinger til Brahman (Gud ), bliver lige så lidt plettet af synder som et lotusblad af vand." (kap 5,10)
Loven om årsag og virkning kaldes også for balancens og udligningens lov. Det er den store retfærdighedslov som sikrer, at alle levende væsener altid får del i det, som de selv giver ud.
Loven gælder for såvel individer som for grupper og nationer. Vores livsomstændigheder og personlige egenskaber, gode såvel som dårlige, er set fra et karmisk perspektiv et resultat af de frø der er sået i tidligere liv, i dette liv, og de frø der er bragt ind via vores familie- og nationale arv.
Uvidenhed er langt oftere end ondskab årsag til, at mennesket oplever lidelse. Så længe vi knytter os til (begærer) forgængelige jordiske ting, så længe vil vi opleve lidelse, når vi mister disse ting. Derfor har alle de store oplyste sjæle, der har undervist menneskeheden i de evige værdier fortalt os, at vi først skulle søge Guds rige, så bliver alt hvad vi behøver tildelt os. Dog har vi en fri vilje til at vælge og lære igennem vores valg.
I følge Patanjalis yoga sutraer, (Patanjali er en af hinduismens store skikkelser), så findes der tre slags karma:
1. Latent karma . De frø og de årsager, der endnu er uudviklede og inaktive, og som må arbejde sig frem til frugtbæring i det nuværende eller de efterfølgende liv.
2. Aktiv karma. De frø eller årsager, der er ved at blive frugtbærende, og hvis blomstring det er hensigten, at det nuværende liv skal skabe den nødvendige grobund for.
3. Ny karma. De frø eller årsager, der skabes i dette liv, og som uundgåeligt vil bestemme vilkårene i et eller andet fremtidigt liv.
Det er vigtigt at pointere, at karma i lige så høj grad handler om alle de positive virkninger, som vi gennem vores mange liv har frembragt, som de lidelsesfulde omstændigheder vi må gennemleve og lære af. Dårlig karma skaber lidelse, og formålet er at hjælpe mennesket bort fra alle de afveje, som livet byder. God karma skaber muligheder, og formålet er at mennesket bruger de gode erfaringer og egenskaber til at hjælpe andre. Derved hjælper det samtidig sig selv.
Videnskabens indsigt i karmaloven
I introduktionen til loven om årsag og virkning fremgik det, at den er en lovmæssighed, som de vestlige videnskaber i nogen grad har taget til sig. Forskningen i psykologiske og samfundsmæssige problemer afdækker løbende de årsager, som forårsager de mange lidelser i befolkningen. Det er accepteret, at en række af disse årsager kan føres tilbage til barndommen og opvæksten, hvad angår de individuelle forhold. Det er ligeledes erkendt, at de samfundsmæssige problemer bl.a. skyldes uhensigtsmæssige beslutningsprocesser truffet af tidligere generationers beslutningstagere. Det er anerkendt, at lidelser ofte er et samspil af individuelle psykologiske dispositioner, nedarvede genetiske faktorer og samfundsskabte forhold. Sagt på anden vis kan det postuleres, at individuelle problemer skyldes henholdsvis indre og ydre omstændigheder, nedarvet fra fortiden.
Dér, hvor Vestens videnskaber på afgørende vis adskiller sig fra især Østens tænkning, er spørgsmålet, hvorvidt disse årsager også har deres oprindelse i tidligere liv. Denne antagelse finder ikke tilslutning i de akademiske kredse i dag, selvom tanken var vidt udbredt i det gamle Grækenland, der er den moderne videnskabs vugge. En uddybning af dette finder du under hjemmesidens reinkarnationsafsnit.
|