 |
Psykosyntese - en psykologi med en sjæl |
(Tip: ønsker du at udprinte så benyt printerikonet i højremenuen.)
Kviklinks til artiklens overskrifter:
Af Kenneth Sørensen (arrangerer workshops i emnet psykosyntese)
Læs flere spændende artikler på www.psykosyntese.dk
Psykosyntese – en psykologi med en sjæl er en tankevækkende titel, som forfatteren Jean Hardy netop anvendte på en af sine bøger. Den er tankevækkende fordi psykologien skulle være ”læren om sjælen”, men ofte har netop sjælen været et ildeset begreb, som blev ignoreret og fortrængt af psykologien.
Psykologien startede omtrent i starten af 1900-tallet, som en hovedsagelig naturvidenskabelig disciplin, der studerede menneskets adfærd (adfærdspsykologi) og fortrængte driftsliv (psykoanalysen). Enhver tale om menneskets højere åndelige potentialer blev betragtet som uvidenskabelig metafysik og religiøsitet. Det var først op i 50-erne og 60-erne, at den humanistiske psykologi brød igennem som en reaktion mod den reduktionistiske opfattelse af mennesket, der karakteriserede de to førnævnte retninger. De betragtede udelukkende mennesket som biologi og drifter, mens den humanistiske psykologi påpegede, at mennesket var langt mere end det. Det var især Abraham Maslows forskning i de selvaktualiserede (ekstraordinære) mennesker eller kulturelle genier, der åbnede verdens øjne. Den humanistiske psykologi skabte i tresserne en enorm interesse for de højere og åndelige aspekter af mennesket og ud af den forskning og søgen opstod den transpersonlige psykologi, som også psykosyntesen er en del af.
Det er dog særdeles bemærkelsesværdigt at professor Roberto Assagioli den mand der skabte psykosyntesen, faktisk havde arbejdet med transpersonlig psykologi siden 1920erne. Han var med andre ord 40 år foran sin tid. Roberto Assagioli var elev af Freud og udset til at bringe psykoanalysen til Italien. Men han brød ud af denne bevægelse sammen med sin samtidige ven C. G. Jung, fordi den var for begrænset i sit menneskesyn.
Roberto Assagioli betragtede dog psykosyntesen som en videnskab, selvom den forskede i menneskets højere bevidsthedsliv. Han mente, at studiet af den religiøse og transcendente erfaring kunne være lige så videnskabeligt funderet, som studiet af menneskets fortrængte følelsesliv. Psykosyntese er dog hverken religion eller metafysik eller sagt med Assagiolis ord: ”Psykosyntese sigter ikke på eller endog forsøger at give en metafysisk eller teologisk forklaring på det store mysterium – den leder til døren, men stopper der”. (Psychosynthesis)
Selvom psykosyntesen ikke tager del i spekulationer om sjælen fx reinkarnerer, så giver den metoderne til at opleve sjælen, at blive en sjæl – et center af ren selvbevidsthed og vilje. Psykosyntesen hævder nemlig, at der er tilstrækkelige videnskabelige indikationer på, at mennesket har et højere Selv , eller mere sandt, er et Selv (en sjæl). Gennem studiet af historiens oplyste genier og deres beskrivelser af de transcendente lag i bevidstheden er det muligt at underbygge denne hypotese.
|
