Psykosyntese - en psykologi med en sjæl

Hvorfor hedder det psykosyntese?

Det er en almen betragtning indenfor psykologien, at mennesket er sammensat af en lang række forskellige psykologiske kræfter, som ofte trækker os i hver sin retning. Forskellige behov og ønsker kæmper fra bunden af vores væsen om vores gunst og er med til at bestemme vores skæbne. Disse forskellige psykologiske kræfter kalder psykosyntesen for delpersonligheder. De er vores forskellige ubevidste såvel som bevidste roller, mønstre og reaktioner på livsomstændighederne.
Forholdet mellem selvet og delpersonlighederne kan beskrives som forholdet mellem Solen og planeterne. Solen er den centrale lyskilde, hvorom planeterne drejer. Det samme gør sig gældende for Selvet, der er bevidstheden og lyset, hvorom delpersonlighederne drejer.

Men oftest er det ikke det forhold, der gør sig gældende i den indre psykologiske praksis. Langt de fleste mennesker lever i et geocentrisk verdensbillede frem for et heliocentrisk. Det vil sige, at de identificerer sig med delpersonlighederne frem for bevidstheden. Vi bliver på den måde en satellit til os selv og lever i en stor illusion .

Det er et kendt fænomen at mange mennesker identificerer sig med sit arbejde, med det resultat at de føler sig identitetsløse, når de går på pension eller bliver arbejdsløse. Men vi er langt mere end de roller, som vi udfylder og har påtaget os i livet. Det er psykosyntesens påstand. Der findes også kendte eksempler på mere ubevidste identifikationer og delpersonligheder, der styrer vores liv. ”Ofret”, ”Martyren”, ”Dommeren”, ”Kritikeren”, ”Den hjælpeløse”, kan være ubevidste delpersonligheder som forhindrer os i at leve fuldt ud.

Delpersonlighederne repræsenterer en række psykologiske funktioner og kræfter, som vi kan lære at dirigere og lede over i konstruktive aktiviteter, hvis vi disidentificerer os fra dem og lærer at forvandle dem.

Det var Assagiolis antagelse, at der bag alle disse delpersonligheder er en bestandig identitet, der netop er ”jeget” og Selvet. Han definerede dette ”Jeg” og ”Selv”, som et center af ren selvbevidsthed og vilje.