 |
 |
Psykosyntese - en psykologi med en sjæl ( 3 af 6 )
Psykosyntesen er en af de få psykologiske retninger der sætter menneskets sjæl i centrum. Denne artikel er en introduktion til psykosyntesens grundbegreber.
|
|
|
Niveau : Begynder
Du er her : Psykosyntese » Psykosyntese - en psykologi med en sjæl. (oversigt)
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | næste
Relaterede artikler :
Roberto Assagioli: Glædens Budbringer (Begynder)
Når livet går i ring (Begynder)
Andre kategorier :
Dynamisk meditation, Psykosyntese, Spirituel Politik, Esoterisk livsfilosofi, Astrologi, English Articles, Kristne dogmer - debat, Gruppemeditation, Esoterisk religion, Clairvoyance & psykiske evner
|
|
 |
Psykosyntese - en psykologi med en sjæl |
Hovedpunkter i Psykosyntesen
Med ovaldiagrammet i hukommelsen er det nok på sin plads her og nu at fremdrage nogle andre af de hovedpunkter, som er indeholdt i psykosyntesen. Roberto Assagioli giver i sin bog: Psychosynthesis s. 4 en række definitioner på psykosyntesens grundelementer, hvori jeg tager afsæt i nogle af dem. Psykosyntesen lægger vægt på:
1. Det indre og på begrebet og oplevelsen af identitet. Den undersøger og udforsker, hvad der er vores sande bagvedliggende identitet.
2. Det faktum at ethvert individ er i fortsat udvikling, det vokser, mens det efterfølgende aktualiserer mange latente potentialer.
3. Den centrale betydning af mening, specielt den mening og det formål som mennesket giver livet.
4. Værdier, især de etiske, æstetiske, filosofiske og religiøse.
5. Det faktum at ethvert individ konstant bliver konfronteret med valg og beslutninger og det efterfølgende ansvar som de medfører.
6. Behovet for at opnå en klar opfattelse af de motiver, som determinerer valgene og beslutningerne.
7. Anerkendelsen af menneskets dybde og livets alvor, herunder bekymringen og lidelsen som må konfronteres.
8. Vægten lægges på fremtiden og den dynamiske faktor som den udøver i nutiden.
9. Anerkendelsen af det unikke menneske og behovet for en differentieret psykosyntese , der kræver en forskellig kombination af terapeutiske teknikker og en ny metode til hvert menneske.
Psykosyntesens svar på: Hvem er jeg?
Et af de største spørgsmål som psykologien har forsøgt at besvare er spørgsmålet om vores dybeste identitet. Det er også det kernespørgsmål som psykosyntesen retter sig i mod. Der er ingen tvivl om, at de svar som Assagioli kommer frem med er ret abstrakte og for de fleste mennesker svære at forstå. Men hvis ikke en af livets største gåder krævede lidt tankevirksomhed og kontemplation , så var det nok ikke en gåde.
Det særegne ved Assagiolis model er, at han for det første identificerer et unikt Selv, der er en medvirkende aktør i identitetsdannelsen.
Vi er altså ikke kun summen af vores påvirkninger som adfærdspsykologerne mener. Vi er heller ikke vores oplevelser, selvom de naturligvis har været med til at forme vores identitetsopfattelse.
Men Assagioli definerer Selvet som bevidsthed (pkt.5), der har et bevidsthedsområde (pkt.4). Han skelner klart i mellem det vi oplever i vores tanker og følelser og den der oplever - det bevidste Jeg. Det er en meget central antagelse, som uddybes senere.
Som det fremgår af ovaldiagrammet er vores centrale identitet heller ikke summen af de forskellige typer af ubevidste (pkt.1+2+3+7.), som det virker i forbindelse med.
For Assagioli er mennesket først og fremmest et transcendent og permanent højere Selv (pkt.6.), der er en del af det universelle Selv og den kosmiske bevidsthed.
Dette højere Selv, som al vækst og udvikling (bevidst såvel som ubevidst) retter sig imod virker gennem ”det personlige bevidste selv (pkt.5.) der skal opfattes som udelukkende en refleksion, og projektion af det højere Selv (pkt.6) i personlighedens område”.
Konkluderende kan vi sige, at Assagiolis identitetsopfattelse tager udgangspunkt i, at vi potentielt besidder et permanent højere Selv, som virker gennem det, han kalder det bevidste selv eller Jeg. Derfor den stiplede linie mellem de to selv.
Vi kan også konkludere, at det vi normalt identificerer os med, den sum af følelser, tanker og drifter vi oplever, ikke er den egentlige identitet, men kun en slags skyggeidentitet. At blive sig selv og skabe sig en identitet er set i det perspektiv en livslang rejse og psykosyntese.
I en kendt psykosynteseøvelse, der kaldes Identifikationsøvelsen hedder det: ”Jeg har en krop, men jeg er ikke min krop. … Jeg har følelser, men jeg er ikke mine følelser. … Jeg har et sind , men jeg er ikke mit sind. … Jeg er et center af ren selvbevidsthed og af vilje.” (2-s.213-214).
For Assagioli er ideen om det højere Selv ikke rene filosofiske eller teologiske spekulationer – eller sagt med hans egne ord: ”Må jeg understrege det faktum at de elementer og funktioner der kommer fra det overbevidste, som fx de æstetiske, etiske, religiøse oplevelser, intuition , inspiration , niveauer af mystisk bevidsthed er faktuelle. … fordi de er effektive og producerer forandringer i både den indre og ydre verden. Derfor er de mulige at observere og eksperimentere med gennem anvendelse af videnskabelige metoder, der er tilpasset deres natur.” (1-s.6).
|
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | næste
|
© Artikler fra www.kentaurnet.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.
Kentaur Net, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@kentaurnet.dk web: www.kentaurnet.dk
|
|
|
