Opblomstring af clairvoyance og psykiske evner
I dette uddrag fra min bog: Fra Clairvoyance til Intuition, giver jeg et ganske kort historisk rids over de psykiske evners opblomstring inden for de sidste 150 år.
(Tip: ønsker du at udprinte så benyt printerikonet i højremenuen.)
INTRO: I dag har de fleste hørt om clairvoyance , (klarsyn ), telepati , intuition , kontakt med ånder og måske besættelse . Men selv om man har hørt om clairvoyance eller endog modtaget clairvoyant rådgivning, så ved de færreste nok, hvad det egentlig er for psykiske evner der udfoldes. Min bog Fra Clairvoyance til intuition giver svar på disse spørgsmål, men peger også fremad mod de højere psykiske evner, vi alle en dag må udvikle.
Kviklinks til artiklens overskrifter:Psykisk sensitivitet i dag |
Fra Clairvoyance til Intuition, 254 sider, 198 kr. Incl. forsendelse og betaling via giro. Bestil her Fra Clairvoyance til Intuition.
Psykisk sensitivitet i dag
I dag er vi vidne til en utrolig opblomstring af psykisme, medialitet og paranormale fænomener. Vi ser de psykiske medier (clairvoyante m.fl.) på fjernsyn, i trykte medier, på alternative konferencer og hører dem i radioen – ja selv på arbejdspladsen, hvor de underholder med deres forunderlige psykiske evner. Interessen for disse fænomener er ikke blevet mindre efter at man på TV2-Zulu i 2001 påbegyndte serien Åndernes magt og senere har andre tv-stationer taget emnet op.Clairvoyance og andre psykiske evner er ikke længere noget man fødes med, som var det en særlig guddommelig gave, de opdyrkes derimod bevidst af en lang række skoler, der hævder at alle kan blive clairvoyante. Hvad der før var forbeholdt de få sibyller og orakler er i dag blevet almengjort og folkeligt.
Denne udvikling, hvor snart sagt hvem som helst kan tale med Kristus , se auriske farver og kigge deres medmenneskers dybere sjæleliv i kortene, fordrer en grundig analyse af fænomenerne i et åndsvidenskabeligt lys. Det er netop hvad denne bog om clairvoyance og de psykiske evner har som formål. Vi vil med udgangspunkt i Alice Baileys åndsvidenskabelige forfatterskab og andre relevante kilder studere emnet fra de mangfoldige vinkler som emnet frembyder. Vi vil prøve at komme til klarhed over, hvad det er for evner og fænomener, som de mange mediale og psykisk sensitive eksponerer. Vi vil fx gå i dybden med mediumisme, clairvoyance, clairaudiance , psykometri, telepati, intuition, inspiration , åndelig vejledning, drømme og besættelse.
I denne bog vælger jeg at kalde alle de forskellige oversanselige evner for psykisme. Vi vil ud fra denne samlebetegnelse forsøge at definere evnerne i forskellige kategorier, så de fremtræder klart og tydeligt for den interesserede. På den måde skulle det blive muligt at tage stilling til deres anvendelse og formål. Det forudsætter naturligvis, at man har en vis tillid til de kilder der udtaler sig om fænomenerne, eller blot en åbenhed, der sikrer at man lader sin skelneevne og intuition guide sig undervejs i læsningen.
Der er fortsat en hel del skepticisme forbundet med troen på disse evner, selvom de historiske vidnesbyrd er overvældende. Der forskes i dag langt mere i disse evners eksistens end nogensinde før og dokumentationen er overvældende. Den seneste bog der tager fat på at beskrive forsøg med psykiske evner er Dean Radins: The Conscious Universe. Men for den indgroede skeptiker, der end ikke vil lade sig overbevise af videnskabelig dokumentation, er der ikke andet at gøre end at lade fremtiden vise om disse evner er en realitet eller ej. For de clairvoyante, der vitterlig kan se de indre verdener, er afvisningen dog absurd. Den svarer til at en gruppe blindfødte ville fastholde overfor alle seende, at syn er et falsum.
De psykiske evners opblomstring
Vi ved fra historien, at clairvoyance og andre oversanselige evner altid har eksisteret i blandt os. Bibelen er fuld af dem og fra antropologiske studier ved vi, at naturfolkene lever med åndeverdenen som en integreret del af deres hverdagsliv. Det er altså ikke nødvendigvis nye fænomener vi ser dukke frem, og dog er den massive fremkomst af psykisme bemærkelsesværdig, for vi har formentlig ikke siden mytiske tider (Atlantis ) haft en så udbredt folkelig psykisme.Hele den moderne psykiske opblomstring tog for alvor fart i midten af 1800 tallet. I 1848 daterer man spiritismens begyndelse i forbindelse med de mange psykiske fænomener som Fox familien i USA oplevede. Bankelyde, møbler der flyttede sig og senere tappelyde der gav svar på spørgsmål var en del af fænomenbilledet. Catherine og Margaret Fox havde evnerne til at tyde disse tappelyde og blev de første anerkendte medier i moderne tid og i spiritismens historie.
Men det spiritismen især kendetegnes af er de såkaldte ”åndemanerseancer", hvor et medie sammen med en kreds af tilhørere kontakter afdøde for at få svar på spørgsmål om især livet efter døden. Spiritismen havde absolut sit åndelige formål, som en bro ind til den oversanselige verden. Og der er også kommet væsentlige erkendelser ind via de fænomener de fremkalder. Men omkostningerne ved denne form for kontakt, er ifølge åndsvidenskaben alt for høje. H.P. Blavatsky, der stiftede det Teosofiske Selskab og formentlig selv var den største psykiker i moderne tid, opdagede de mange problematiske forhold, der var forbundet med spiritismen. Hun gik ind i bevægelsen for at undersøge den og vendte sig senere stærkt imod den. Vi vil i bogens kapitel V berøre emnet: mediumisme og spiritisme .
Der er altså ifølge den åndsvidenskabelige litteratur grund til at være på vagt overfor de mange fænomener, der produceres af sensitive medier. Men det er også væsentlig at understrege, at de højere udgaver af de psykiske evner er porte ind til guddommelige planer, der fremkalder åbenbaring af skønhed og sammenhænge, som kun de færreste drømmer om. Vi vil i denne bog afdække de mangfoldige former for lavere og højere psykisme og således give læseren et sæt af definitioner, der giver vores skelneevne mulighed for at vurdere de mange typer af psykisme.
Alice Bailey og Tibetaneren
Vi vil i denne bog tage udgangspunkt i Alice Baileys forfatterskab, når vi skal definere og beskrive de mangfoldige psykiske evner , som menneskets bevidsthed er så rig på. Derfor er det også væsentlig, at præsentere hendes forfatterskab over for læserne, så de kender de præmisser som bogen er blevet til på.Hendes forfatterskab er en formidling af det, der betegnes som den tidløse visdomslære og blev til gennem et telepatisk samarbejde mellem Alice Bailey og en orientalsk visdommens mester , der kendes under navnet Djwhal Khul , (D.K.) og Tibetaneren . Denne forklaring vil nok få de mennesker der er ukendt med den indre vejlednings karakter, til at stille sig endog særdeles skeptisk an. Men det er der egentlig ingen grund til, for Alice Bailey fremhæver på egne og Tibetanerens vegne, at de ikke er det mindste interesseret i at få bøgerne erklæret for inspireret. Bøgerne må stå for sig selv, og i fald informationerne vækker genklang hos læseren og tilskynder vedkommende til at gøre en ekstra indsats for sine medmennesker, så er et væsentligt mål med bøgerne opnået.
Jeg har valgt gennem hele bogen, bortset fra kapitel VI, at citere bøgerne i Alice Baileys eget navn, fordi jeg anerkender at læseren kan føle sig ”mentalt presset” af den påstand, at det er en mester der står bag holdningerne. Det er i øvrigt også i bøgernes ånd fordi de alle er udgivet i Alice Baileys eget navn.
Alice Bailey skrev i alt firetyve bøger i perioden 1919-1949, hvoraf langt størsteparten telepatisk blev formidlet indefra af Tibetaneren. Deres nærmere samarbejde bliver beskrevet i kapitel IV i afsnittet: Vejledning fra indre kilder. Bøgerne er samlet set et monumentalt værk, som efter forfatterens mening, giver en af de klareste udlægninger af åndsvidenskaben i dag.
Den tidløse visdomslære
Den tidløse visdomslære er som en gylden tråd, der løber gennem de mange forskellige fremstillinger af åndelig sandhed. Den anerkender, at alle de store verdensreligioner er udgået fra den samme kilde med det formål at afdække hver sin del af læren. Der findes en kerne af sandhed i alle de mange filosofiske, videnskabelige og religiøse fremstillinger i øst og vest. Denne sandhed er den tidløse visdomslære, kendt i brudstykker af de mange profeter, kunstnere, videnskabsfolk og mystikere, der har præget den menneskelige tænkning gennem tiderne. Ofte har disse mennesker levet i skjul for offentligheden, fordi det var farligt at bekende sig til andre forestillinger end dem magthaverne sanktionerede – eller også har de holdt lav profil fordi latterliggørelse ville reducere alt hvad de skrev til fup og humbug.Den tidløse visdom er kendt under navne som teosofi, åndsvidenskab , esoterisk viden og okkultisme . Den handler mere om det, der forårsager begivenhederne i livet end selve begivenhederne. Den tidløse visdom beskriver med andre ord de skjulte sammenhænge om fx sjælens liv, der skaber virkninger i de fysiske, følelsesmæssige og mentale verdener. Den sætter mennesket ind i en langt større sammenhæng end traditionel og ”accepteret” tænkning normalt gør.
Den tidløse visdom har vist sig at være en af de væsentligste synteseskabende kræfter i moderne tid, idet den forener østlig og vestlig tankegang og skaber en helhedsorienteret forståelse af de væsentligste ideer videnskaben, religionerne og filosofierne har frembragt.
Der er adskillige idehistorikere og forfattere der er ved at komme til den erkendelse, at der faktisk lever en ubrudt tradition, som har inspireret tænkere til alle tider. I sit store værk: ”Den evige filosofi” af Aldous Huxley gør han netop rede for denne tradition.
Jeg har i det følgende valgt at betegne den tidløse visdom som åndsvidenskab, fordi den netop er en videnskab om ånden og de skjulte kræfter, der styrer og kontrollerer verden. En åndsvidenskab som i vid udstrækning er baseret på oversanselig opfattelse også kaldet mystisk erkendelse. Det er en videnskab som i høj grad kan verificeres, når vi frembringer de redskaber i bevidstheden, der muliggør de oversanselige betragtninger. På samme vis som den naturvidenskabelige forsker tager mikroskopet og teleskopet i sin anvendelse for at afsløre det der ligger skjult for det fysiske øje, så tager den psykiske forsker sine psykiske evner i anvendelse. Det er disse evner vi skal gå på opdagelse i – god rejse.
Kenneth Sørensen
København, 2003
© Artikler fra www.kentaurnet.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.
Kentaur Net, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@kentaurnet.dk web: www.kentaurnet.dk