Opblomstring af clairvoyance og psykiske evner

De psykiske evners opblomstring

Hele den moderne psykiske opblomstring tog for alvor fart i midten af 1800 tallet. I 1848 daterer man spiritismens begyndelse i forbindelse med de mange psykiske fænomener som Fox familien i USA oplevede. Bankelyde, møbler der flyttede sig og senere tappelyde der gav svar på spørgsmål var en del af fænomenbilledet. Catherine og Margaret Fox havde evnerne til at tyde disse tappelyde og blev de første anerkendte medier i moderne tid og i spiritismens historie.

Men det spiritismen især kendetegnes af er de såkaldte ”åndemanerseancer", hvor et medie sammen med en kreds af tilhørere kontakter afdøde for at få svar på spørgsmål om især livet efter døden. Spiritismen havde absolut sit åndelige formål, som en bro ind til den oversanselige verden. Og der er også kommet væsentlige erkendelser ind via de fænomener de fremkalder. Men omkostningerne ved denne form for kontakt, er ifølge åndsvidenskaben alt for høje. H.P. Blavatsky, der stiftede det Teosofiske Selskab og formentlig selv var den største psykiker i moderne tid, opdagede de mange problematiske forhold, der var forbundet med spiritismen. Hun gik ind i bevægelsen for at undersøge den og vendte sig senere stærkt imod den. Vi vil i bogens kapitel V berøre emnet: mediumisme og spiritisme .

Der er altså ifølge den åndsvidenskabelige litteratur grund til at være på vagt overfor de mange fænomener, der produceres af sensitive medier. Men det er også væsentlig at understrege, at de højere udgaver af de psykiske evner er porte ind til guddommelige planer, der fremkalder åbenbaring af skønhed og sammenhænge, som kun de færreste drømmer om. Vi vil i denne bog afdække de mangfoldige former for lavere og højere psykisme og således give læseren et sæt af definitioner, der giver vores skelneevne mulighed for at vurdere de mange typer af psykisme.