Hvad er visdom?

Af Kenneth Sørensen

Offentliggjort i VisdomsMagasinet nr. 1. 2002

Hvad er visdom? Det er i sagens natur kun et spørgsmål man kan besvare, hvis man selv er vis. Og hvem tør kaste sig ud i besvarelsen af dette spørgsmål uden at tage de nødvendige forbehold, der altid må gå forud for en beskrivelse af det ukendte land. Nok kan man tilegne sig en stor mængde kundskab ved at læse vise bøger. Men ingen bliver dog viis af at læse bøger.  Ja faktisk kan man vide alverdens ting uden at forstå ret meget. Det er slet ikke usædvanligt at møde meget belæste mennesker, der kan citere den fineste visdomslitteratur forfra og bagfra, men som tydeligvis savner den mest elementære visdom , når det handler om at behandle sine medmennesker med respekt og omsorg. Man bliver nemlig ikke vis af at huske hvad de víse fortæller, kun ved at gøre som de siger. Gennem den praktiske tilegnelse når man til den visdommens brønd, som belivede alle de oplyste skikkelser menneskehedens historie er så rig på.  

I Hermann Hesses bog ”Siddhartha” udtaler hovedpersonen Siddhartha: ”Hør, Govinda, dette er en af mine tanker, som jeg har fundet: visdom lader sig ikke meddele. Visdom, som en vismand søger at meddele, lyder altid som tåbelighed” ”Spøger du”, spurgte Govinda. ”Jeg spøger ikke. Jeg siger, hvad jeg har fundet. Viden kan man meddele, men ikke visdom. Man kan finde den, man kan leve den, man kan bæres af den, man kan gøre mirakler med den, men man kan ikke lære den fra sig.”

Det er med visdom som med svømning. Man lærer ikke at svømme ved at læse svømmemanualer. Ej heller ved at stå på en strandbred og iagttage andre mennesker der svømmer. End ikke ved at bevæge sig ud i vandet med en erfaren svømmelærer. Først når vi tillidsfuldt lader vandet bære vores vægt og indøver de magiske svømmetag oplever vi hvad svømning virkeligt handler om. Visdom er ikke en vej man kan gå. Visdom er selve vejen og man bliver den når man går den.