 |
Årets indre rejse gennem de 12 fuldmånehøjtider |
Vægtens tegn
I den fortsatte bevidsthedsmæssige udviklingsrejse mod større fuldkommenhed når vi i  Vægtens tegn et ligevægtspunkt. I Jomfruen anede vi det indre kristusliv og begyndte at forstå, at vi måtte tjene noget højere end os selv. Nu er vi nået til det stade, hvor personlighedens magtfulde begær er blevet afbalanceret af sjælens åndelige målsætning – det materielle og åndelige liv når en balance. Og hvad så nu?
Balancepunktet er samtidig et krisepunkt, som enten medfører en periode med stille eftertanke eller statisk passivitet. Vi står overfor et valg mellem definitivt at vælge den åndelige vej med dens kompromisløse afkald på alt, hvad der hører personligheden til: Penge, karriere, status. Eller vi kan fortsætte med at træde vande og holde den intellektuelle interesse for de humanitære og åndelige aspekter ved lige på en forholdsvis uforpligtende måde. Det er på dette sidstnævnte trin, at en stor del af menneskeheden står i dag. Vi har set visionen og har opfattet, at den rette fordeling af de økonomiske ressourcer er en uomtvistelig nødvendighed, hvis verden skal tage det næste skridt fremad. Men vi vægrer os ved at tage den fulde personlige konsekvens af denne vision, fordi det søde, behagelige materielle liv fortsat leverer et væld af argumenter for ikke at dele ud af det personlige overskud, såvel materielt som åndeligt. I Vægtens tegn skilles fårene fra bukkene. Det kaldes også for »dommens sted«, fordi det er her, vi tvinges til bevidst at vælge side, og intet valg er også et valg. Vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner, der ikke udføres i praksis.
Vægten transmitterer den tredje stråle for abstrakt intelligens, og det giver store evner til at begå sig blandt mennesker. Tilpasningsevne og intelligent forståelse af de sociale spilleregler er nogle af Vægtens fremtrædende kvaliteter. Men på et tidspunkt må den tage sin sociale adfærd op til overvejelse og vurdere hvilke værdier og kriterier, den tilpasser sig efter.
Vægten, der endnu ikke har truffet et åndeligt valg, er en eminent manipulator og opportunist, der, uden at afsløre sine egne mål, gerne tilegner sig forretningsfordele gennem fx smiger og rænkespil, selvom det egentlig strider mod de værdier, han gerne ville stå inden for. Målet helliger midlet, mener Vægten på dette udviklingstrin, uden at vide at midlet afslører målet. Uærlighed i forretningsanliggender eller omgang med personer af anløben karakter bagatelliseres, fordi pengene går til et »godt formål«. Dette er en klassisk Vægtstrategi. I denne måned må vi derfor afveje vores luftige idealer overfor vores konkrete adfærd – vi må gøre os bevidste om, hvilke værdier der i praksis styrer vores liv.
Månedens temaord lyder: »Tid til at vurdere, vælge og beslutte gavner den næste begyndelse«. De valg, vi træffer i denne måned, vil afgøre om vi i Vædderens måned kan indlede et nyt liv. For det almindelige menneske lyder det eksoteriske motto: »Og ordet lød: Lad der træffes et valg«.
Den store beslutning
I Vægtens tegn og i denne måned ruster sjælen sig til kamp og afventer det tidspunkt, hvor mennesket vælger at lytte til sin sjæl . Venus er den eksoteriske hersker, og gennem den intelligente tænkning, som Venus er eksponent for, åbenbares de værdier, som mennesket kan hengive sig til. For det intellektuelle menneske er æstetikerens liv, den kulturelle snob, det højeste mål, der kan opfattes. Her lægges der stor »vægt« på at omgås de rette mennesker, klæde sig efter moden og læse den anmelderroste litteratur. Image, stil og omdømme er snobbens mål og livsmening. Når de åndelige værdier presser sig på, bliver det mondæne liv, og den intellektuelle passiar over et glas Chivas Regal dog på et tidspunkt afløst af en ægte interesse for medmennesket og samfundet.
Når meningsløsheden ved det lette liv og de skiftende partnere har vist sig tomt og indholdsløst, står Vægten overfor et eksistentielt valg, som den i lang tid har forsøgt at undgå. Den må vælge mellem sin sjæl og sin personlighed, mellem indre værdier og ydre normer, hvilket medfører en dramatisk omvæltning, der berører alle aspekter af livet.
Det vil for omgivelserne opleves som om personen er ramt af sindssyge. Det gode selskab udskiftes, det vellønnede, men meningsløse arbejde forlades, og en livsførelse på en mindre levefod accepteres, fordi der nu anes noget højere, dybere og mere bestandigt, som for altid vil etablere en indre kerne af harmoni selv i de værste storme, som netop trækker op.
Den store beslutning i Vægten fører nemlig til konflikten i Skorpionen, som næste afsnit vil handle om. Når vi er trådt ind på discipelskabets vej , står vi først og fremmest til regnskab overfor vores egen sjæl; men den indre gruppe begynder også at gøre sine krav gældende.
Til at begynde med stilles der større krav om tjeneste, hvilket betyder, at vores livsomstændigheder forandrer sig. Vi bliver ført sammen med nye mennesker, det måske ikke er politisk korrekt at omgås med, men som vi kan løse nogle af gruppens endnu urealiserede opgaver sammen med. Vi tvinges til konstant at praktisere vores værdier, og tage vores handlinger op til fornyet overvejelse.
Den knivskarpe vej
For det humanistiske menneske lyder det esoteriske motto: »Jeg vælger den vej, der går mellem de to store kraftlinier«. Det at undgå ethvert ekstrem er særdeles væsentlig i Vægtens tegn. Det spirituelle valg må ikke medføre, at vi kaster os ud i en indadvendt mystisk livsførelse, hvor vi i selvretfærdighed giver afkald på den materielle verdens problemstillinger. Den esoteriske hersker i Vægten er Uranus, og den transmitterer den syvende stråle, der har til opgave at forene himlen og jorden. Det vi kan lære i denne måned, er at gå den knivskarpe vej mellem modsætningernes par – åndens og stoffets verden. At holde hovedet i himlen, men bevare fødderne på jorden er en umanerlig svær balancegang, som vi må bestræbe os på at praktisere i denne måned. Den syvende stråle vil efterhånden, som den vinder i styrke i Vandbærerens tidsalder , medføre, at menneskeheden vil udarbejde den lovgivning, som er i overensstemmelse med de guddommelige love. I det personlige liv fører indflydelsen fra den syvende stråle til den selvpålagte disciplin (styret af den indre lov), som disciplen pålægger sig selv. Vægtens forståelse for økonomi (tredje stråle), organisation (syvende stråle) og menneskeligt samspil (Venus, femte stråle) gør den særdeles velegnet til at manifestere himlen på Jorden. Den knivskarpe vej er okkultistens balancegang mellem den ydre og indre verden.
Lyt til retfærdighedens stemme
Vægten styrer retsvæsenet, fordi indflydelsen fra Venus giver evnen til at vurdere om noget er rigtigt eller forkert ud fra anvendelsen af den intelligente kærlighed. Gennem Uranus kommer inspirationen til at etablere den lovgivning og det samfund, som er i pagt med det højeste princip, men tilpasset den praktiske virkelighed, som menneskeheden lever i. Retfærdighed kommer af ret færd, og det er, hvad vi bliver konfronteret med i denne måned.
Vi må især analysere hvilke kriterier, vi vælger at reagere ud fra, for det vil afsløre, hvilke motiver og værdier vi grundlæggende handler ud fra. Det nemmeste i verden er at tale idealistisk, men at praktisere denne idealisme er den brændende grund, vi må renses gennem.
Den romerske retfærdighedsgudinde Justitia er et glimrende meditationssymbol, som vi med fordel kan anvende i denne måned. Hun er afbilledet med bind for øjnene, et sværd i højre hånd og en vægtskål i sin udstrakte venstre hånd. Bindet for øjnene symboliserer, at vi må stole på vores indre dømmekraft, hjertet og hovedet i forening, frem for de gamle værdier. Bindet fastslår, at hun har sit ståsted i den indre verden. Sværdet symboliserer den viljesstyrke, vi må tage i anvendelse, når vi skal træffe ét valg blandt mange mulige. Vægten symboliserer, at vores valg må være i balance mellem det praktisk mulige og idealet. Denne måneds meditationsemne lyder: »Vi opøver evnen til at se gennem lyset fra De Store og træffe afgørelser i overensstemmelse med deres værdier«.
|
