Meditation i global perspektiv?

De 7 skabende metoder

De fire individuelle metoder:

1. Begær , som fører til behovstilfredsstillelse af enhver tænkelig art. Ethvert ubevidst/bevidst ønske, der opretholdes tilstrækkelig længe, fremkalder synlige resultater. Dette er en lovmæssighed. Buddha sagde: »Som et menneske tænker i sit hjerte, således er det«. Begær er metoden, hvormed det materialistiske menneske stræber mod højere ting, fx større materiel og seksuel tilfredsstillelse. Dette er en lige så guddommelig og åndelig proces, som mystikerens begær efter at forene sig med Gud . Det materialistiske menneske skal mættes, før han/hun kan gå videre på den højere vej mod oplysning.

2. Bøn er stadiet, hvor det religiøst orienterede menneske henvender sig mod højere magter og derved opdager de højere kræfter (sjælen ) i mennesket. Dette er den emotionelle vej til Gud og sjælen, der i sit højeste aspekt kulminerer med mystikerens ekstatiske oplevelser af sammensmeltning med Guds kærlighedsaspekt. Disse højdepunkter efterfølges af længsel efter fornyet kontakt og smerte over at være adskilt. Det er ofte egoistiske motiver, der styrer den mystiske oplevelse og bøn, fordi det almindeligvis handler om ens egen oplysning. Der var ikke mange af fortidens mystikere, der interesserede sig for samfundets ve og vel. Det var den personlige frelse, der var fokus for deres anstrengelser.

3. Mental refleksion eller koncentration . Dette har ført os frem til vores industrielle samfund, og skabt den moderne civilisation. Mental refleksion udføres af politikere, forskere, forretningsmænd, undervisere etc. og udfolder sig gennem den udbredte evne til at finde intelligente løsninger på menneskelige problemer. En forretningsmands målrettede tankevirksomhed kan fx trænge ind i ideernes verden og skabe lys over et problem. Hvor oplyst ideen er afhænger af motivet og kærligheden bag tanken.
Mental refleksion og evnen til at anvende sindet målrettet vil efterhånden integrere personligheden til en magtfuld størrelse og vil senere gøre det muligt at integrere personlighed og sjæl . Sindets udvikling støttes af den omfattende uddannelsesaktivitet, de vestlige lande har iværksat. I skolen, gymnasiet og på de højere læreanstalter læres de grundlæggende trin i meditation , nemlig træningen af evnen til at koncentrere sig over tid og trænge ind i den verden, hvor løsningerne til problemerne findes. Vi kalder det blot analyse, vurdering og problemløsning.

4. Målrettet meditation. Dette er fasen for den målbevidste discipel , der reflekterer over Planen, og bevidst evner at samarbejde med Hierarkiet . Dette er okkultistens arbejdsmetode, der arbejder i og med energi.
Okkultisten adskiller sig fra mystikeren ved at kombinere hoved og hjerte, tanke og følelse , samt ved evnen til at skabe konkrete ydre resultater, der kommer andre til gode. Det der adskiller denne metode fra den forrige er først og fremmest motivet og kendskabet til den mentale yoga – kaldet Raja Yoga. Det er i højere grad samfundsengagementet, der styrer arbejdet/meditationen frem for personlige ambitioner og materialistiske behov. Okkultistens metode vil naturligvis også være mere esoterisk orienteret end den forrige. Fremtidens uddannelsesinstitutioner vil lære de studerende at anvende sindet på tre måder:

a. Til indsamling af information, der omdannes til viden.

b.Til bearbejdning af informationer. Herigennem udvikles det kritiske intellekt.

c. Som en reflektor der, når det holdes i lyset af en oplyst tanke, kan afspejle de guddomelige ideers verden. Herigennem udvikles det intuitive sind .

Under den tredje metode anvendes sindet, som et redskab i meditationens kunst. Når vi vender opmærksomheden og sindet indad mod virkelighedens verden og bevidst fokuserer det på udvalgte sædtanker eller fx videnskabelige problemer, vil den intuitive verden (det buddhiske plan ) åbenbare sig for den mediterende og tænkende person. Vi trænger ind på det arketypiske plan , hvor de guddommelige ideer, der ligger bag al menneskelig tænkning, findes.