 |
Kristi genkomst |
Kristi genkomst eller tilsynekomst
At tale om Kristi genkomst er egentlig upræcist, for ifølge D.K. har Kristus aldrig forladt os. Han lever i bedste velgående i sit domicil i Centralasien, og der går ikke en dag, hvor han ikke står under sit fyrretræ og velsigner menneskeheden.27. Derfor har jeg gennem denne bog fortrinvist valgt begrebet tilsynekomst. (I webversionen er det rettet til genkomst, da det er dette begreb der er mest almindeligt at søge på) D.K. fortæller:
»Kristus har gennemgået alle menneskehedens erfaringer, og han har aldrig forladt os; med sine disciple , visdommens mestre , kommer han nu nærmere til menneskeheden årti efter årti; da han sagde, ved sin opstandelses-indvielse: »Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende«, mente han ikke noget vagt eller alment i retning af at hjælpe menneskeheden fra et eller andet fjernt sted kaldt »Guds trone i himlen«. Han mente præcis det han sagde – at han blev hos os. Kendsgerningen om hans tilstedeværelse i fysisk form på Jorden, er kendt i dag af mange hundrede tusinder, og vil til sidst blive erkendt af lige så mange millioner«. 28.
Set ud fra dette perspektiv, er det mere korrekt at tale om Kristi tilsynekomst. Han træder igen frem for offentligheden, som han gjorde for 2000 år siden, blot sker det denne gang i egen fysisk skikkelse og ikke gennem en bevidsthedsmæssig »overskygning« af en discipel .
Jesus og Kristus
Jesus og Kristus er, ifølge den evige visdomslære, ikke den samme person, hvad der ofte kan være svært at acceptere for mange mennesker. Jesus fra Nazaret var en højtudviklet indviet, da han blev født. De sidste tre år af sit liv, stillede han sit fysiske legeme til rådighed, for at en endnu større indviet, mesteren Kristus, kunne virke gennem ham. Jesus’ og Kristi bevidsthed var smeltet sammen de sidste tre år af hans liv, og de var i praksis ét; derfor kaldte Jesus sig selv for Jesus Kristus.
Årsagen til denne fremgangsmåde skal findes i Kristi fremskredne udviklingsstade. Hans opgaver for menneskeheden er så omfattende, at han ikke kan anvende lang tid på at gennemleve en barndom og ungdom. Dernæst skal det siges, at hans fysiske legeme ikke længere er at sammenligne med en almindelig fysisk krop. De mestre der har taget den femte indvielse , og som fungerer i et fysisk legeme, har enten selv skabt deres legeme (mayavirupa/lyslegeme) gennem en viljesakt eller har bevaret det legeme, de tog den femte indvielse i. Dette »lyslegeme« fremtræder for de fysiske sanser som en almindelig fysisk krop, men kan opløses og manifesteres efter ønske. D.K. fortæller:
»Nogle af mestrene vil skabe sig hvad der i Østen kaldes en »mayavirupa« - et legeme som er bygget af atomar fysisk og astral substans og af »konkret« mental substans. Dette kan de skabe med deres vilje, bruge det med vilje og lade det forsvinde med vilje«.
Kristus vil ikke ved sin genkomst lade sig føde ind i en almindelig familie. Det betyder, at der er en række problemer, der først må overvindes, før han kan træde frem, for han vil ikke have en national identitet i almindelig forstand. Formentlig betyder det, at de nationale landegrænser skal være ophævet i en eller anden grad, før han kan træde frem.
|