 |
 |
Kristi og buddhas betydning ( 1 af 9 )
I denne artikel belyses de centrale elementer i Kristi og Buddhas lære. Den nye verdensreligion vil nemlig basere sig på det bedste i vestlig og østlig visdom.
|
|
|
Niveau : Begynder
Du er her : Esoterisk religion » Esoterisk religion (oversigt)
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | næste
Relaterede artikler :
Kristi genkomst (Begynder)
Den store Invokation (Begynder)
Den nye verdensreligion (Begynder)
Karma og Kærlighed (Begynder)
Kristi fremtidige lære (Begynder)
Andre kategorier :
Dynamisk meditation, Psykosyntese, Spirituel Politik, Esoterisk livsfilosofi, Astrologi, English Articles, Kristne dogmer - debat, Gruppemeditation, Esoterisk religion, Clairvoyance & psykiske evner
|
|
 |
Kristi og buddhas betydning |
»Det vigtigste mål og den umiddelbare opgave for Kristus er at gøre en ende på den separatisme som eksisterer mellem mennesker, familier, samfund, og mellem nationer«. D.K.
(Tip: ønsker du at udprinte så benyt printerikonet i højremenuen.)
Kviklinks til artiklens overskrifter:
Nye tider
Hvorfor en ny verdensreligion?
Kristi og Buddhas mission
Buddhas opnåelse
Kristi betydning
Buddhas betydning for blændværkets opløsning
Buddhas fejltagelse
Kristi budskab
Af Kenneth Sørensen
Artiklen er hentet fra bogen: "Fuldmånemeditation - på tærskelen til en ny verdensreligion"
Mange mennesker vil nok om ikke afvise, så stille sig særdeles skeptisk overfor tanken om en global verdensreligion. For er der noget emne, der i den grad har affødt menneskelig lidelse, så er det de religiøst betonede krige og stridigheder. Men et af denne bogs vigtigste budskaber er, at menneskeheden ikke behøver gentage sine fejltagelser, hvis vi drager den nødvendige lektie af fortidens synder.
På det religiøse område ser vi, så vidt jeg tolker det, at de traditionelle religioner er i en tilstand af krise; især de unge generationer finder ikke længere svar på deres eksistentielle spørgsmål, fordi tiden indenfor de religiøse institutioner har stået stille i for mange år. De store religionsstifteres lære er blevet fortolket og udlagt af efterkommere, der har haft deres egen ofte politiske dagsorden, med det til følge, at læren har fået en forvansket udformning.
Den kristne kirkes magtmisbrug
Den kristne kirkehistorie er et enestående eksempel på, hvorledes dens ledere ofte har ladet magtpolitiske interesser få større indflydelse på fortolkningen af skrifterne end hensynet til menighedens åndelige vel. På trods af de enestående skikkelser, der også har præget kirkens historie, er dens eftermæle alvorligt skæmmet af de blodsudgydelser (fx inkvisition og korstog), den har begået ofte i Kristi hellige navn.
De historiske studier viser med al tydelighed, at kirken desværre oftere har været aktiv modstander af de åndelige gennembrud, menneskeheden har tilkæmpet sig, end aktiv forkæmper for dem.
Kirken har aktivt bekæmpet den moderne videnskab og den socialistiske bevægelse, der, om nogen, har ført Kristi næstekærlighed ud i livet, ved at give arbejderne større rettigheder. Kvindernes ligeberettigelse er et andet område, hvor kirken har ageret modspiller frem for medspiller.
Jeg er klar over, at det er en forenklet fremstilling af kirkens rolle, hvad generaliseringer altid er, og den er også uretfærdig overfor de mange menige kristne, der har udført og fortsat gør et stort arbejde i lokalsamfundene. Men det ændrer efter min mening ikke det generelle billede.
Det er min opfattelse, at kirken i dag har sat sig uden for indflydelse på folkets religiøse liv, fordi den har koncentreret sig mere om verdslige og politiske ambitioner frem for det, der var dens egentlige rolle, at undervise i Kristi lære og praktisere næstekærlighed. Kirken er i dag, som institution, mere eller mindre funktionstømt, som vejledende åndelig instans.
Den er, i Danmark, blevet en del af statsapparatet, et serviceorgan på linie med daginstitutioner og ældrepleje. Den forretter en række hellige ritualer og ceremonier, men gør det ofte uden at forstå den »mystiske dimension«, det levende liv, der virker i ceremonien, når ritualet udføres i bevidst kontakt med det åndelige liv. Kirken, og især den protestantiske, har berøvet sakramenterne deres åndelige kraft, men folket har fortsat behov for åndens nærvær. Derfor ser vi et blomstrende religiøst liv udenfor kirken.
Konsekvensen af ovenstående forenklede, og dog efter min mening, rammende analyse er, at kirken, hvis den ikke fornyer sig, har udspillet sin rolle.
At det ikke forholder sig bedre i Østen, ser man, efterhånden som vestlig materialisme breder sig og i stor stil udkonkurrerer eller udvander de religiøse skikke og traditioner. Om det er godt eller dårligt, kan jeg ikke gennemskue konsekvenserne af, men det stiller under alle omstændigheder Østens religiøse institutioner overfor samme udfordring, som kirken i vest; de må lære at tilpasse sig den nye civilisations især intellektuelle udvikling, ved fortsat at betone de væsentligste religiøse ideer og afskaffe de ofte tidsbundne skikke. I modsat fald dør hele institutionen af mangel på de søgendes opmærksomhed.
Det, vi er vidner til, er nemlig ikke de etablerede religioners dramatiske og voldsomme død som følge af revolutioner. Det er nærmere en dødsproces, der kan sammenlignes med et gammelt venskab, som langsomt opløses af mangel på fælles opmærksomhed og behov. Tager den etablerede religion ikke de nye ideer alvorligt og forsøger at tilpasse sig den åndelige bølge, der i øjeblikket skyller henover især den vestlige verden, så dør den af mangel på kærlighed og folkets støtte.
|
Side : 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | næste
|
© Artikler fra www.kentaurnet.dk må distribueres videre via e-mail og udprintes uden forfatterens tilladelse. Anden brug, herunder print i medier, visning på andre websites og anden form for distribution, eller brug af denne artikel, eller dele heraf, kræver ophavsretindehaverens tilladelse.
Kentaur Net, Tomsgårdsvej 61. 2. tv. 2400 København, NV Tlf. 3811 6620 E-mail: info@kentaurnet.dk web: www.kentaurnet.dk
|
|
|
