 |
Discipelskabets vej |
Syntesefasen Disciplen i mesterens hjerte
Denne fase, hvor der ikke er så meget at sige, fordi det vedrører bevidsthedsudvidelser af en sådan art at de transcenderer enhver beskrivelse.
D.K. definerer stadiet således: ”stadiet hvor disciplen er i tæt berøring altid (med mesteren), disciplen forberedes for umiddelbar indvielse , eller har taget indvielse, og bliver givet specialiseret arbejde. På dette stadie beskrives vedkommende som disciplen i mesterens hjerte” I syntesefasen tages den fjerde og femte indvielse.
Dette forhold mellem mester og discipel indikerer på ingen måde, at der er et særligt kærlighedsfuldt bånd mellem dem. Begge er på dette stadie lige så upersonlige som solen og det vil være lige så absurd, som at hævde at solen elsker ét menneske mere end et andet. Disciplen er ved at træde i tæt kontakt med mesteren over alle mestre – Kristus også kaldet Herren Maitreya. Kontakten med mesterens hjerte er en indikation på den tætte kontakt disciplen er ved at etablere til selve livsprincippet.
Udviklingsvejen hvad angår menneskelivet er nu ved at være færdigudviklet, menneskelivet har ikke mere at tilbyde udover som et tjenesteområde.
Disciplen har nu evnen til at identificere sig med det ene liv og har etableret kontakt og bygget en bevidsthedstråd:
fra hjertet til hjertet i kronecentret
til den egoiske lotus , der er monadens hjertecenter
til ashrammens hjertecenter der er mesteren
til Hierarkiets hjertecenter der er Kristus
til Shamballas Hjertecenter der er Sanat Kumara
til vores planets højere selv , Venussystemet til vores solsystems hjertecenter, Jupiter,
til Sirius systemets hjertecenter, Sollogos
til et punkt i Siriussystemet.
|